Hvem taler hurtigst?

Taler man hurtigere i tæt befolkede byer end i tyndt befolkede landområder? Vi kender det måske som en sproglig myte om, at bønderne ude vestpå tager lidt længere tid om at få ordene over læberne end de hippe byboer i København.

Da jeg i efteråret 2018 fulgte kurset ’Project Workshop’ på AU Lingvistik, udarbejdede jeg et projekt med Riccardo Fusaroli og Kristian Tylén fra The Puzzle of Danish, som i noget tid havde haft noget under opsejling om talehastighed på dansk. Tidligere forskning har vist, at mange aspekter af vores liv foregår i et højere tempo i tætbefolkede byer, alt fra virksomhedsopblomstring til, hvor hurtigt vi går. Denne idé ville vi udvide til at teste, om der er en sammenhæng mellem, hvor man kommer, og hvor hurtigt man taler.

Figur 1: Vi havde data fra seks områder: Skjern, Sønderborg, Nyborg, Næstved, København og Bornholm

I lignende studier på andre sprog har man typisk kigget på flere faktorer, som ikke som sådan har noget med ens sprog at gøre, men som måske kan have en indvirkning på det – såkaldte ekstralingvistiske faktorer. Typisk har man kigget på ens køn, ens uddannelse og erhverv, hvor man kommer fra, og hvor gammel man er. Desværre havde vi ikke den præcise alder på dem i vores optagelser, og vi kendte heller ikke deres erhverv, men vi kunne se, om der var kønsforskelle. Til sidst ville vi også se, om ens talehastighed kunne påvirkes mere lokalt, fx om den kan ændre sig under forløbet af en samtale. Særligt til dette formål gav det mening, at vi målte talehastighed i løbet af en samtale taletur for taletur.

Vi havde omkring 36 timers optagelser af flere topersonerssamtaler fra seks forskellige områder i Danmark. Det var ved processeringen af alt dette data, at jeg kom ind i billedet. Selve målingen af talehastighed havde vi allerede et værktøj til. Mit lod var at inddele de mange timers optagelse i taleture. I en blanding af dovenskab, pirret interesse og stædighed insisterede jeg på, at vi måtte kunne automatisere den proces, for manuel kodning af taleture i 36 timers optagelse lød som drøjt og ineffektivt arbejde. Så den første del af projektarbejdet bestod i at udvikle et program, der kunne gøre dette for os på et par minutter – umiddelbart at foretrække frem for manuelt arbejde i dage- eller ugevis.

Dataen var optaget med to mikrofoner i stereokanaler, således at hver kanal kun indeholdt tale fra én taler. Disse kunne vi rive fra hinanden og processere hver for sig. Stavelser blev talt ved finde de steder, hvor lydniveauet når en bølgetop og indeholder en vokal eller et vokalagtigt element. Stavelser blev kun talt inden for talesegmenter, som i sin enkelhed er områder med lydniveau over en given tærskel; resten betragtes som stilhed. For at opdele samtalerne i taleture går programmet igennem kanalerne sideløbende, talesegment for talesegment, og vurderer på baggrund af, hvem der taler hvornår, hvordan talen skal inddeles i ture.

Figur 2: Tursegmentering af dataen på baggrund af, hvem der talte hvornår.

Efter programmet havde spyttet en Excel-fil med målinger af omkring 60.000 taleture ud, kunne vi begynde at analysere vores data.

Her kommer vi så til noget af det lidt kedelige. Der viste sig nemlig ikke umiddelbart nogen klar effekt mellem befolkningstæthed i ens hjemsted og ens talehastighed. Til gengæld faldt Skjern et stykke under de øvrige steder; altså er der måske noget om myten om langsom tale ude vestpå, men det er farligt at konkludere for meget, før nogen tager til Thy og Esbjerg og laver nogle optagelser.

Generelt set var der ikke nogen forskel mellem mænd og kvinder. Dog var der en svag tendens til, at kvinder holdt lidt længere pauser i løbet af en taletur, men til gengæld opvejede for det ved at artikulere marginalt hurtigere.

