Dansk sprog i brug gennem 800 år: fra ”hwa sum bi hauer” til ”va mæ kulturen”

Med bind 4 af Dansk sproghistorie, Dansk i brug, får du som læser bred indsigt i en række specialgenrer, som dansk sprog har været brugt til de seneste ca. 800 år. Derudover får du også en masse sproghistoriske kuriosa, som du kan underholde venner og familie med. Her kommer tre eksempler til fri afbenyttelse:

Gråd og tænders gnidsel…
  • Udtrykket ”gråd og tænders gnidsel” bruges i dag (dog ikke hyppigt, der er 13 eksempler på KorpusDK), og det stammer fra en af de tidligste danske bibeloversættelser fra ca. 1550. I de nyeste oversættelser er udtrykket erstattet med andre formuleringer, men det er altså i mellemtiden blevet så indlejret i almen sprogbrug, at det har hængt ved i hverdagssproget.
  • Den såkaldte første ortografiske krig rasede i 1663-1690. Den gik bl.a. ud på hvorvidt ”fremmede” bogstaver som c, q, x og z skulle afskaffes i dansk stavning. Retstavning satte allerede dengang sindene i kog.
  • Den lidt gammeldags udtale af blødt g i ”bøger” (tænk rigsarkivar Bertramsen i Pyrus-julekalenderne) er en slags oplæsningsudtale, som med tiden blev standardudtalen i ”korrekt” rigsdansk. Den oprindelige form var med ”øj”-diftong, som i dag formentlig igen er mere almindelig end oplæsningsudtalen.
Bertramsen og datter: har de bøjer eller bøger i brug?

Kapitlerne i bogen er skrevet af forskellige forfattere og dækker en bred vifte af brugsgenrer: juridisk sprog, religiøst sprog, sange, samt ordsprog og andre talemåder. Dertil kommer mediernes sprog og sproget brugt i chat, emails og sms’er. Til sidst dækkes læse- og skrivekyndighed, brevskrivning, danskfaget, sprognormering og dansk som andetsprog. Kapitlerne varierer med hensyn til, hvor meget rent sproglige og grammatiske analyser fylder i forhold til den historiske fremstilling, men generelt er der hovedvægt på det sidste, og alle kapitler kan læses uden dybere kendskab til sprogvidenskabelig terminologi. Der er desuden knyttet en del ekstramateriale til værket, som f.eks. uddrag af debatter om bibeloversættelser, folkevisetekster, radiointerviews m.v., og det ligger fri tilgængeligt på hjemmesiden.

Sproghistorien kan læses i baghaven

Det er en fornøjelse som læser at blive introduceret for de mange forskellige brugsgenrer, bogen dækker, og at blive præsenteret for de mange nedslag i perioden fra ca. år 1200 til i dag. Når man udgiver en bog som denne, er det klart, at der må prioriteres, og ikke alle tænkelige interessante aspekter af historien om dansk i brug kan komme med. Jeg kunne dog godt savne to ting. For det første, et indledende eller afsluttende kapitel, der giver et samlet overblik over udviklingen af dansk i perioden, placeret i perspektivet af de brugsgenrer, som bogens kapitler handler om. Men ikke mindst savner jeg en mere direkte beskrivelse af selve almensproget. Som bogen er organiseret, får man som læser så at sige kun konturerne af almensproget at se på baggrund af de brugsgenrer, kapitlerne beskriver.

Det indtryk, jeg personligt sidder tilbage med efter endt læsning, er at der, på trods af udvikling af både udtale, grammatik og stavemåde alligevel er en høj grad af kontinuitet i almensproget og dets kontekst i løbet af de ca. 800 år, bogen dækker. Som i dag fandtes der dengang en kancellistil (administrativt, knudret sprog), der eksisterede side om side med hverdagssproget, i hele perioden har der været indflydelse på dansk af andre, mere prestigefyldte europæiske sprog, og dengang som nu har der været sprogrøgtere, der ville fremme én form for dansk frem for en anden.

Hvis man som interaktionel/sociolingvist undrer sig over, hvad de resterende bind i serien om dansk sproghistorie mon kan handle om, når nu dette bind hedder ”Dansk i brug” og dermed alt andet lige må dække det væsentligste, så kommer her en hurtig opremsning:

Bind 1 handler om sprogets tidligste historie, om sprogbeskrivelsessystemer og skriftformer. Bind 2 handler om ortografi, ordforråd, tegnsætning og udtale. Bind 3 handler om grammatik og om dialekter og sociolekter. Bind 5 kommer til at handle om dansk talt uden for Danmark og andre sprog end dansk talt i Danmark. Bind 6 kommer til at handle om stilgenrer og især om en række specifikke forfatteres brug af dansk sprog.

Karen Brøcker er cand.mag. i lingvistik og ph.d. i videnskabsstudier fra Aarhus Universitet.

Fodnote:

Det første citat i overskriften er fra Jyske Lov og kan oversættes: den som har bier. Det andet citat er fra titlen på en kulturkritisk bog af Poul Henningsen fra 1933, der eksemplificerede Henningen’s lydnære retstavningsideal.

Læs mere:

Hjorth, Ebba, Henrik Galberg Jacobsen, Bent Jørgensen, Birgitte Jacobsen, Merete Korvenius Jørgensen og Laurids Kristian Fahl (red.). 2020.  Dansk Sproghistorie 4: Dansk i brug. Aarhus: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Aarhus Universitetsforlag. 416 sider.

Se også: https://www.dansksproghistorie.dk/alle-bind/bind-4/

Lyst til flere anmeldelser? Læs Yonathan Goldshteins Lingoblog-anmeldelse af Dansk Sproghistorie Bind 1 lige her.

Skriv en kommentar