sprog

Frøwe, frøwe, kom her og køw! – anmeldelse af Bondsk i København

Af
PXL 20251022 124013868 1 scaled

Traditionelt set interesserer dialektologien sig for sproget på landet, det vil sige det sprog landbefolkningen brugte og der både lydligt, grammatisk og ordforrådsmæssigt var væsentligt forskelligt fra sproget i byerne, og dermed fra sproget i hovedstaden. Sproget i byerne er derfor relativt dårligt belyst i de omfangsrige dialektsamlinger Danmark huser. Det blev dømt som ikke-genuin dialekt, og det var i høj grad med til at sætte skub i dialektnivelleringen (Pedersen 2003, Arboe 2012). Byboer har imidlertid i høj grad været udsat for omegnens dialekter på byens torve og i gaderne, for landbefolkningen solgte deres varer der hvor folk var flest.

Hvordan sproget, eller måske rettere sprogene, i en storby som København har lydt, og hvilke lydlige rum og fællesskaber de … ↪

Folkeæstetik set fra et russisk, lingvistisk perspektiv

Af
Zwei russische schoenheiten

Dette er en oversættelse af Anna Gladkovas indlæg, som kan læses på originalsproget her. 

Folkeæstetik er et område, der har tiltrukket sig begrænset akademisk opmærksomhed. Med begrebet folkeæstetik henviser jeg til konceptualiseringen af æstetik som det er indlejret i sproget og deles af dets talere (jf. Apresjan 1992). Æstetik afspejler normer for, hvad der anses som ‘smukt’ og gælder for mange aspekter af livet – hvad folk ser, gør, hvordan de bevæger sig, taler, hvad de spiser. Overordnet handler æstetik om at identificere behagelige aspekter ved livet.

Æstetiske idealer varierer fra kultur til kultur, fra epoke til epoke og fra sprog til sprog. Historisk interesserede personer vil måske vide, at skønhedsidealer har ændret sig over tid og forskelligt fra … ↪

Anmeldelse af Fyrstu hundrað orðini

Af
fyrstu 1

Lingoblog har tradition for at bringe artikler på forskellige sprog: først og fremmest dansk og engelsk, men også til tider på spansk, nederlandsk, russisk, tysk med flere. Lingoblog er stolt over at kunne tilføje et nyt sprog fra rigsfællesskabet til vores sprogsektion: færøsk, som holdes i gang af Nadja Joensen. 

Denne udgave af Fyrstu hundrað orðini er en hardcover-udgivelse med farverige illustrationer og mange detaljer. Den indeholder en bred vifte af ord, der gør den ideel til sprogindlæring – både for små børn fra 1-årsalderen og for tosprogede børn, hvor færøsk er et af sprogene. Færøske børn, der skal lære deres første ord.

Bogen præsenterer konkrete ting og situationer, som børn nemt kan relatere til, f.eks. svømmehallen, butikken, badeværelset, … ↪

Lad os tale om DLD

Af
DLD plakat

Det er svært at prøve at forklare DLD til andre. Og det er svært at gøre på en måde som er simpel og stadigvæk dækkende for hvad det handler om. Og det er det jo fordi sprog er kompliceret. Sådan sagde Amalie til Rikke for nogle år siden. Men nu prøver vi alligevel. I anledning af den internationale DLD-dag, som markeres i Danmark den 9. oktober, taler vi om DLD.

Sproget som redskab

For de fleste mennesker er sproget et fantastisk redskab, som kan bruges til at kommunikere, tænke, lære nyt og forstå vores omgivelser. Sådan er det nok for dig, der læser indlæg her på Lingoblog. Og du kan måske have svært ved at forestille dig, hvordan det er … ↪

GRYNT: Åh! Ak! F*ck! Mmm! Undskyld, Danmark …! Grise har ikke et sprog!

Af
COLOURBOX47074550 scaled

For ikke lang siden var jeg på kursus hvor der var nogle journalister der fortalte videnskabsfolk hvordan de skulle omgås med journalister, og hvordan de kunne komme i medierne. Journalister vil have noget spektakulært og aktuelt, mens videnskabsfolk skal passe på at deres viden og indsigter ikke fordrejes.

Den 4. september var der en dokumentar om grisesprog på DR TV. Det blev annonceret at man nu endelig kan forstå grise, og videnskabsfolk i København har fundet ud at grise har 19 forskellige griselyde, der alle sammen udtrykker en følelse. JOURNALISTER! DET ER IKKE SPROG! I begyndelsen sagde disse journalister at videnskabsfolk har opfundet en slags Google Translate mellem grisesprog og menneskesprog. De sagde ikke hvilket menneskesprog; der er mere … ↪

Kan latter camouflere usikkerhed? En samtaleanalytisk undersøgelse af latter som sproglig resurse

Af
Four girls having a laugh I0013484.tif

Det skulle være så sundt at grine. Det er bevist, at folk, der ofte griner, har forstærket immunforsvar, og desuden også øget udledning af serotonin og dopamin. Men udover at grinen er sundt, hvad ved vi så reelt set om latter i vores samtaler? Vi ved faktisk ikke særligt meget, da latter som sproglig resurse ikke er et undersøgt emne i det danske sprog. Grundet den manglende viden på området, fandt jeg det oplagt at undersøge latter nærmere. Nysgerrigheden på emnet blev afsættet i mit bachelorprojekt [1], hvor jeg, med en konversationsanalytisk tilgang, undersøgte naturlige forekomster af latter i uddrag af en-til-en-samtaler fra samtalebank.dk. Den viden jeg har opnået, vil jeg nu videregive til dig, så du fremadrettet er klædt … ↪

Apolonia 13. En kvindes rejse til månen og tilbage.

Af
APOLONIA poster e1677069915285

Fra teater til maler. En rørende dokumentarfilm værd at se.

(Opdatering: 13.2.2024: Filmen er shortlistet til en Oscar-nominering. Se en opdateret udgave af dette indlæg på engelsk: her.)

[A version of this film with English subtitles will be shown in Aarhus in the near future. Keep an eye on the Feminist Group at Mellemfolkligt Samvirke in Aarhus for information].

Det tog 13 år at lave filmen. Lea Glob, tidligere elev på Aarhus Katedralskole, og uddannet som filmdokumentarist, besluttede i 2009 at lave en film om en ung kvinde, Apolonia Sokol, bosat i Paris. De er veninder, og uanset hvor de befinder sig, holder de kontakten. Lea er temmelig stabil i Danmark, mens Apolonia flytter fra det ene sted … ↪