Lidt mere interessant blev det, da vi undersøgte, om ens talehastighed kunne ændre sig i løbet af en samtale. Det viste sig nemlig at være uhyre normalt i vores data, at ens talehastighed ændrede sig i den ene eller anden retning hen over tid. Præcist hvad der er grunden bag, er svært at sige, men det er muligt, at man retter sig ind efter sin samtalepartner. En vigtig pointe er uanset hvad, at talehastighed ikke er statisk bestemt af ydre faktorer, men derimod dynamisk og måske i højere grad lokalt styret efter den specifikke situation.

Talehastighed kan måske virke ret ligegyldigt. Det er heller ikke så sensationelt i sig selv. Det skal ses som en enkelt brik i et større puslespil om at finde ud af mere om vores generelle talesignal, og hvad der kan påvirke det – fx udtale af det bløde ’d’, alt efter man kommer fra. Ved denne puslespilsbrik lader de ydre faktorer dog ikke til at være så vigtige.

 

Kasper Fyhn Jacobsen læser en kandidat i lingvistik på Aarhus Universitet.

7 kommentarer til “Hvem taler hurtigst?”

  1. Hej Kasper. Superinteressant undersøgelse, en rigtig myte-buster, herligt! Har I afrapporteret undersøgelsen i artikelform eller som fx opgave?

    • Jeg er glad for interessen. Der er endnu ikke udarbejdet et artikelmanuskript, så den mest detaljerede beskrivelse findes i en 10-siders eksamensopgave på engelsk, som kan rekvireres på dette kortlink: kortlink.dk/x8gh

  2. Meget interessant undersøgelse. Og super med automatiseret analyse! Det kunne også være interessant at sammenligne forskellige sprog/kultur-områder. Det får mig til at tænke på, hvor måbende jeg bliver, når jeg lytter til spansktalende fra Spanien. Det går så hurtigt, at jeg undrer mig, hvordan man kan have så meget motorisk styr på sine artikulatorer, specielt også fordi man på Spanien-spansk ikke har så meget tendens til at “sluge” stavelser som fx på dansk.
    Et spørgsmål til jeres undersøgelse: var dialogpartnerne altid fra samme område (dvs. begge informanter), eller var den ene samtalepartner forskeren (altid den samme)?

    • Ja, dialogpartnerne var altid fra samme område og var udvalgt efter, at de havde boet det meste af deres liv i det samme område. Dyaderne var blandet mand-mand, mand-kvinde og kvinde-kvinde.
      Det er sjovt, du nævner det “at sluge” stavelser på dansk. Der er lavet et interessant komparativt studie mellem dansk, norsk og svensk (se referencen nedenfor), som viser, at den rå talehastighed er nærmest det samme, men at dansk har betydeligt mere stavelsesreduktion. Dette havde jeg en ambition om også at inddrage, men det var der simpelthen hverken tid eller plads til.

      Hilton, N. H., Schüppert, A., & Gooskens, C. 2011. Syllable reduction and articulation rates in Danish, Norwegian and Swedish. Nordic Journal of Linguistics 34(2). 215-237.

      • Tak for uddybningen! Og for artikelreferencen, som jeg vil bruge i min BA-undervisning “Dansk grammatik og sproglig diversitet” næste efterår!

  3. Hej Kasper. Spændende undersøgelse, og interessant pointe at talehastighed er dynamisk og situeret – noget man skruer op og ned for. Hvis du har skrevet en opgave eller rapport, er jeg ligesom Jan også interesseret i at læse den.
    Mh Pia Quist

    • Jeg er glad for interessen. Der er endnu ikke udarbejdet et artikelmanuskript, så den mest detaljerede beskrivelse findes i en 10-siders eksamensopgave på engelsk, som kan rekvireres på dette kortlink: kortlink.dk/x8gh

Skriv en kommentar