Det dufter dælme dejligt

Der lugter godt i køkkenet, men dufter dårligt udenfor. Skraldet lugter, parfumen dufter, og marken lugter dårligt, men blomsterne dufter godtSå hvordan bruges lugte og dufte egentligt?

Den Danske Ordbog definerer lugte således: 

  1. udsende en lugt af bestemt karakter
    1. a. udsende en gennemtrængende eller ubehagelig lugt

Lugte har her to dimensioner: en neutral dimension (1) og en negativ én (1.a). I (1) uddybes den bestemte karakter af en efterfølgende specifikation, som f.eks. kan gøres gennem et mådesadverbium, den lugter godt, eller ved en reference til et substantiv, den lugter af melon. Men hvis lugte optræder alene, har det en negativ betydning (1.a).

En af Andreas blomster

Hvis vi ligeledes slår dufte op, får vi følgende definition:

  1. udsende behagelig lugt

Her er det tydeligt, at dufte kun har én dimension, som er positiv (2).

Så noget kan lugte eller dufte, altså enten være negativt eller positivt, og endvidere kan lugte betones positivt eller negativt, alt afhængigt af hvad det efterfølges af. Denne skelnen mellem behagelige og ubehagelige lugte er ifølge studier den mest sete blandt verdens og især de indoeuropæiske sprog.

Men hvad så med konstruktionerne det dufter godt eller det dufter dårligt? Hvordan placeres disse i dette aromavirvar?

Hvis vi først undersøger dufter godt, som kan ses i nedenstående samtaleeksempel, lidt nærmere, vil vi kunne se, at det er et eksempel på pleonasme, dobbeltkonfekt.

(3)  SAMTALEBANKEN | SAM4 | MOEDREGRUPPEN1

164  SUS:        e::jh det dufter godt→
165              (0.9)
166  DOR:        ja iggås↗
167  SUS:        jo
168  DOR:        det hazelnut↘
169  SUS:        m::h ↘

Vi kunne konstatere, at dufte omhandler noget positivt, og derfor virker det overflødigt at skulle efterfølge det med noget yderligere positivt som godt. Så hvad er på spil, når vi tilføjer ekstra positivitet til dufte? En logisk og umiddelbar forklaring kan være, at dette betoner den positive betydning yderligere, altså forstærker positiviteten. Det virker i hvert fald tydeligt, at Sus i ovenstående eksempel er meget positiv stemt, da hun bruger e::jh inden konstruktionen og til slut m::h som et udtryk for nydelse.

En anden forklaring kan være, at lugte har udviklet eller er ved at udvikle sig til kun at være negativt betonet. Studier har vist, at i forbindelse med sprogændring ses der en tendens til, at neutrale lugteord udvikler sig til ord for negative lugte og ikke til ord for positive lugte. Hvis dette er tilfældet, så betragtes lugte kun som et negativt ladet ord, og derfor vil man måske kun benytte dette i forbindelse med en negativ lugt. Hvis man derimod omtaler en positiv, en behagelig lugt, så vil man altid bruge dufte, som ovenstående eksempel vil være et eksempel på.

En af Andreas planter

Hvis vi kigger på det dufter dårligt-konstruktionen, har det derimod en mere modstridende karakter, da det semantisk positive verbum efterfølges af et negativt mådesadverbium. En mulig årsagsforklaring kan være en høflighedsdimension. Det kan være tabubelagt at påpege, at noget og især nogen lugter, og ved at benytte det positivt ladede verbum kan dette være et forsøg på at mildne det problematiske herved.

En anden forklaring kan være, at sprogbrugerne behandler dufte på samme måde som det neutrale lugte. Her kan man måske tale om en form for hyperkorrektion af dufte, så det følger samme mønster som lugte i sin neutrale form, hvor man kan tale for, at dufte kan efterfølges af et negativt mådesadverbium. I forlængelse af dette kan man også antage, at man ikke længere skelner mellem de to former, og at de derfor benyttes ens uden en betydningsmæssig forskel.

Dufte og lugte er altså fortsat et lille mysterium i det danske sprog. Dette indlæg har blot givet et lille overblik over mulige forklaringer på brugen af de to verber, men en masse arbejde kan gøres endnu for at komme til bunds i brugen.

 

Andrea Bruun læser lingvistik på Aarhus Universitet. Artiklen er skrevet på baggrund af hendes opgave i faget Sprog, Kultur og Samfund i 2015.

Coverbillede fra Wikimedia Commons.

Skriv en kommentar