Et liv som ordblind i folkeskolen

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag bringer vi en anmeldelse af bogen ’Et liv som ordblind i folkeskolen’.

”Et liv som ordblind i folkeskolen” af Jesper Sehested giver et levende indblik i, hvordan det er at være ordblind (have dysleksi) i folkeskolens ældste klasser – set fra den ordblindes perspektiv. Bogen henvender sig med egne ord til ”alle, der har relationer til ordblinde i folkeskolen”, men nok primært lærere og forældre. Bogen er dog også relevant for den ordblinde selv, som uden tvivl vil kunne relatere til temaerne i bogen.

Et liv som ordblind i folkeskolen bog 450x450 1
Bogen er skrevet af en ordblind

Giver de negative tanker liv og bryder vigtigt tabu

Bogens 119 sider er baserede på forfatterens personlige erfaringer som ordblind elev. Hensigten med bogen er at italesætte alle de (oftest negative) tanker, som den ordblinde tumler med og ikke tør sige højt af frygt for at føle sig anderledes, dum eller uden for fællesskabet. Bogens budskab er, at ordblindheden ikke må blive en hindring eller noget, der definerer hele selvopfattelsen. Ved at give den ordblindes tanker og følelser liv på en åben og ærlig måde er bogen med til at bryde det tabu, som dysleksi desværre stadig udgør for mange børn.

Bogen har et kort forord og en afsluttende tekst og består ellers af 20 små, letlæselige historier om den ordblinde i forskellige læse-/skrivesituationer i skolen og hjemmet. Hver historie indledes med en lille tegneseriestribe, der på illustrativ vis giver overblik over det centrale i den næste historie. De mange tankebobler i striberne og citater i historierne giver et levende og til tider gribende indblik i den ordblindes indre monolog, der ofte er præget af frustration, skamfuldhed og en manglende tro på sig selv.

Vær åben om ordblindheden frem for at skjule den for omverdenen

De 20 historier beskriver situationer i skolen, som er særligt udfordrende for den ordblinde, f.eks. højtlæsning på klassen, tilbagelevering af opgaver med mange røde streger eller ikke at kunne besvare lærerens spørgsmål om en tekst. Også situationer fra hverdagen derhjemme beskrives, f.eks. lektielæsning og brug af IT-hjælpemidler og de dertilhørende konflikter med mor og far.

Et gennemgående psykologisk tema i alle historierne er den ordblindes konstante kamp for at prøve at skjule vanskelighederne for omverdenen og frustrationerne over at føle sig anderledes: ”Er jeg den eneste, som ikke kan finde ud af opgaven? Den eneste i verden, der har svært ved bogstaverne? Det er så pinligt… Hvad fejler jeg?” eller ”Hvorfor kan jeg ikke være som alle andre? De kan se det… se, at jeg ikke er som dem. Så griner de af mig. Jeg må skjule det…”. En vigtig pointe er dog, at den ordblindes negative forestilling om omverdenens reaktion sjældent stemmer overens med virkeligheden. Derfor fremstilles forældre, lærere og klassekammerater i bogen langt oftest som forstående og hjælpsomme over for den ordblindes situation, hvilket blot understreger vigtigheden af at få aflivet det negative tankemønster.

Et liv som ordblind i folkeskolen tekst
Der er flere illustrationer i bogen

Men hvordan bryder man så med disse negative tanker? Forfatterens råd til den ordblinde er, at du tør være åben om dine vanskeligheder, tør at fejle, og at du prøver at finde alternative måder at angribe læse/-skriveudfordringerne på. Rådet til de pårørende er ligeledes at tale åbent med den ordblinde om vanskelighederne og generelt vise forståelse, så de på den måde bliver en ”rollemodel”, som den ordblinde kan støtte sig til, når han eller hun uundgåeligt har lyst til at opgive kampen mod bogstaverne.

De negative tanker sætter dybe spor

Selvom bogen er rettet mod folkeskoleelever, ser jeg den alligevel som relevant for mig i mit daglige arbejde som læse-/skrivekonsulent for voksne studerende med dysleksi. De negative tanker, der blev grundlagt i barndommen, forfølger dem nemlig ofte helt til den videregående uddannelse, hvor de præger deres selvværd, selvtillid og studiemotivation. Med bogen føler jeg nu, at jeg har fået en større indsigt i, hvad de studerende måske har været igennem af modgang og nederlag i deres skolegang, der påvirker deres måde at handle på i dag.

Personligt varmer det mit hjerte, at bogen tør bryde et vigtigt tabu, men som fagperson kunne jeg godt have ønsket mig en lidt fyldigere afslutning (frem for blot fem sider) med mere konkrete redskaber til at hjælpe og støtte den ordblinde. Det store antal af beskrivende anekdoter kunne med fordel have være skåret ned for at give mere plads til bogens betydning for praksis. På denne måde ville bogen have været lettere at anvende for f.eks. lærere og forældre frem for blot at skabe stof til eftertanke.

Henriette Folkmann Jessen er uddannet cand.mag. i lingvistik med speciale i dysleksi og læsevanskeligheder. Hun arbejder til daglig som læse-/skrivekonsulent for ordblinde studerende.

En kommentar til “Et liv som ordblind i folkeskolen”

Skriv en kommentar