Interview med lærebogsforfatteren Asya Vaisman Schulman

Det var en sand revolution indenfor jiddischundervisning, da den nye multimediale jiddischlærebog “In eynem — The New Yiddish Textbook” (White Goat Press, 2020) udkom i august. I mange år har jiddischstuderende lært med Uriel Weinreichs “College Yiddish” fra 1949 eller med Sheva Zuckers “Yiddish: An Introduction to the Language, Literature and Culture”, der efterhånden også har 25 år på bagen.

Forfatteren Asya Vaisman Schulman

Nu råder jiddischlærere og -elever altså langt om længe over et mere tidssvarende alternativ. “In eynem” er et monumentalt værk på 800 sider (splittet op i to bind), fuld af smukt illustrerede dialoger, ordforklaringer, grammatiske øvelser og informative tekster om jødisk kultur. Det byder på en guldgrube af materiale til de første to år af jiddischstudiet. Et dedikeret website indeholder endnu mere lærestof, bl.a. ekstra kapitler, men også en vejledning for lærere og en arbejdsbog for kursisterne. Det pædagogiske koncept er den såkaldte kommunikative metode, men bogen egner sig også ganske fint til selvstudium.

Frank Gabel har spurgt lærebogsforfatteren Asya Vaisman Schulman om dette nye multimediale „Yiddishland“, om bevæggrunde for at læse jiddisch i dag, om tidligere studerendes karriereforløb, om hasidisk jiddisch og om hvordan man kan dyrke, bevare og leve i jiddisch i en sekulær kontekst anno 2020.

 

Et af de mange interessante træk ved lærebogen In eynem er dens gruppe af tilbagevendende personkarakterer, fordi de er en afspejling af nutidens jiddischtalende. Kan du fortælle os mere om disse karakterer? Hvem er de typiske jiddischelever og -talende i dag?

Der er professor Etl Kluger og hendes elleve studerende, der alle læser jiddisch. Alle studerende har deres egen unikke baggrund, og de repræsenterer alle grupper af mennesker, der rent faktisk studerer jiddisch i dag. De kommer fra mange forskellige lande: USA, Canada, Polen, Israel, Tyskland, Argentina og Rusland. Der er ikke-jødiske studerende, troende jødiske studerende og kulturelt-jødiske studerende. Et af vores mål med disse karakterer var, at folk, der læser jiddisch, kan se sig selv afspejlet i bogen, hvilket hjælper dem til at føle sig mere hjemme ved jiddischstudiet. Bortset fra den jiddischklasse er der et udvalg af jiddischtalende figurer, der repræsenterer folk, som elever kunne møde i den jiddische verden: en hasidisk familie i Brooklyn, en sekulær familie af jiddischister på Manhattan, klezmermusikere, skuespillere ved det jiddische teater, pensionister i Florida, journalister, der skriver for jiddische aviser, en tidligere hasid, en indvandrer fra den tidligere Sovjetunion, en professor i jiddisch fra Japan. Der findes religiøse og sekulære mennesker, farvede mennesker, mennesker med forskellig baggrund — ligesom der er i den virkelige jiddischverden.

 

Med din bog lærer man standard akademisk jiddisch, men man får også en smagsprøve af de andre jiddischvarianter derude. Hvad er disse andre dialekter og sociolekter af det jiddische sprog, og hvorfor er det vigtigt at konfrontere begyndere med dem?

Den vigtigste måde, hvorpå vi udsætter eleverne for andre dialekter, sociolekter og et udvalg af ortografier, er gennem autentiske tekster. Disse tekster kommer fra en meget bred vifte af medier og kilder, såsom kanonisk litteratur, radioprogrammer, aviser og tidsskrifter, film, mundtlige interviews, populære sange og meget mere. Vi lærer om de fonetiske forskelle mellem de tre store dialektgrupper — nemlig nordøstlig jiddisch („litvish“), sydøstlig jiddisch („ukrainsk“) og central jiddisch („galitzianer“) — ved at lytte til sange sunget af musikere, som taler disse dialekter. Eleverne læser sangteksten på klal (standard) jiddisch, lytter til optagelsen og bliver bedt om at analysere, hvordan sangerens udtale adskiller sig fra standarden, eleverne har lært. Vi lærer om forskellige ortografier gennem faksimiler af ældre tekster og beder eleverne om at identificere mønstre i, hvordan stavningen adskiller sig fra den, de har lært. Begge disse færdigheder er yderst vigtige for jiddischstuderende, fordi når de går ud i den jiddische verden, vil de støde på mange varianter af det talte og skrevne sprog. Så det er vigtigt for dem at begynde at gøre sig bekendt med forskellene.

 

Den største gruppe af jiddischtalende findes i de hasidiske samfund. Din lærebog afspejler dette ved at inkludere hasidiske figurer i dialogerne og øvelserne og ved at give oplysninger om hasidiske ressourcer. Hvordan påvirker den jiddischvariant, som hasiderne bruger og udvikler i deres hverdag, den variant af jiddisch, som du underviser dine klasser i?

