Mellem rødt og grønt: En saglig men tilgængelig indgang til ordblindhed i Danmark i dag

LED traffic light L.svg

Anmeldelse af: Specialudgaven af Viden om Literacy nr. 38 om: Udfordringer med sprog og læsning – hvordan ser vi det?

Viden om Literacys temanummer om sprogvanskeligheder, ordblindhed og forskellige typer tests og vurderingsmaterialer giver et fint indblik i, hvad der rør sig inden for testning og ordblindhed i Danmark i dag. Temanummeret er sammensat af fagfællebedømte artikler, informerende tekster, perspektiver praksis og fra unge ordblinde selv, og illustreret af et kunstnerisk blik på ordblindhed. Selvom der altså er tale om ret forskellige bidrag, supplerer de hinanden på en måde, der giver god mening og måske også tiltaler forskellige typer læsere – en af artiklerne er ovenikøbet indlæst og kan høres som podcast, måske til glæde for dyslektiske læsere?

Som …

Knud Lindholm Lau: Bare fordi at – sprog og forestillinger i udlændingedebatten

bare fordi at

Jeg sprang straks til, da redaktionen søgte en anmelder til Knud Lindholm Laus bog, for jeg havde allerede hørt den omtalt i pressen og var på forhånd forundret og begejstret over, at nogen havde underkastet den danske udlændingedebat en diskursanalytisk behandling og det med tilstrækkelig gennemslagskraft til at bryde igennem mediemuren og skabe debat. Og netop det at skabe debat og opfordre til handling lader faktisk også til at være bogens hovedærinde – således belyser bogens afsluttende afsnit forfatterens ønske til sin læser:

”Alle kan således gennem sprog og kommunikation bidrage til, at DEM og OS forvandles til et nyt VI, hvor mennesket ikke ses som lænket til en essens eller oprindelse, men derimod som et væsen, der udvikler