Sprogundervisning

Anmeldelse: Kontekstualiseret grammatik i praksis

Af
Screenshot 2026 04 08 at 11.19.45

Bogen består af en indledning om hvad kontekstualiseret grammatik er, og 15 artikler om konkrete undervisningsforløb i folkeskolen i dansk, engelsk, tysk, fransk og tværsproglighed. Kontekstualiseret grammatik kunne også kaldes funktionel grammatik, men redaktørerne foretrækker betegnelsen kontekstualiseret grammatik for at undgå at det skulle handle om særlige sprogvidenskabelige skoler. Og kontekst betyder i denne sammenhæng ”både læreres og elevers konkrete oplevelser og erfaringer med sprog og dermed deres kommunikative erfaringer og behov” – måske i andre fag. Ordet kontekst bruges altså i bogen ikke om sætningens sproglige kontekst, men om tekstens situationelle kontekst. Redaktørerne går ud fra at de fleste forbinder grammatikundervisning i folkeskolen med præskriptiv morfologi (tyske bøjningsendelser) og syntaks (kryds og bolle, for at man kan sætte … ↪

Kan AI og modersmålet danne bro det til danske sprog?

Af
Skaermbillede 2026 02 19 kl. 12.53.33 e1771511604582

I dag markerer Lingoblog Den Internationale Modersmålsdag med et indlæg fra Modersmål-Selskabets leder, Mikael Fabrin.

At stille et spørgsmål er en af de mest fundamentale handlinger i menneskelig kommunikation. Det er en såkaldt sproghandling, en social invitation, der kræver en reaktion fra modtageren. For en nyankommen udlænding i Danmark er evnen til at formulere et forståeligt spørgsmål derfor en adgangsbillet til deltagelse i samfundet.

Men for kursister på Danskuddannelse 1 (DU1), der ofte har kort skolebaggrund, er billetten dyr. Statistikkerne fra Udlændinge- og Integrationsministeriet taler deres eget tydelige sprog: Der sker et markant frafald allerede på de første moduler på samtlige danskuddannelser. Evnen til at stille spørgsmål indgår i testen på alle de første begyndermoduler, og det er min klare … ↪

Ordbogen i undervisningen: Kritisk læsning og metasproglig bevidsthed

Af
Ordblind

I november måned sætter Lingoblog fokus på ordbøger, foranlediget af at Den Danske Ordbog er lukningstruet. Dagens indlæg er skrevet af Morten Tannert, adjunkt i dansk, ph.d.

For noget tid siden sad jeg i en 6. klasse og observerede en dansklektion. Eleverne skulle skrive debatindlæg om et valgfrit emne. Undervejs opstod der blandt nogle elever tvivl om, hvad verbet konsumere betød. En elev tæt på mig åbnede straks sin browser og skrev: ”Hvad betyder konsumere?”. På daværende tidspunkt var Googles nuværende AI-funktion, Gemini, endnu ikke integreret i søgemaskinens brugergrænseflade. I stedet var der under flere af søgeresultaterne en lille dropdownmenu, hvor eleverne kunne læse et stykke af teksten fra en hjemmeside uden faktisk at åbne siden. Eleven klikkede på … ↪

Styrken ved det skrevne ord på modersmålet

Af
card an 1

Det er i dag, d. 8. april, international Romani-sprogdag. Anastasiia Tambovtseva-Koval skriver om styrken ved ens modersmål og sine erfaringer som underviser med at undervise børn i romani i skriftlig form.

Det er velkendt, at mens sindet kan opfatte mange sprog, bliver hjertet dybest berørt af ens modersmål. Gode undervisere forstår dette og tager det i betragtning, når de uddanner deres elever. Dog opstår der et interessant fænomen med såkaldte “ikke–skriftlige sprog”. Jeg vil gerne dele min personlige erfaring med dette i forhold til romani-sproget.

Romani bliver ofte betragtet som et ikke-skriftligt sprog. Selvom der ikke findes en enkelt officiel standard for romani-skrift, kan man finde et betydeligt antal skriftlige kilder på sproget. Disse er typisk baseret på det lokale … ↪

Tosprogede skoler i en flersproget kontekst: galt eller genialt?

Af
Picture 1

”Tosprogethed” som begreb i danske medier og skoleregi kan ofte se sig præget af en negativ klang. Skoler med mange tosprogede børn ses ofte som ”en særlig udfordring” forbundet med socioøkonomisk besvær, typisk om ”elever med indvandrerbaggrund” (jf. skole-foraeldre.dk her) med problemer i dansk. I områder, hvor sproglig diversitet er normen, kan tosprogede undervisningsmodeller imidlertid anses som et redskab til at fremme interkulturel forståelse og sprogkompetencer for alle i samfundet.

I Sydamerika er modellen PEIBF (Programa Escola Intercultural Bilíngue de Fronteira), eller, ”Det Interkulturelle og Tosprogede Grænseskoleprogram” (2004-2016), et interessant eksempel. Denne model blev sat i værks af Mercosur-landende for at fremme undervisningen i portugisisk og spansk langs grænserne mellem Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay for … ↪

En knirken i halsen – hvorfor danske gymnasieelever har svært ved at udtale spansk

Af
COLOURBOX9052963 scaled

¿Mi casa… Jacobolo Ditzolo. Pablo spaniol?

Ordene stammer fra Jacob Ditzel, en karakter fra TV2’s satireprogram Ditzel All Inklusiv, spillet af komikeren Charter McCloskey. Ditzel er rejst til Mallorca og skal fortælle seerne om, hvordan man ved hjælp af få spanske gloser kan klare sig på ferieøen. Vigtigst af alt minder han folk om, at ”hvis I er en 11-12 år, så er det ’¡no!’ til sangrias cervesas”.

En af grundene til, at det er sjovt, er, at mange danskere har en vis (om end begrænset) viden om spansk, og derfor kan forstå, at der er et eller andet galt med det, der bliver sagt. Ditzel taler ikke spansk, men ”skraldespansk”. Vi har også andre mindre humoristiske udtryk som … ↪

Vikingerne skal tie i Danmark: Bureaukrati og undergangen af oldnordisk ved Aarhus Universitet

Af
Screenshot 2022 10 01 at 20.48.01

“Ikke perverterede, men bureaukrater vil sætte gang i tingene, og vi ved ikke engang, om deres hensigter var gode eller dårlige. Tingene vil gå af efter kommando; de vil blive gennemført i overensstemmelse med forskrifter, mekanisk, ned i kommandokæden, med menneskelige viljer bøjet, afskaffet, overvundet, i en opgave, der ikke længere har nogen mening”. [1]

– Jacques Lacan

Oldnordisk er vikingernes sprog. Det er sproget hugget møjsommeligt ind i runesten over hele Skandinavien, ja endda så langt væk som Ukraine. Det er sproget i de islandske sagaer fra højmiddelalderen og det sprog, der bevarer det meste af vores viden om skandinavisk mytologi: Guder som Óðinn og Þórr, den hævngerrige Fenrisúlfr og verdens ende ved Ragnarǫk. Det er blevet undervist … ↪