Kan du smage, hvad jeg siger?

jørgen større

I de sidste par årtier har det været svært at zappe igennem de danske tv-kanaler uden at ramme mindst ét program, der handler om mad. Nak & Æd, AnneMad og Den store Bagedyst har været faste indslag på dansk tv, men også udenlandske tv-kokke som Jamie Oliver, Nigella Lawson og Tina Nordström har fundet vej til danskernes hjerter. Eller måske nærmere til vores øjne.

Frem til 90’erne var tv-køkkenet et instruktivt medie, der fokuserede på hurtig, billig og næringsrig madlavning til hele familien. Det ændrede sig dog omkring årtusindeskiftet, da madprogrammerne fik et langt mere æstetisk præg og blev til en luksuspræget flugt fra hverdagen, hvor madlavningen blev placeret i naturen, i haven eller på tilfældige åbne pladser i italienske …