Sydslesvigdansk: Det modsatte af sprogforvirring!

Mit ph.d.-projekt undersøger sydslesvigdanske strukturer på basis af mine indsamlede data i 2018. I min spørgeskemaundersøgelse, med to forskellige spørgeskemaer og i alt 56 spørgsmål, bad jeg sydslesvigdansktalende personer om at svare på forskellige spørgsmål vedrørende (morfo-)syntaktiske træk ud fra et metasprogligt perspektiv, for at de skulle svare på, hvad de – som dansktalende personer fra Sydslesvig – forventede fra en anden person, der kommer fra Sydslesvig og kan tale dansk. Der var alt i alt over 100 forskellige personer (1. omgang: n=144, 2. omgang: n=100), der deltog, og de kom fra hele Sydslesvig og omfatter alle alderstrin.

Til at starte med skal det siges: Sydslesvigdansktalende personer er langt fra dårlige til dansk eller sprogforvirrede, men derimod i stand til at bruge sproget kognitivt simplificeret. Alle dem, der taler sydslesvigdansk, er (mindst) tosprogede. Alle er i stand til at bruge både dansk og tysk i en vis grad. Min undersøgelse peger nu på, at det ikke er to forskellige systemer i én hjerne, som man måske forstiller sig. Dvs. et tysk system, som man bruger, når man er i supermarkedet, imens det danske system er deaktiveret; et dansk system, når man er på en dansk skole i dansk undervisning, imens det tyske system er deaktiveret. Sådan ser det ikke ud til at være. Derimod ser det ud som om, at sydslesvigdansktalere kun har ét system; ét tosproget, kognitivt simplificeret system, hvor der er både danske og tyske konstruktioner (dvs. form-funktions-par) men for det meste nemlig sproguspecifikke strukturer, der er fælles på begge sprog, som vi som lingvister med konstruktionsgrammatik i fokus kalder for diakonstruktioner (du kan finde yderligere informationer om Construction Grammar fx her, her eller her, og konkret om Diasysteamatic Construction Grammar her).

Sydslesvigdansk som trafiksystem

Sydslesvigernes måde at kommunikere på kan sammenlignes med et trafiksystem. Det er måske en lidt bizar metafor, men jeg mener, at den fungerer: I hver storby findes der et trafiksystem, altså et netværk af gader, veje, motorveje, cykelveje, stier, osv., og de findes, uanset hvilke veje du som individ bruger i en bestemt situation – systemet er der. I sin helhed! Herfra kommer det an på situationen (dvs. funktionen du overtager i selve trafiksystemet). Hvis du nu vælger at cykle, så ved du hvilke stier, der er mest effektive at cykle på, hvilken vej der er mest praktisk for at nå dit mål. Så tager du dén vej. Det samme gælder for den situation, hvor du vælger at gå til fods, for her ved du selvfølgelig, hvilken vej du skal tage – og det vigtigste er jo, at nogle veje sandsynligvis er de samme veje, altså nogle veje kan bruges både på cykel og til fods, men nogle andre må kun bruges af cyklister (fx cykelstien) eller af fodgængere (fx den lille sti rundt om søen); og der findes veje, som ikke er så effektive og praktiske, og som ikke bruges længere, fordi der er blevet bygget nye. De gamle er der dog stadig, indtil de aldrig bliver brugt mere og nedrives for at give plads til noget nyt og mere effektivt. Nogle gange sker det også, at en gangsti bliver omstruktureret, sådan at den også kan benyttes af cyklister, eller at en cykelsti også kan benyttes af fodgængere, så bliver vejene udviklet og omstruktureret for at nå målet mere effektivt.

Sydslesvigdansktalende personer er både fodgængere og cyklister i ét trafiksystem. De kan vælge mellem at tage cyklen eller gå til fods afhængigt af den situation de befinder sig i. Overført betyder det, at de har ét netværk i hjernen (trafiksystemet) med sproguspecifikke konstruktioner, dvs. diakonstruktioner (veje, der bruges af flere trafikanter) og med sprogspecifikke konstruktioner, dvs. idiokonstruktioner (veje, der bruges kun af én slags trafikanter, såsom cykelstier eller gangstier).

