Indkaldelse af ansøgninger: Deltag i den 14. udgave af Liet International, konkurrencen om sange på minoritetssprog, i Bastia, Korsika!

Liet

Du kan læse en fransk version her, en engelsk version her og en korsikansk version her.

Af Liet International

Fredag ​​d. 22. november 2024 er Bastia (Korsika) vært for den 14. udgave af Liet International, som er en sangkonkurrence på europæiske minoritetssprogs, beregnet til sangere og grupper, der bruger et europæisk regional- eller minoritetssprog. Sangkonkurrencen blev oprettet i 2002. Efter at tretten udgaver tidligere har fundet sted i Friesland (Nederland), Lapland/Sápmi (Sverige), Bretagne/Breizh (Frankrig), Udin/Udine (Italien), Xixón/Gijón (Spanien), Oldenburg (det nordlige Tyskland), Guovdageaidnu/Kautokeino (Norge), Ljouwert/Leeuwarden (Friesland, Nederland) og Tønder/Tondern (Danmark), besøger Liet International Korsika for første gang.

Byen Bastia er glade for at være vært for 2024-udgaven af ​​Liet International i samarbejde med det Korsikanske Kollektiv (CDC – …

Neo-taler: minoritetssprogenes stolthed

udvalgt billede

I anledning af årsdagen for Miguel de Cervantes’ død fejres Spansk Sprogdag i FN d. 23. april for at anerkende og øge bevidstheden om dets historie, kultur og brug. FN anerkender, udover spansk, også arabisk, kinesisk, fransk og russisk som officielle sprog i organisationen. Ideen om flersprogethed og bevaringen af de mange forskellige sprog findes ikke blot i FN, men også i Spanien. Selvom mange mennesker uden for landets grænser ikke kender til Spaniens flersprogede virkelighed, er Spanien i dag et land, der kan tælle hele seks officielle sprog: spansk (også kendt som castiliansk), catalansk, valenciansk, galicisk, baskisk og aranesisk. Tag bare et kig:

Billede2

Spanien fører sprogpolitik, der fremmer brugen af alle de officielle sprog inden for landets grænser, og …

The Language Song/Oqaatsigut

TheLanguageSong

Sproget er noget vi, alle mennesker, deler, og måske fordi vi alle har et sprog, har vi nogle gange en tendens til at tage det for givet. I mine år som forsker har jeg talt med mange som selv, eller hvis forældre eller bedsteforældre, har mistet deres sprog. Et sprogtab opleves ofte som et traume, og samtidig som et tab af ens kultur, identitet og rødder. Sproget er kun én egenskab ved en persons individuelle eller gruppeidentitet, og denne egenskab falder meget ofte sammen med andre egenskaber – traditioner, arv, tøj, retter og så videre. Når et sprog forsvinder, enten på grund af kolonisering eller andre former for magtudøvelse, forsvinder mange af gruppens andre egenskaber også.

Omkring halvdelen af ​​nutidens …

PRESSEMEDDELELSE: Liet International 2022 bliver med sikkerhed holdt i Nordslesvig/Danmark

Skaermbillede 2022 03 30 kl. 09.19.22

Fra 1. februar 2022 er der ikke længere COVID-19 restriktioner i Danmark. Derfor har værten af
Liet International 2022, paraplyorganisationen for det tyske mindretal, Bund Deutscher
Nordschleswiger (BDN) i samarbejde med ​​Liet International-fonden besluttet at
afholde Liet International 2022 den 13. maj 2022 i Tondern/Tønder, i den sydlige del af
Danmark. Lokal vært Uffe Iwersen siger ”Vi som tysk mindretal i Danmark er meget stolte af at være værter for LIET International 2022 i Tønder/Tondern. Den tysk-danske grænseregion er en af ​​de mest
forskelligartede regioner i Europa med hensyn til sprog og kultur. Det er det perfekte sted at fejre
europæisk mangfoldighed.”

28 sange blev indsendt til Liet International 2022. En jury bestående af Nick Veenstra (Nederlandene), formand for juryen …

Er de nordiske sprog gensidigt forståelige?

Skaermbillede 2022 01 01 kl. 14.15.11

Der er en fælles forståelse uden for de nordiske lande om, at mennesker fra Norden alle kan forstå hinandens sprog, eller i det mindste kan skandinaverne (danskerne, svenskerne og nordmændene). Dette indtryk af sproglig enhed er dog ikke helt korrekt.

Findes der et ‘skandinavisk’ sprog?

Folk uden for Norden kan være fristet til at tro, at kommunikation mellem talere fra de nordiske lange er ubesværet, og at deres sprog er gensidigt forståelige. Rent praktisk blev ’skandinavisk’ – og bliver stadig – brugt, når mange danskere, nordmænd og svenskere kommunikerer med hinanden. De taler primært deres eget sprog, men erstatter måske nogle ord og sætninger eller udtaler tingene lidt anderledes, afhængigt af hvem de taler med. Faktisk diskuterer Maisa Martin i …

Glajle International Mowesmålsdaw!

Det er mit forsøg på sønderjysk for “Glædelig International Modersmålsdag”, for det fejrer vi i dag, den 21. februar. Det er selvfølgelig noget, vi går op i hos Modersmål-Selskabet, hvor jeg er næstformand. Det er dagen, hvor man kan være særligt stolt af det eller de sprog, man taler.

I Lingoblogs artikel fra den Internationale Modersmålsdag 2019 beskrives de blodige begivenheder, der ligger til grund for datoen. På denne dag i 1952 blev flere nemlig skudt og dræbt i Dhaka under en demonstration for at få anerkendt sproget bengali i det daværende Østpakistan. Derfor mindes vi i dag dem og andre, som har kæmpet for deres modersmål igennem historien.

Det er længe siden, at vi i Danmark har kæmpet