Den jyske sommerbrevkasse: ‘Simshæl’

Den jyske sommerbrevkasse1NY

Denne sommer sætter vi fokus på dialekter med en jysk sommerbrevkasse. Spørgsmålene er oprindeligt blevet sendt til og besvaret af Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforsknings medarbejdere. Har du et spørgsmål til de jyske dialekter? Kontakt centrets medarbejdere her, eller tag et kig i Jysk Ordbog.

En nysgerrig læser har spurgt: simshæl, hvad er det for en størrelse?

Svar:

Med simshæl har vi med et skældsord at gøre. En stor gruppe af disse har karakter af sammensætninger med 2. led som -hoved, -lår, -hæl osv. (alle disse efterled metaforer – pars pro toto – for hele den pågældende person). 1. leddet er i (næsten) alle den slags sammensætninger et verbum, der fortæller, hvad den pågældende er

International Romadag: Romanisproget

1 1

I dag er det romakulturens dag. Stéphane Laederich fortæller os om finurligheder ved dette transnationale sprog.

An English version can be read here and a Russian version can be read here.

Om Romani

Romani, som ofte også betegnes som Romani Čhib eller Romani Šib [romasproget], tales oprindeligt af alle romaer og dette gøres fortsat af mange romaer i verden. Romaer kan inddeles i grupper baseret på profession eller region. Nogle grupper, såsom mange af de ungarske Roma fra Karpaterne er eller de spanske Cale, har fuldstændig mistet sproget, delvist på grund af tidligere forbud mod at tale romani. Andre taler det kun i en version, der er stærkt blandet med deres nationale eller regional sprog, hvori ikke meget af …

Sydslesvigdansk: Det modsatte af sprogforvirring!

Sprogforvirring 2
Det er tre år siden, at jeg præsenterede mit ph.d.-projekt her på Lingoblog. Nu er mit projekt afsluttet succesfuldt, og jeg kan give et indblik i, hvad sydslesvigdansk (dvs, det danske sprog brugt af medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig/Tyskland) egentlig er for noget. Formålet med min afhandling er at identificere og analysere, hvilke, især morfosyntaktiske, træk der er specifikke for sydslesvigdansk, og hvorvidt de anvendes systematisk. Projektet tager for første gang hensyn til både den geografiske spredning (hele Sydslesvig er med i undersøgelsen), deltagernes alder (alle generationer er inkluderet) og køn. 

Mit ph.d.-projekt undersøger sydslesvigdanske strukturer på basis af mine indsamlede data i 2018. I min spørgeskemaundersøgelse, med to forskellige spørgeskemaer og i alt 56 spørgsmål, bad

Mina fossta tuzen or på borrijnholmst – indtryk fra en förd

Mina fossta 1000 or e1698658199827

I 2005 flyttede jeg med mine forældre og min søster til Nylars på Bornholm. Jeg var 15 år gammel og havde brugt næsten hver eneste sommerferie siden jeg var helt lille på solskinsøen. Det var et sted jeg forbandt med sol, sommer, flotte vandreture i Blåskinsdalen og bolsjer fra Svaneke, så det var ikke så skræmmende at tage den lange tur fra Vestjylland til Bornholm – og bare blive der. Hvad jeg havde undladt at tænke over var at jeg ikke kun skulle lære en ny skoleklasse og et nyt lokalsamfund at kende, men også et nyt sprog.

De snakkede da lidt sjovt, havde jeg tænkt som barn, men da jeg under flytningen første gang så lokalpolitiker Leif Olsen give …

Dialekt-skatkamre

FOdWoH5XMAMww6C

Der er steder i verden, hvor der bedrives grundforskning, der i den grad forbinder fortid og nutid. Et af de steder er Meertens Instituut i Amsterdam, der siden 1930 har indsamlet oplysninger om og forsket i sprog og kultur i det nederlandske sprogområde, dvs. Nederlandene og den nederlandsktalende del af Belgien (Vlaanderen), men også andre steder i verden (Surinam og en række caribiske øer). Antologien Het dialectendoeboek. De schatkamer van 90 jaar Meertens Instituut (Dialekternes gør det selv-bog. Skatkammeret fra 90 år med Meertens Instituut) fejrer jubilæet og udkom sidste år. De enkelte bidrag giver vitterligt læseren adgang til et sandt skatkammer ved at give mange konkrete eksempler på, hvordan instituttets omfattende samlinger både før og nu anvendes til at …

Indtryk af Sprogense

Unknown 1

D. 16.-17. september afholdtes Sprogense 2022 – en folkelig sprogfestival, som Dansk Sprognævn og Nordfyns Erhverv og Turisme samarbejder om. Vi to tidligere lingvistikstuderende fra AU begav os til Nordfyn for at opleve festivalen. Det var anden gang, at festivalen løb af stablen, og datoen for næste år er allerede fastlagt til d. 15.-16. september 2023. Læs med her, og udled selv eventuelle argumenter for, at du skal med næste år :)

Som navnet antyder, fandt sprogfestivalen sted i Bogense på Nordfyn, hvor Dansk Sprognævn holder til. Det betød lidt ekstra transportudgifter for nogle af os, men til gengæld er hele festivalens perlerække af foredrag, debatter og øvrige aktiviteter gratis. Festivalens arrangementer fandt sted ved Dansk Sprognævn og rundt omkring …

En ny historie om det nederlandske sprog

Unknown 12

I 2020 blev bogen 15 eeuwen Nederlandse taal (”15 århundreders nederlandsk sprog”) af Nicoline van der Sijs tildelt Taalboekenprijs (”Sprogbogprisen”). Som det kan læses på hjemmesiden for Genootschap Onze Taal (”Foreningen Vores Sprog”), én af initiativtagerne til prisen, er denne pris siden 2019 blevet uddelt årligt til “en bog, der er beregnet til et bredt publikum, og som er original, velskrevet og sprogligt relevant”.[1] Juryens valg til denne bog kan roligt kaldes et “sikkert valg”, for forfatteren er bestemt ikke den mindste. Van der Sijs, seniorforsker ved Instituttet for det Nederlandske Sprog og professor i historisk lingvistik ved Radboud Universitet Nijmegen, har en stærk track record inden for sprogbøger. Så har hun bl.a. skrevet ”bestseller sprogbøgerne” Taal als