Jysk

Den jyske sommerbrevkasse: ‘Glant’

Af
Den jyske sommerbrevkasse4 e1719994830397

Denne sommer sætter vi fokus på dialekter med en jysk sommerbrevkasse. Spørgsmålene er oprindeligt blevet sendt til og besvaret af Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforsknings medarbejdere. Har du et spørgsmål til de jyske dialekter? Kontakt centrets medarbejdere her, eller tag et kig i Jysk Ordbog.

En sproginteresseret fra Tønder skriver: Hernede siger vi normalt ikke om folk, at de er flinke. Nej, de er glant folk. Men hvor kommer det ord glant fra?

Svar:

Ordet kommer – længst tilbage – fra fransk; glant er nemlig oprindelig det samme ord som galant, bare med en smule lydlig afslibning. På nutidigt rigsdansk bruges galant kun om en person, som optræder påfaldende opmærksomt og høfligt over for andre – … ↪

Den jyske sommerbrevkasse: ‘Sebbedejesten’

Af
Den jyske sommerbrevkasse3NY

Denne sommer sætter vi fokus på dialekter med en jysk sommerbrevkasse. Spørgsmålene er oprindeligt blevet sendt til og besvaret af Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforsknings medarbejdere. Har du et spørgsmål til de jyske dialekter? Kontakt centrets medarbejdere her, eller tag et kig i Jysk Ordbog.

En sproginteresseret har spurgt: Jeg har hørt udtrykket sebbedejesten brugt om et søpindsvin. Hvorfor kalder man et søpindsvin sådan?

Det er rigtigt, at sebbedejesten er en gammel betegnelse for det forstenede søpindsvin (echinitten, og spredt også brugt for vættelys), vel at mærke i halvdelen af Jylland (syd for Limfjorden og nordøst for en linje Løgstør-Vejle). I det egentlige Vest- og Sønderjylland hedder søpindsvinet en tordensten, og nord for Limfjorden bruges … ↪

Den jyske sommerbrevkasse: ‘Simshæl’

Af
Den jyske sommerbrevkasse1NY

Denne sommer sætter vi fokus på dialekter med en jysk sommerbrevkasse. Spørgsmålene er oprindeligt blevet sendt til og besvaret af Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforsknings medarbejdere. Har du et spørgsmål til de jyske dialekter? Kontakt centrets medarbejdere her, eller tag et kig i Jysk Ordbog.

En nysgerrig læser har spurgt: simshæl, hvad er det for en størrelse?

Svar:

Med simshæl har vi med et skældsord at gøre. En stor gruppe af disse har karakter af sammensætninger med 2. led som -hoved, -lår, -hæl osv. (alle disse efterled metaforer – pars pro toto – for hele den pågældende person). 1. leddet er i (næsten) alle den slags sammensætninger et verbum, der fortæller, hvad den pågældende er … ↪

Læse højt-bog å wæjlbomol

Af
billede2

Ingrid Carlsen har begået en vellykket oversættelse til vendelbomål af Heather Amery og Stephen Cartwrights billedordbog First Thousand Words, der første gang udkom i 1979 og i dag findes på mere end 70 forskellige sprog, herunder kornisk, An Kynsa Mil er yn Kernewek, welisisk, Y Geiriadur Lliwgar, sønderjysk, Min føøst tusin’ oe å synnejysk, og nu også på vendelbomål, Mien føst tusi or på wæjlbomol.

Billedordbogen følger et fast koncept: Hver side eller opslag skildrer et emneområde, fx “Hjem”, “Lejetøjsbutik”, “Fest”, der enten ledsages af en stor, dobbeltsidet tegning med mindre tegninger omkring i margen, eller også er siden fyldt med mindre tegninger der belyser et specifikt emneområde; i begge tilfælde ledsages de mindre tegninger … ↪

Anmeldelse af [ˈjysg], Inger Schoonderbeek Hansen

Af
jysg

[ˈjysg] er skrevet af Inger Schoonderbeek Hansen, der er ansat som forsker ved Aarhus Universitet, Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning. Forfatteren er født i 1970 i Bergen op Zoom, Nederland og har siden 1995 været bosat i Danmark.

[ˈjysg] er nummer 100 i serien af Tænkepauser, den er på 60 sider og formår på fornemste vis at komme rundt om jydernes sprog på en både kærlig og indsigtsfuld måde. På side 54 udråber Inger Schoonderbeek Hansen sig selv som jyde, og det med rette. Bogen emmer af kærlighed til jyder og jysk sprog på hver eneste side. Læs den, og bliv forvisset om, at både Inger Schoonderbeek Hansen, Jylland og jysk har noget særligt at byde på.

[ˈjysg] er … ↪

Nationalistisk Pseudolingvistik: Hvordan sprog sammenligning kan bruges i moderne mytedannelse

Af
image003

Historisk lingvistik er den gren af sprogvidenskaben hvor man sammenligner sprog for at finde ud af hvordan de er beslægtede. Det er nok den form for sprogforskning som er mest populær blandt ikke-lingvister. Det skyldes måske delvist at det er naturligt at når man kommer i kontakt med et fremmedsprog, leder man instinktivt efter de elementer og mønstre der går igen fra de andre sprog man kan i forvejen. Således opdager man hurtigt at nogle ord i det nye sprog minder om ord man kender i lyd og/eller betydning. Det er der nemlig altid ord der gør, uanset om de to sprog er beslægtede eller ej, for alene tilfældige ligheder, og så vores menneskelige evne til at associere, vil gøre … ↪

Indoeuropæisk og jysk, svensk og dansk. En ny teori.

Af
9788793928015

Lingoblog har en primeur. Ole Steenstrup forklarer her kort sin innovative teori om hvor Indo-Europæiske sprog stammer fra. Ikke fra Anatolien, eller Sydvest Asien, eller Kurgan, eller de pontiske stepper, men fra Skandinavien. Se også Sørens Sandager Sørensen anmeldelse af Steenstrups bog på Lingoblog.

For at skabe et enkelt billede af den indoeuropæiske geografi, et billede der overhovedet gør det muligt at sammenfatte tanken om og evidensen af denne sprogæts oprindelse i Norden og det indenfor rammerne af en kronik, må vi se Norden inddelt i tre områder eller sprogankre, Jylland, Sjælland og Sverige. De tre ankres dialekter gælder herefter som *jysk: [ø]*dansk: = *dansk og *svensk. 

Men inden da et poetisk kig på … ↪