Deskriptivisme

Anmeldelse: Sprogrenserordbog – Har du glemt hvad det hedder på dansk?

Af
Forside 2 e1776773599172

Denne lille bog på 92 sider tilhører en i Danmark sjælden leksikografisk genre: afløsningsordbogen.

Bogen efterfølger Kirsten Rasks Sprogrenserordbog – tal dansk! fra 2000, og dens alfabetiske del udgøres af 65 sider hvor engelske låneord forsynes med mulige danske afløsningsord. Desuden rummer bogen et par korte afsnit om engelske ord på dansk samt et genoptryk af en kronik af forfatteren fra 2023.

Rasks sprogrenserordbøger adskiller sig fra 1900-tallets afløsningsordbøger (Hjortø 1933 og Togeby 1942) ved at (udelukkende) koncentrere sig om anglicismer, hvor Hjortø især søgte afløsningsord for latinske, franske og tyske lån, og Togeby i krigens år tog kampen op mod de mange etablerede tyske låneord i dansk (en fin historisk oversigt over danske afløsningsordbøger finder man i Pálfi 2026).… ↪

Tilbage til børnehaven: En lingvists oplevelser med et fremmedsprog

Af
hannahfw pyramider giza ٢٠٢٠٠٢٢١ ١٧٣٤٥٣ scaled

Som lingvister får vi at vide, at vi er eksperter på sprog. Vi kan sige meget om en hel masse ting, der har med sprog at gøre, men når det kommer til insider-viden om specifikke sprog, er vi ikke nødvendigvis de mest kvalificerede. I løbet af min bachelor i lingvistik fik jeg lyst til at se, om det overhovedet er en fordel at vide en masse generelle ting om hvordan sprog organiserer sig, når man står på dybt vand og desperat famler efter et fremmedsprog. Derfor tog jeg tilvalget i arabisk- og islamstudier, både fordi jeg altid har haft lyst til at rejse i og lære mere om Mellemøsten, men også fordi det var en oplagt mulighed for at kaste … ↪

Er dit modersmål okay: Et skrig om en præskriptiv sprogregulering

Af
Er dit modersmål okay1

‘Er dit modersmål okay?’ er en samling artikler om ‘sprogpolitik i Danmark – og i verden’, som det hedder i undertitlen. Det hele er sammensat af, hvad man uærbødigt kunne kalde, en sprogfanatiker ved navn Lise Bostrup. Interessant læsning for alle der er, omend ikke sprogfanatikere, så i hvert fald sproginteresserede.

Emnet, som bogen belyser, er, hvordan en række europæiske lande håndterer sprogudviklingen. Hvert sprog er jo en dynamisk størrelse alt imens det ændrer sig med tiden. Ingen henholdsvis taler og skriver mere som for 500 år siden, det er klart nok, men heller ingen taler mere som for kun 50 år siden. Skal man blot beskrive ændringerne eller burde man også styre udviklingen? Det ene kaldes deskriptivt, det andet … ↪