Selvom vi af ophavsretlige grunde ikke kunne medtage ret mange direkte uddrag af hasidiske tekster i bogen, ønskede vi at sikre, at hasidisk jiddisch er repræsenteret i lærebogen — både for at vise respekt for nutidens hasidiske kultur (i overensstemmelse med vores generelle mission om at give en stemme til hele spektret af jiddisch) og for at lette fremtidige møder med hasidisk jiddisch, som elever måtte have. Lærervejledningen henviser især til hasidiske børnebøger, cd’er og spil, som læreren kan købe i hasidiske butikker eller online og dele med de studerende, og vi foreslår aktiviteter med disse ressourcer. For eksempel henviser kapitlet om vejret til den hasidiske børnebog „Der guthartsiker shneymentsh“ (Den godhjertede snemand), og kapitlet om kropsdele har referencer til musik-og bevægelsessange fra den hasidiske børne-cd-serie „Zing un shpring“ (Syng og hop). I kapitlet om tøj bringer vi en kopi af en hasidisk plakat fra Williamsburg, der advarer mod at bære farvestrålende provokerende tøj, og beder de studerende om at drøfte både de kulturelle konsekvenser af en sådan tekst og den jiddische dialekt, den er skrevet i.

 

Du har arbejdet som jiddischlærer i flere år nu. Din erfaring med jiddischstuderende og deres karriereforløb kan måske give et fingerpeg om, hvordan det sekulære jiddisch vil udvikle sig i de kommende år. Vil du dele dine tidligere elevers karriereveje med os? Arbejder de med jiddisch, eller bruger de sproget på andre måder?

Studerende kommer til jiddischklasser af en lang række forskellige grunde. Nogle ønsker at nærme sig deres familiearv gennem den jiddische kultur, nogle har akademiske interesser indenfor områder relateret til jødiske studier, andre er interesseret i lingvistik og germanske sprog, atter andre er kunstnere, der ønsker at give autentisk udtryk for deres forfædres kultur i deres kunst, og nogle er interesserede i de politiske bevægelser, der har en fælles historie med jiddisch. Som følge heraf varierer den rolle, som jiddisch spiller i deres karriereforløb, også meget. Jeg har tidligere elever, der bruger jiddisch på forskellige måder: som professorer i polsk og moderne europæisk historie, som kunstnere i det jiddische teater, som sangskrivere, der omsætter jiddisch poesi til sang, som bibliotekarer i Judaica, som filmskabere og dramatikere, som jiddischvejledere og jiddischlærere. Selvfølgelig har ikke alle studerende umiddelbart med jiddisch at gøre i deres professionelle eller kreative aktiviteter; mange af de tidligere studerende engagerer sig dog stadig i jiddisch sprog og kultur, bl.a. ved at deltage i koncerter, foredrag, festivaler og sociale aktiviteter på jiddisch.

 

Er der efter din mening en chance for at jiddisch — i en verdslig sammenhæng — vil gøre comeback som et sprog, folk bruger i deres hverdag?

Folk bruger allerede jiddisch i deres hverdag. Det er måske ikke et udbredt sprog udenfor hasidiske samfund, men for alle, der er interesseret i at beskæftige sig med sproget på nogle af de ovennævnte måder, er der masser af muligheder til rådighed. Mit mål som lærer og forfatter er at give eleverne de ressourcer, de har brug for til at tilegne sig jiddisch, og at vejlede dem i at udforske alt, hvad kulturen har at tilbyde. Størstedelen af verdens sprog er i virkeligheden mindretalssprog. Jeg håber, at de ressourcer, vi skaber for jiddisch, viser, at der er mange muligheder for at dyrke, bevare og leve i sproget — muligheder, der ikke kræver at bruge jiddisch som dit primære sprog.

“In eynem — The New Yiddish Textbook” kan bestilles i Yiddish Book Center’s onlinebutik. Introduktionsprisen for de to bind er $100, den normale pris er $139.

Titel: In eynem — The New Yiddish Textbook
Forfattere: Asya Vaisman Schulman, Jordan Brown og Mikhl Yashinsky
Udgiver: White Goat Press
Udgivelsesår: 2020
Omfang: 800 sider (to bind)
Pris: Cirka 640 kr. (introduktionspris)

Asya Vaisman Schulman, hovedforfatteren af “In eynem”, er direktør for Yiddish Language Institute og sommerkurset „Steiner Summer Yiddish Program“ ved Yiddish Book Center (Amherst, Massachusetts). Hun har undervist i jiddisch bl.a. ved Indiana University, Columbia og Harvard. Emnet af hendes ph.d.-afhandling (Harvard) har været hasidiske kvinders jiddische sange.

 

Frank Gabel er oversætter og freelanceskribent. Han blogger om jiddisch/jødisk kultur på www.nayes.news.

Skriv en kommentar