O-nsdag eller å-nsdag? Sproget afslører socialklasse

I anledning af Arbejdernes Internationale Kampdag bringer vi et indlæg om sprog i klassesamfundet. 

Labovs klassiske studie

I 1966 udgav William Labov artiklen ’The social stratification of English in New York City’, der blev starten på sociolingvistikken. I dette studie undersøgte han, hvordan udtalevarianter i New York korrelerede med sociale variabler som klassetilhørsforhold.

Labovs studie var enkelt og elegant: Gå ind i et stormagasin og spørg efter en vare, der er på fjerde etage.

Labov: Where can I find lamps?

Medarbejder: Fourth floor

Labov: Excuse me?

Medarbejder: F-o-u-r-t-h floor

Og så gik Labov om bag en reol og noterede hvordan medarbejderen udtalte r-lyden i fourth og floor.

Inspireret af 1960’ernes fornyede fokus på socialklasser udvalgte Labov tre forskellige stormagasiner til sit eksperiment:

 S. Klein, et billigt stormagasiner hvor arbejderklassen handler

Macy’s, hvor middelklassen handler

Saks Fifth Avenue, et luksusstormagasin hvor overklassen handler

På baggrund af undersøgelsen kunne Labov vise at udtalen af r-lyden korrelerede med hvilket stormagasin de arbejdede i, og dermed hvilken socialklasse de tilhørte*.

Og så var sociolingvistikken født.

O-nsdag eller å-nsdag?

Jeg har brugt Labovs metode til at undersøge udtalen af ugedagen onsdag – er det /ɔnsda/ med å-lyd eller /o:nsda/ med o-lyd? Og hænger det sammen med socialklasse?

Indsamlingsmetoden læner sig meget op af Labovs studie: På en onsdag tog jeg ud for at spørge tilfældige mennesker i tre forskellige butikker i Aarhus om, hvilken dag det var. Målet med indsamlingsmetoden er at forsøge at eliminere observer’s paradox ved at stille et hverdagsspørgsmål, hvor de adspurgte ikke er bevidste om, at de bliver vurderet

De tre butikker, REMA1000 på Klostertorvet, Magasin og Føtex på Viby Torv, havde jeg nøje udvalgt ud fra det kriterie, at de skulle repræsentere tre forskellige socialklasser. REMA1000 på Klostertorvet skulle udgøre underklassen, Føtex på Viby Torv middelklassen og Magasin udgjorde overklassen.

Det viste sig undervejs, at der var andre variabler, som jeg ikke kunne ignorere. Derfor indførte jeg yderligere to uafhængige variabler: formodet alder og fysiologisk køn. De to variabler er noget nemmere at forholde sig til end eventuelle sociale skel, i hvert fald hvis man arbejder indenfor et binært kønssystem. Og for nemhedens skyld var det, hvad jeg gjorde.

Data viste først og fremmest, at ’/ɔnsda/’ blev benyttet i 85 % af tilfældene. Derudover var det interessant, at ikke en eneste af de 20 tilfældige, jeg spurgte i Magasin svarede /o:nsda/, hvorimod denne udtalevariant var repræsenteret i både Føtex og REMA1000. Desuden blev udtalevarianten /o:nsda/ benyttet hyppigere i REMA1000 end i Føtex. Det var altså oplagt at konkludere, at forskellen mellem /ɔnsda/ og /o:nsda/ afhænger af social klasse, men sammenhængen mellem socialklasse og udtalevarianten var dog ikke-signifikant. Hvad angår variablen køn viste det sig, at der var en signifikant sammenhæng mellem denne variabel og udtalevarianten. Mænd var mere tilbøjelige til at benytte /o:nsda/ fremfor /ɔnsda/ end kvinder. Undersøgelser har vist, at kvinder generelt har et mere ’rent’ og konservativt sprog end mænd, hvilket kan være en af årsagerne til denne forskel. I forhold til min hypotese om, at der skulle være en sammenhæng mellem alder og udtalevariant holdt denne stik og var altså signifikant. Den ældre generation (+60) benytter i signifikant højere grad /o:nsda/ end de yngre. Som bekendt homogeniseres det danske sprog, og det betyder, at dialekter langsomt uddør. Den Store Danske Udtaleordbog beskriver da også udtalevarianten /o:nsda/ som både gammeldags og dialektal. Her kan altså være en forklaring på, hvorfor undersøgelsen fandt, at /o:nsda/ var mere hyppig hos den ældre generation.

Klassesamfundet i Aarhus vs. New York

Præmissen for at kunne undersøge udtalevariation i sammenhæng med socialklasser er selvfølgelig, at man i det hele taget kan afgrænse de sociale klasser i Aarhus så skarpt. Det blev klart for mig, at det nok ikke er så nemt som først antaget. Der er naturligvis store sociale og samfundsmæssige forskelle på Amerika i 1960’erne og Danmark i dag. De fleste vil sandsynligvis give mig ret i, at New York, både dengang og i dag, er meget mere klasseopdelt end Aarhus er. Opgaven er et eksempel på, at en indsamlingsmetode ikke nødvendigvis virker lige godt alle steder, og socialklasserne er ikke så tydelige i Danmark, at man ved hjælp af denne indsamlingsmetode kan sige noget generelt om, hvorvidt udtalevarianter varierer på tværs af sociale lag.

*) Klassificeringen af stormagasiner er naturligvis meget mere kompleks, og de noterede variable, som undersøgtes for korrelation ligeså. Læs selv Labovs klassiske studie her .

 

Annika Jørgensen læser lingvistik på Aarhus Universitet. Artiklen er skrevet på baggrund af en opgave Annika skrev i faget “Sprog, kultur og samfund” i 2017. Indledningen om Labovs klassiske studie er skrevet af Ditte Zachariassen. Coverbilledet er en klassisk satiretegning af det amerikanske kapitalistsamfund 

SaveSave

SaveSave

3 kommentarer til “O-nsdag eller å-nsdag? Sproget afslører socialklasse

  1. Født i Tyskland i 1948, indvandret til Danmark 1974, har boet på Frederiksberg siden 2105 (inden da i Roskilde), pensioneret mso-professor 2018. Og jeg ville aldrig drømme om at sige andet end /o:nsda/. Hvor placerer det mig henne?

  2. Hej Hartmut. Det er jo et godt spørgsmål, som det er svært for mig at svare fyldestgørende på. Den Store Danske Udtaleordbog skriver bl.a., at /o:nsda/ er gammeldags, og at det er mest brugt i nordjysk og lav sjællandsk. Men interessen for emnet fik jeg, fordi jeg selv siger /o:nsda/ og hverken taler specielt gammeldags eller har tilknytning til Nordjylland eller Sjælland. Derfor må der altså være nogle andre faktorer, som spiller ind på, hvordan man udtaler det. Jeg har desværre endnu ikke fundet svaret på, om det afhænger af sociale tilhørsforhold, men det er en mulighed.

  3. Øv – måske er der bare forvirring om lydskrifttegn. Er o: vokalen i bonde? Den har jeg nemlig i onsdag. Sml. skemaet i König & van der Auwera, The Germanic Languages, Routledge 1994, side 319.

Skriv en kommentar