Det danske Sprog- og Litteraturselskab

Vi har brug for ordbøger

Af
COLOURBOX48658625 scaled

I november måned sætter Lingoblog fokus på ordbøger, foranlediget af at Den Danske Ordbog er lukningstruet (OBS: der er heldigvis nyt i sagen pr. 24/11-2025: Meddelelse fra Kulturministeriet). Novembertemaet fortsættes med et indlæg fra Alexandra Regina Kratschmer, lektor i Lingvistik på Aarhus Universitet.

Som ikke-modersmålsdansker har jeg ordnet.dk på speed dial for så godt som dagligt at kontrollere min egen sprogproduktion i både e-mails og undervisningsmateriale. Jeg er meget taknemmelig for dens mange rubrikker, der oplyser om ordenes bøjning, ophav og anvendelse i både regulære sætninger og faste vendinger. Det er hurtigt, praktisk og uundværligt.

Men jeg bruger også systematisk ordnet.dk som en ressource i min undervisning, specielt i “Dansk Grammatik og sproglig diversitet” på Lingvistik ved Aarhus Universitet. … ↪

At værne om ordene er at værne om fællesskabet

Af
PXL 20251030 100359918 scaled e1761819243182

I november måned sætter Lingoblog fokus på ordbøger, foranlediget af at Den Danske Ordbog er lukningstruet. Novembertemaet fortsættes med et politisk perspektiv fra Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti.

Et sprog er mere end kommunikation. Det er forudsætningen for et folk. Kun derigennem kan vi dele vores fortællinger og erfaringer – og gemme vores fælles arv til næste generation. Derfor er det bekymrende, når Den Danske Ordbog er lukningstruet. Ordbøger som Den Danske Ordbog er ikke blot praktiske opslagsværker; de er en del af vores nationale hukommelse. De holder styr på, hvordan vi har talt og tænkt – og dermed hvem vi er. Ordbogen er det sted, hvor sprogets form og mening bevares. Uden et sådan anker driver vi … ↪

Store uopmærksomme men godmodige dyr: Nogle brudstykker af et langt liv mellem ordbøger

Af
Untitled 6

I november måned sætter Lingoblog fokus på ordbøger, foranlediget af at Den Danske Ordbog er lukningstruet. Novembertemaet indledes med et indlæg af Henrik Jobbágy Jørgensen, fhv. lektor ved AU i dansk sprog.

Som alle andre der har haft fremmedsprog i skolen, har jeg siddet og fedtet rundt med fremmedsprogede ordbøger når der skulles skrives stil og oversættelse eller læses svære lektier. Gyldendal havde nærmest monopol på seriøse ordbøger dengang, og på grund af det ensartede højrøde omslag var de normalt nemme at finde på boghylderne. Jeg antager såmænd at de stadig kan beskues i nedslidt stand på loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Det var mit livs første ordbøger, men der skulle komme mange helt fantastiske bøger af den art til … ↪

Arrangement d. 9. og d. 18. december: Hvem bestemmer hvad ordene betyder?

Af
17 DDO A¥bne bA¸ger scaled

Hvordan beskriver man det danske sprog anno 2024? Er ‘havesaks’ en mere central del af ordforrådet end ‘polysyndese’ – og hvilket af de to er det vigtigst at kunne slå op i ordbogen?

Hvem bestemmer, hvad ordene betyder, og hvordan de staves, bøjes og udtales? Og hvem afgør, om et ord kan bruges nedsættende, forskønnende, spøgende eller noget helt fjerde?

Nathalie Hau Sørensen og Jonas Jensen fra Den Danske Ordbog fortæller om redaktionens metoder og principper i arbejdet med at tegne et retvisende signalement af det danske sprog i dag. Følg orddetektivernes jagt på den uhåndgribelige sandhed om samtidssproget.

Program

Hvornår:
Aarhus: Mandag d. 9/12 kl. 17.15 – 19.00
Emdrup: Onsdag d. 18/12 kl. 17.30 – 19.15

 

Hvem: Nathalie
… ↪

Ludvig Holberg, Olga Ravn og alle de andre. Dansk Sproghistorie bind 6

Af
dansk sproghistorie

Med sjette og sidste bind af værket Dansk Sproghistorie, som udkom den 15. juni 2022 under titlen Forfatternes dansk, er hele Danmarks sproghistorie nu samlet i 6 bind.

Ludvig Holberg var med sit sprog med til at indføre nye stilidealer om klarhed og præcision i 1700-tallet. Små 300 år senere udnytter Olga Ravn det særlige sprog i medier som Instagram og personlige blogindlæg til at eksperimentere med sin forfatteridentitet. Sproget er det mest personlige vi har. Det former vores tanker, det gør os i stand til at kommunikere med vores omverden, det gør os til dem vi er. Men hvad er dansk sprog, og hvor kommer det fra? Disse væsentlige spørgsmål tages op i Dansk Sproghistorie, hvis … ↪

Nyt dansk online navneleksikon med ambitioner

Af
dnl jan2022

Navne er en væsentlig del af det danske ordforråd og den sproglige kulturarv. Man tænker sjældent over hvor mange navne man bruger hver dag: I daglig kommunikation udpeger navnene præcis hvem eller hvad man taler om eller til. I deres funktion som navne har de udelukkende den funktion at henføre til den eller det som omtales; de har således ikke nogen egentlig betydning.

En ualmindelig talrig ordklasse
Derfor findes navne sædvanligvis ikke i almindelige ordbøger, på trods af at ordklassen proprier (egennavne) er den absolut største og ville kunne få mange ordbogsprojekter til at eksplodere hvis de alle skulle med. I Danmark har vi i dag mere end 40.000 godkendte fornavne og mere end 70.000 efternavne. Dertil kommer flere hundrede … ↪