Glajle International Mowesmålsdaw!

Det er mit forsøg på sønderjysk for “Glædelig International Modersmålsdag”, for det fejrer vi i dag, den 21. februar. Det er selvfølgelig noget, vi går op i hos Modersmål-Selskabet, hvor jeg er næstformand. Det er dagen, hvor man kan være særligt stolt af det eller de sprog, man taler.

I Lingoblogs artikel fra den Internationale Modersmålsdag 2019 beskrives de blodige begivenheder, der ligger til grund for datoen. På denne dag i 1952 blev flere nemlig skudt og dræbt i Dhaka under en demonstration for at få anerkendt sproget bengali i det daværende Østpakistan. Derfor mindes vi i dag dem og andre, som har kæmpet for deres modersmål igennem historien.

Det er længe siden, at vi i Danmark har kæmpet

Sproch o æ græns

sprog paa graensen

Det dansk-tyske grænseområde tæller mange forskellige sprog: nationalsprogene dansk og tysk (både nord og syd for grænsen), regional- og minoritetssprogene nedertysk og nordfrisisk og dialekten sønderjysk. Det dansk-tyske grænseområde er et herligt komplekst sprogligt, historisk, kulturelt og politisk landskab, ikke mindst terminologisk. Området fra Kongeåen og ned til grænsen kalder danskerne for Sønderjylland, mens tyskerne kalder det samme område for Nordschleswig. Hertugdømmet Slesvig-Holsten er noget andet (i dag) end delstaten Schleswig-Holstein (den echten Norden). Nedertysk kaldes oftest plattysk, eller blot Platt, og det bruges faktisk i et større område end blot i det dansk-tyske grænseområde.

Og frisisk, ja, det er et sprog, der findes i mange varianter, herunder 9 nordfrisiske, fx silding (frisisk på øen …

Lever sønderjysk eller skal det på museum?

sonderjylland plakat original dialaegt

Ikke så længe efter jeg var kommet til Danmark, skulle jeg købe to cykler i Sønderjylland. Jeg havde talt med en mand i telefonen, men jeg kunne ikke så godt forstå ham, så min datter skulle hjælpe og formidle. Vi lavede en aftale. Jeg frygtede lidt, at han ville være svær at forstå, så jeg spurgte min datter, om hun ville køre til Tønder med mig. Hun er jo vokset op med dansk og kunne så forklare, hvad han sagde. Også for hyggens skyld, selvfølgelig.

Vi ankom til adressen, vi blev inviteret indenfor og fik en masse at spise – de havde lige haft fest aftenen før – og manden var usædvanlig venlig. Jeg kunne bare ikke forstå ham. Jeg …

Melodi Grand Prix for europæiske mindretalssprog kommer til Danmark

Zaman 1

opdatering/seneste nyt: på grund af Coronavirus er Liet Festival aflyst/udsat. 

I april 2020 lægger Gazzværket i Aabenraa scene til sangkonkurrencen Liet International. Her dyster kunstnere fra forskellige lande i og omkring Europa om, hvem der har årets bedste sang. Formatet er velkendt, men der er et twist: alle sangene synges på mindretals- og regionalsprog.

Deltagerne i årets konkurrence er nu blevet offentliggjort, og i år er i alt tyve sprog repræsenteret ved konkurrencen.

Kunstner Sang Sprog
63-72 Mein kleines Lied Synnejysk/Tysk (Danmark)
Bališ Spal bomo če smo hin Slovensk (Østrig)
Brother Sea Oll ‘Vel Onen Cornisk (UK)
Bumbe Orchestra Cala Sinzias Sardinsk (Italien)
Carolina Rubirosa Sozinha Galicisk (Spanje)
Clash Vooar Lhiggeyder Folley Manx Gaelic (Øen Man)
Die Tüdelband Buten an’t

Begejstrende bog om de danske dialekter – og skånsk

dialekter i rigt maal forside 456x720px

For nylig udkom bogen Dialekter i rigt mål. I den anledning bringer Lingoblog.dk i denne uge to indlæg af Inger Schoonderbeek Hansen: en kort artikel, der stiller skarpt på de danske dialekters historie og trivsel, og en anmeldelse af bogen.

Bogen Dialekter i rigt mål, udgivet af Modersmål-Selskabet, indeholder beretninger om de danske dialekters ve og vel. Modersmål-Selskabet er en almen interesseorganisation der som sit formål har “at virke for bevarelse og udvikling af modersmålet som en grundlæggende forudsætning for dansk kultur og folkestyre”. Dette forsøger de bl.a. at opnå ved at “vække forståelse for betydningen af en klar, udtryksfuld og varieret anvendelse af sproget i tale og skrift – med respekt for dialekterne”. Selskabet udgiver ca. én bog …