Hvis nu alle sydslesvigdansktalende personer både kan dansk og tysk (altså gå til fods og tage cykel), bruger de for det meste de konstruktioner, der er de samme på begge sprog (altså bruger de veje, der kan bruges af både cyklister og fodgængere samtidig). Der er ingen grund til at tage en omvej, men blot den hurtigste vej for at nå deres mål. Dvs. hvis alle kan begge sprog, er der ingen grund til at tage en omvej på gangstien, der er 5 km længere, hvis de alle kan tage en genvej på cykelstien sammen (det ville så være et eksempel på code-switching). Og nogle gange giver det ingen mening, at to fodgængere trækker deres cykler ved siden af hinanden på gangstien – så cykler de på gangstien indimellem for at være hurtigere (det ville så være et eksempel på innovative sydslesvigdanske sprogformer).

Præference for sproguspecifikke konstruktioner

Mine dataresultater viser, at sydslesvigdansk ikke er individuelle fejl, lørnersprog, børnesprog eller sprogforvirring, men det er meget mere end det. På et teoretisk niveau viser mine data, at der findes en præference for sproguspecifikke konstruktioner. For at være helt konkret:

Forstil dig en person, der giver en ting til en anden person, fx Peter giver ekspedienten mønten (i Sydslesvig bruger man stadig kontanter i langt højere grad end i Danmark). Her bruges der på dansk en speciel ordstilling (nemlig hvem giver hvem noget dvs. agens giver recipient patiens). I denne kontekst bruges den samme rækkefølge også på tysk, fx Peter gibt dem Kassierer die Münze, kun med forskellen at der bruges kasus på både dem Kassierer (dativ) og die Münze (akkusativ). Men for at forarbejde ordstillingen kognitivt har en tosproget Sydslesviger kun brug for ét mønster til begge sprog. Den mest almindelige konstruktion med præpositionen i standarddansk, fx Peter giver mønten til ekspedienten, gemmes derimod som idiokonstruktion, dvs. som typisk dansk.

For at udtrykke transfer hvor genstanden er udtrykt som pronomen, ser det anderledes ud. På dansk er rækkefølgen den samme som i det forrige eksempel, nemlig Peter giver ekspedienten den; på tysk hedder det derimod Peter gibt sie dem Kassierer – ordstillingen er omvendt, men det er den samme rækkefølge som i den præpositionale konstruktion Peter giver den til ekspedienten. Denne ordstillingskonstruktion kan så gemmes som diakonstruktion [agens – give – patiens – recipient].

Mine data viser nu, at sydslesvigdansktalende personer ikke bare bruger tyske eller vilkårlige konstruktioner, men præfererer dem, der allerede findes på begge sprog. Ved det første eksempel foretrækker mine informanter nemlig den (måske i standarddansk mindre brugte, men mulige) konstruktion (dvs. Peter giver ekspedienten mønten), som ikke afviger strukturelt, men i hvert fald kvantitativt, da den bliver brugt hyppigere (44,4 %, n=64) end den præpositionale konstruktion (20,1 %, n=29). Ved det andet eksempel bliver der hyppigst brugt den præpositionale konstruktion (69,4 %, n=100), som realiserer den rækkefølge, der findes på begge sprog. Der er ingen, der bruger den anden mulige standarddanske konstruktion som Peter giver ekspedienten den. Derimod tilbyder disse tilfælde, hvor der findes den samme rækkefølge og rum for innovationer: Der findes 5,6 % (n=8), der bruger innovationen Peter giver den ekspedienten, som realiserer en fælles rækkefølge af de enkelte konstituenter, der ikke forhindrer forståelse. Det er altså 5,6 %, der cykler på gangstien, der nu får mulighed for at blive til en vej for både cyklister og fodgængere.

