Elversmeden: J.R.R. Tolkiens sprogdigtning

1280px thumbnail

I anledning af Tolkien Reading Day den 25. marts bringer vi i dag et indlæg af Bjørn A. Bojesen.

”Jeg har fiflet lidt med mit vrøvlede fe-sprog – til dets forbedring. Jeg længes ofte efter at arbejde på det, men giver ikke mig selv lov, for selvom jeg virkelig elsker det, virker det som sådan en vanvittig hobby!”[1] Sådan skrev den nyuddannede engelsk-filolog J.R.R. Tolkien i marts 1916 i et kærestebrev til sin forlovede, Edith Bratt. Verdenskrigen kastede sin lange skygge over Den Engelske Kanal, og selv ikke Tolkiens private fantasisprog fik lov at bevare sin uskyld. I juni blev Tolkien som 24-årig sendt til Nordfrankrig for at kæmpe mod tyskerne. Her blev han oplært som signalofficer, dvs. han …

Conlangs & computerspil, del 2: Babelstårnets genopførelse

Sennaar Cover Firkant

Vi kan bare ikke give slip på det tårn, kan vi? Når det kommer til lingvistik i popkulturen, og især til conlangs, må talen før eller siden falde på Babelstårnet – og når det kommer til Babelstårnet, falder talen i en sjældent bogstavelig forstand. Chants of Sennaar er et videospil, som er udgivet i 2023 af det franske spilfirma Rundisc, og det er ikke subtilt, når det låner fra fortællingen om Babelstårnet – men det sætter et spin på temaerne, som gør godt brug af både det interaktive medie og den unikke kunstform, som conlanging er.

Dette indlæg er anden del af en føljeton om conlangs, altså opfundne sprog, og deres rolle i computerspillenes verden. Første del kan læses her

Algospeak – æsopisk sprog på sociale medier

420543079 608603908076785 6135464201807943880 n e1707468524423

I november 2023 excerperede jeg ordet algospeak til Dansk Sprognævns ordsamling. Algospeak er det nyeste skud på stammen, når det kommer til kodesprog på sociale medier. Men hvad er algospeak, og hvilken sproglig funktion udfylder det på sociale medier anno 2024?

I en artikel i Politiken fra den 25. november 2023 beskriver journalist Johanne Lerhard, hvordan pro-palæstinensiske aktivister bruger særlige koder til at dele deres budskaber på sociale medier (Lerhard, 2023). Denne slags kodesprog er nødvendigt, fordi flere brugere har oplevet, at deres opslag med ord som fx Palæstina og Gaza blev såkaldt shadowbanned: “Det betyder at deres opslag var blevet skjult af algoritmer og stemplet som potentielt imod de sociale mediers regler” (Lerhard, 2023