Global Languages Day, 17. september, Dokk1, Aarhus

Global Languages Day82
Sproginteresserede medarbejdere fra Aarhus Universitet er indgået i et samarbejde om at organisere Global Languages Day. Et initiativ til at videreformidle arbejdet med, og forskningen i, sprog som vi laver på AU til alle interesserede, inklusiv gymnasier.
Eventet består af tre dele:
1. Kortere oplæg af ca. 20 min.
2. Stande, der repræsenterer de sprog vi har på AU (Sprogsmagning): inkluderer snacks, og muligheden for en 2 minutters “speed-sprog-dating”.
3. Q&A session (med spørgsmål udvalgt på forhånd; de kan sendes til globallanguagesday@cas.au.dk)
Global Languages Day finder sted d. 17. sep. kl. 10-15 på DOKK1.
Programmet er som følger:
Del 1 – oplæg: kl. 10:00-12:10
Del 2 – Sprogsmagning: kl. 12:10-13:30
Del 3 – Q&A session: kl. 13:30-14:45
Afslutning –

Den jyske sommerbrevkasse: ‘Glant’

Den jyske sommerbrevkasse4 e1719994830397

Denne sommer sætter vi fokus på dialekter med en jysk sommerbrevkasse. Spørgsmålene er oprindeligt blevet sendt til og besvaret af Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforsknings medarbejdere. Har du et spørgsmål til de jyske dialekter? Kontakt centrets medarbejdere her, eller tag et kig i Jysk Ordbog.

En sproginteresseret fra Tønder skriver: Hernede siger vi normalt ikke om folk, at de er flinke. Nej, de er glant folk. Men hvor kommer det ord glant fra?

Svar:

Ordet kommer – længst tilbage – fra fransk; glant er nemlig oprindelig det samme ord som galant, bare med en smule lydlig afslibning. På nutidigt rigsdansk bruges galant kun om en person, som optræder påfaldende opmærksomt og høfligt over for andre – …

Den jyske sommerbrevkasse: ‘Sebbedejesten’

Den jyske sommerbrevkasse3NY

Denne sommer sætter vi fokus på dialekter med en jysk sommerbrevkasse. Spørgsmålene er oprindeligt blevet sendt til og besvaret af Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforsknings medarbejdere. Har du et spørgsmål til de jyske dialekter? Kontakt centrets medarbejdere her, eller tag et kig i Jysk Ordbog.

En sproginteresseret har spurgt: Jeg har hørt udtrykket sebbedejesten brugt om et søpindsvin. Hvorfor kalder man et søpindsvin sådan?

Det er rigtigt, at sebbedejesten er en gammel betegnelse for det forstenede søpindsvin (echinitten, og spredt også brugt for vættelys), vel at mærke i halvdelen af Jylland (syd for Limfjorden og nordøst for en linje Løgstør-Vejle). I det egentlige Vest- og Sønderjylland hedder søpindsvinet en tordensten, og nord for Limfjorden bruges …

Den jyske sommerbrevkasse: ‘Simshæl’

Den jyske sommerbrevkasse1NY

Denne sommer sætter vi fokus på dialekter med en jysk sommerbrevkasse. Spørgsmålene er oprindeligt blevet sendt til og besvaret af Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforsknings medarbejdere. Har du et spørgsmål til de jyske dialekter? Kontakt centrets medarbejdere her, eller tag et kig i Jysk Ordbog.

En nysgerrig læser har spurgt: simshæl, hvad er det for en størrelse?

Svar:

Med simshæl har vi med et skældsord at gøre. En stor gruppe af disse har karakter af sammensætninger med 2. led som -hoved, -lår, -hæl osv. (alle disse efterled metaforer – pars pro toto – for hele den pågældende person). 1. leddet er i (næsten) alle den slags sammensætninger et verbum, der fortæller, hvad den pågældende er

International Romadag: Romanisproget

1 1

I dag er det romakulturens dag. Stéphane Laederich fortæller os om finurligheder ved dette transnationale sprog.

An English version can be read here and a Russian version can be read here.

Om Romani

Romani, som ofte også betegnes som Romani Čhib eller Romani Šib [romasproget], tales oprindeligt af alle romaer og dette gøres fortsat af mange romaer i verden. Romaer kan inddeles i grupper baseret på profession eller region. Nogle grupper, såsom mange af de ungarske Roma fra Karpaterne er eller de spanske Cale, har fuldstændig mistet sproget, delvist på grund af tidligere forbud mod at tale romani. Andre taler det kun i en version, der er stærkt blandet med deres nationale eller regional sprog, hvori ikke meget af …

Sydslesvigdansk: Det modsatte af sprogforvirring!

Sprogforvirring 2
Det er tre år siden, at jeg præsenterede mit ph.d.-projekt her på Lingoblog. Nu er mit projekt afsluttet succesfuldt, og jeg kan give et indblik i, hvad sydslesvigdansk (dvs, det danske sprog brugt af medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig/Tyskland) egentlig er for noget. Formålet med min afhandling er at identificere og analysere, hvilke, især morfosyntaktiske, træk der er specifikke for sydslesvigdansk, og hvorvidt de anvendes systematisk. Projektet tager for første gang hensyn til både den geografiske spredning (hele Sydslesvig er med i undersøgelsen), deltagernes alder (alle generationer er inkluderet) og køn. 

Mit ph.d.-projekt undersøger sydslesvigdanske strukturer på basis af mine indsamlede data i 2018. I min spørgeskemaundersøgelse, med to forskellige spørgeskemaer og i alt 56 spørgsmål, bad

Mina fossta tuzen or på borrijnholmst – indtryk fra en förd

Mina fossta 1000 or e1698658199827

I 2005 flyttede jeg med mine forældre og min søster til Nylars på Bornholm. Jeg var 15 år gammel og havde brugt næsten hver eneste sommerferie siden jeg var helt lille på solskinsøen. Det var et sted jeg forbandt med sol, sommer, flotte vandreture i Blåskinsdalen og bolsjer fra Svaneke, så det var ikke så skræmmende at tage den lange tur fra Vestjylland til Bornholm – og bare blive der. Hvad jeg havde undladt at tænke over var at jeg ikke kun skulle lære en ny skoleklasse og et nyt lokalsamfund at kende, men også et nyt sprog.

De snakkede da lidt sjovt, havde jeg tænkt som barn, men da jeg under flytningen første gang så lokalpolitiker Leif Olsen give …