sprog

Kaffe eller kaff’? – ja, det er spørgsmålet!

Af
COLOURBOX59583072 scaled e1772009690406

Århus har fået en ny kaffebar. Det er i sig selv måske ingen chokerende nyhed, for vi har da et par stykker eller tre-fire i forvejen. Men den vil sælge en kop kaffe til billig penge! Ok, nu spidser vi naturligvis ører!

Under morgenmaden fredag i vinterferien faldt jeg på stiften.dk over annonceringen af Århus’ nye kaffebar – ups ja, jeg sad med min telefon og min skål med havregryn, men jeg var alene, det var jo vinterferie, og det er kun mig der skulle arbejde, resten af familien sov! Jeg scrollede altså overskrifter, og min professionelle nysgerrighed blev vakt da jeg så denne her: ”Familie åbner ny kaffebar i Latinerkvarteret: Billig kaffe med århusiansk dialekt”. Det måtte jeg læse … ↪

Hvis jeg var en enevældig sprogdiktator …

Af
COLOURBOX47811268 scaled

På en måde er vi alle fanger af vores modersmål. Ureflekteret kan vi godt lide at tro, at den måde, vi taler på, er naturligt og sundt, mens andre sprog er eksotiske og hengiver sig til vrøvl, som ingen kristen person kan forstå. Samtidig indser vi nok dybt inde, at talere af disse sprog kunne se os på samme måde.

I mine mere megalomane øjeblikke har jeg nogle gange spekuleret på, hvilke ting jeg gerne ville introducere i svensk, hvis jeg blev en almægtig diktator. Lad os nu huske, at lingvister ikke skal have meninger om “gode” og “dårlige” sprog, men nogle gange er det stadig forbandet svært ikke at blive ramt af en følelse af: “Hvorfor har vi ikke … ↪

Frøwe, frøwe, kom her og køw! – anmeldelse af Bondsk i København

Af
PXL 20251022 124013868 1 scaled

Traditionelt set interesserer dialektologien sig for sproget på landet, det vil sige det sprog landbefolkningen brugte og der både lydligt, grammatisk og ordforrådsmæssigt var væsentligt forskelligt fra sproget i byerne, og dermed fra sproget i hovedstaden. Sproget i byerne er derfor relativt dårligt belyst i de omfangsrige dialektsamlinger Danmark huser. Det blev dømt som ikke-genuin dialekt, og det var i høj grad med til at sætte skub i dialektnivelleringen (Pedersen 2003, Arboe 2012). Byboer har imidlertid i høj grad været udsat for omegnens dialekter på byens torve og i gaderne, for landbefolkningen solgte deres varer der hvor folk var flest.

Hvordan sproget, eller måske rettere sprogene, i en storby som København har lydt, og hvilke lydlige rum og fællesskaber de … ↪

Folkeæstetik set fra et russisk, lingvistisk perspektiv

Af
Zwei russische schoenheiten

Dette er en oversættelse af Anna Gladkovas indlæg, som kan læses på originalsproget her. 

Folkeæstetik er et område, der har tiltrukket sig begrænset akademisk opmærksomhed. Med begrebet folkeæstetik henviser jeg til konceptualiseringen af æstetik som det er indlejret i sproget og deles af dets talere (jf. Apresjan 1992). Æstetik afspejler normer for, hvad der anses som ‘smukt’ og gælder for mange aspekter af livet – hvad folk ser, gør, hvordan de bevæger sig, taler, hvad de spiser. Overordnet handler æstetik om at identificere behagelige aspekter ved livet.

Æstetiske idealer varierer fra kultur til kultur, fra epoke til epoke og fra sprog til sprog. Historisk interesserede personer vil måske vide, at skønhedsidealer har ændret sig over tid og forskelligt fra … ↪

Anmeldelse af Fyrstu hundrað orðini

Af
fyrstu 1

Lingoblog har tradition for at bringe artikler på forskellige sprog: først og fremmest dansk og engelsk, men også til tider på spansk, nederlandsk, russisk, tysk med flere. Lingoblog er stolt over at kunne tilføje et nyt sprog fra rigsfællesskabet til vores sprogsektion: færøsk, som holdes i gang af Nadja Joensen. 

Denne udgave af Fyrstu hundrað orðini er en hardcover-udgivelse med farverige illustrationer og mange detaljer. Den indeholder en bred vifte af ord, der gør den ideel til sprogindlæring – både for små børn fra 1-årsalderen og for tosprogede børn, hvor færøsk er et af sprogene. Færøske børn, der skal lære deres første ord.

Bogen præsenterer konkrete ting og situationer, som børn nemt kan relatere til, f.eks. svømmehallen, butikken, badeværelset, … ↪

Lad os tale om DLD

Af
DLD plakat

Det er svært at prøve at forklare DLD til andre. Og det er svært at gøre på en måde som er simpel og stadigvæk dækkende for hvad det handler om. Og det er det jo fordi sprog er kompliceret. Sådan sagde Amalie til Rikke for nogle år siden. Men nu prøver vi alligevel. I anledning af den internationale DLD-dag, som markeres i Danmark den 9. oktober, taler vi om DLD.

Sproget som redskab

For de fleste mennesker er sproget et fantastisk redskab, som kan bruges til at kommunikere, tænke, lære nyt og forstå vores omgivelser. Sådan er det nok for dig, der læser indlæg her på Lingoblog. Og du kan måske have svært ved at forestille dig, hvordan det er … ↪

GRYNT: Åh! Ak! F*ck! Mmm! Undskyld, Danmark …! Grise har ikke et sprog!

Af
COLOURBOX47074550 scaled

For ikke lang siden var jeg på kursus hvor der var nogle journalister der fortalte videnskabsfolk hvordan de skulle omgås med journalister, og hvordan de kunne komme i medierne. Journalister vil have noget spektakulært og aktuelt, mens videnskabsfolk skal passe på at deres viden og indsigter ikke fordrejes.

Den 4. september var der en dokumentar om grisesprog på DR TV. Det blev annonceret at man nu endelig kan forstå grise, og videnskabsfolk i København har fundet ud at grise har 19 forskellige griselyde, der alle sammen udtrykker en følelse. JOURNALISTER! DET ER IKKE SPROG! I begyndelsen sagde disse journalister at videnskabsfolk har opfundet en slags Google Translate mellem grisesprog og menneskesprog. De sagde ikke hvilket menneskesprog; der er mere … ↪