Et bredt spektrum

Denne præference for diakonstruktioner kan næsten beskrives ved alle mine variabler. Men hvis vi kun kigger på de innovative former, så varierer resultaterne meget! Det viser, at der (også) må være andre faktorer, der styrer, hvor mange der bruger innovationer, og om de kan kaldes etablerede strukturer. Et eksempel på det kunne være tempusformen for afsluttede begivenheder. Her kan over halvdelen af mine informanter bruge sætninger som I går har jeg været til svømning i stedet for det standarddanske I går var jeg til svømning. Denne innovation er altså ret etableret. Anderledes ser det ud med at udtrykke slægtskabsforhold: I modsætning til det, der hyppigt bliver anset som typisk for sydslesvigdansk, viser mine data, at konstruktioner som moren fra pigen i stedet for det standarddanske pigens mor eller moren til pigen findes, men ikke er særlig udbredt.

Sociolingvistiske resultater

Ved hjælp af metasproglige data fandt jeg ud af, at to af mine fire undersøgte metasproglige faktorer kan have indflydelse på, om mine informanter vælger sydslesvigdanske strukturer.

For det første undersøgte jeg om køn har en betydning blandt mine informanter. Der var ingen grund til at tro, at køn havde nogen indflydelse, men andre dialektologiske undersøgelser kigger ofte enten på kvindelige eller mandlige informanter. I mine data spiller kønnet ingen rolle for, hvor sydslesvigdansk mine informanter svarede på mine spørgsmål.

Hvad jeg dog havde forventet, var, at bopæl ville have indflydelse på mine data, dvs. jeg troede, at jo tættere mine informanter boede ved grænsen, desto mindre ville de forvente og producere sydslesvigdanske strukturer. Det er dog helt forkert, for det viste sig ikke at spille nogen rolle, hvor mine informanter kommer fra! De kan komme fra hele Sydslesvig, St. Peter-Ording, Sylt, Flensborg eller Kiel – det har generelt ingen betydning for hvor meget sydslesvigdansk de svarede.

Derimod har alder en indflydelse på mine data, for jo yngre mine informanter er, desto hyppigere producerer de sydslesvigdanske strukturer; og jo ældre de er, jo hyppigere svarer de på standarddansk. Så hvad jeg kan konkludere er, at ældre informanter er i stand til at svare på standarddansk! Og at jo yngre mine informanter er, desto hyppigere forventer de sydslesvigdanske konstruktioner. Det kan have forskellige grunde, som kan verificeres via et efterfølgende studie med mundtlige data, nemlig at de enten selv bruger sydslevigdanske strukturer hyppigere end de ældre, eller at de blot forventer dem hyppigere, fordi de tidsmæssigt er tættere på skolen – hvor de hver dag var blevet konfronteret med sydslesvigdansk, der blev korrigeret til korrekt standarddansk.

En anden faktor, der spiller en rolle, er, hvor meget dansk de bruger i hverdagen. Jeg forsøgte at operationalisere, hvor meget mine informanter var påvirket af dansk i hverdagen, dvs. om de er aktive i danske institutioner, taler dansk med familiemedlemmer eller på arbejdet, er medlemmer af forskellige foreninger eller gik i det danske skolesystem i Sydslesvig. Her kan det siges, at jo mere dansk indflydelse mine informanter har, desto mindre sydslesvigdanske strukturer forventer de.

Men hvad er sydslesvigdansk?

Ja, det er et godt spørgsmål, for selvom alle mine variabler kan beskrives detaljeret på forskellige måder, viser mine resultater, at sydslesvigdansk har et bredt spektrum af former. Det er næsten ikke muligt at sige, hvad der er etableret, og hvad der er individuel sprogbrug. Sproggruppen er – og har altid været – meget heterogen, og det kendetegner også deres sprogbrug.

Det kan dog siges, at alle bruger sproget på en måde, hvor den kognitive byrde er så minimal som muligt – de foretrækker konstruktioner, der er ens på begge sprog. Nogle gange skifter de sprog, og andre gange bruger de innovative former baseret på de former, der allerede eksisterer på begge sprog. Alle sydslesvigdansktalende personer er jo både cyklister og fodgængere, der ønsker at nå deres mål så hurtigt som muligt uden stor anstrengelse, hvilket betyder at de enten cykler, går eller skubber deres cykler et stykke af vejen.

Sabrina Goll har lige afsluttet sit ph.d.-projekt om sydslesvigdansk i juni 2023 og er ansat som videnskabelig medarbejder på Nordisk på Kiel Universitet, hvor hun har arbejdet på projektet GrammArNord siden 2020.