Sprogpolitik

Så fik Danmark en strategi og et Nationalt Center for Fremmedsprog!

Af
DSC 0318

I november 2017 fik Danmark sin første nationale fremmedsprogsstrategi, Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet, udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet i fællesskab. Baggrunden for strategien er den udvikling, som har fundet sted i løbet af i hvert fald de seneste ti år: Stadig færre grundskoler udbyder fransk (især i Jylland), færre og færre gymnasieelever vælger flere sprog på højt niveau, på professionshøjskolernes læreruddannelser vælger stadig færre tysk – og mange professionshøjskoler tilbyder overhovedet ikke de lærerstuderende fransk som et muligt undervisningsfag; alle andre fremmedsprog end engelsk, fx tysk, fransk og spansk, er under pres, ligesom en del sproguddannelser og kombinationsuddannelser på universiteterne er lukket. Der er med andre ord en risiko for, at uddannelseskæden for fremmedsprog … ↪

Danske politikere forstår ikke noget om at lære dansk

Af
castle 688150 1920

På bloggen http://milfje.blogspot.com, hvor indlægget oprindeligt blev udgivet, foretrækker de at holde sig væk fra politik, for når du først starter med det, eskalerer det hurtigt, og så handler det ikke længere om sprog. Ikke desto mindre vil jeg i dag gøre opmærksom på et stykke politik og til den nedenstående liste, som jeg stødte på på Twitter:

Hvad vil de danske socialdemokrater?

– Danskere kommer først og de er ikke racistiske hvis de er bekymrede over migration.

– Den danske identitet må ikke komme under pres.

– Migranter skal være forpligtede til at integrere sig og være loyale over for det danske samfund.

– Der er 22 områder, der er opført på en ghetto-liste, der skal opfylde visse

… ↪

Ragnarǫk på Københavns Universitet?

Af
Johannes gehrts ragnarok mindre

Lukningen af studierne oldnordisk, olddansk, moderne islandsk og færøsk som valgfag på Københavns Universitet er triste nyheder, der også er blevet dækket i dagspressen. At dette er en dybt fejlagtig beslutning, vil næsten helt sikkert være selvindlysende for Lingoblogs læsere.

Ideologisk absurditet

Der er en klar absurditet i, at det ældste universitet i Danmark ikke vil tilbyde det middelalderlige danske sprog længere. Eller at et forskningscenter i verdensklasse (Den Arnamagnæanske håndskriftsamling) ikke længere vil tilbyde undervisning i oldnordisk. Eller at det samme institut, som er et fælles dansk-islandsk projekt, ikke længere skulle tilbyde undervisning på moderne islandsk. Jeg forventer, at jeg heller ikke behøver overbevise dig om, at dette er urimeligt eller at ledelsen i højere uddannelse bærer … ↪

Danmarks Radios gamle nye sprogpolitik

Af
DR e1549543576231

Danmarks Radio lancerede i maj en ny sprogside. Det er en god nyhed for alle storforbrugere af sprog, endda storforbrugere af flere sprog, som mange af os er. Et af de centrale tilbud på den er DRs sprogpolitik – som på første side bærer datoen ’november 2017’, dvs. fremstår som et relativt nyt tiltag. Skuffelsen er stor, når man til sidst opdager, at det faktisk (med en minimal afvigelse) er samme sprogpolitik som DR formulerede i februar 2009 og som også tidligere har været tilgængelig på nettet.

Er der gået agurketid i DRs sprogpolitik? Genudsendelse? Lidt pinligt bliver det genbrugen, når der i teksten står ”i disse år”, ”DR ønsker i de kommende år at sætte fokus på”, ”der … ↪

Er dit modersmål okay: Et skrig om en præskriptiv sprogregulering

Af
Er dit modersmål okay1

‘Er dit modersmål okay?’ er en samling artikler om ‘sprogpolitik i Danmark – og i verden’, som det hedder i undertitlen. Det hele er sammensat af, hvad man uærbødigt kunne kalde, en sprogfanatiker ved navn Lise Bostrup. Interessant læsning for alle der er, omend ikke sprogfanatikere, så i hvert fald sproginteresserede.

Emnet, som bogen belyser, er, hvordan en række europæiske lande håndterer sprogudviklingen. Hvert sprog er jo en dynamisk størrelse alt imens det ændrer sig med tiden. Ingen henholdsvis taler og skriver mere som for 500 år siden, det er klart nok, men heller ingen taler mere som for kun 50 år siden. Skal man blot beskrive ændringerne eller burde man også styre udviklingen? Det ene kaldes deskriptivt, det andet … ↪

Sprogdiversiteten i Rusland

Af
Red copy of the Russian constitution

I anledningen af det russiske valg bringer vi to artikler om sprog i Rusland – den ene om enorm sproglig diversitet, den anden om absurd sproglig censur. 

Det er året for præsidentvalget i Rusland. Der tales russisk i Rusland, men det er ikke det eneste sprog. Ikke kun i Vesteuropa er der sprog der trues af udryddelse, men også i Den Russiske Føderation, hvor der findes en stor mangfoldighed af indfødte sprog. Der lever 144 millioner mennesker i Rusland, og der tales omkring 100 oprindelige sprog. Nogle tales af mere end en million mennesker (armensk, basjkirsk, buryat, dargwa, ingush, kabardisk, karachay, komi, kumyk, lak, lezgisk, mari, ossetisk, romani, russisk, russisk tegnsprog, tatarsk, tsjetjensk, tsjuvash, tuvansk,tysk, udmurt, yakutisk), andre uddør sandsynligt … ↪

С*ка, бл*ть! Det er blevet forbudt at ’bande’ i Rusland – igen

Af
Picture1

I anledningen af det russiske valg bringer vi to artikler om sprog i Rusland – den ene om enorm sproglig diversitet, den anden om absurd sproglig censur. 

I 2014 trådte en lov i kraft i Rusland, der forbyder brugen af mat – anstødelige eller vulgære ord – ved offentlig optræden (fx i film, i teater og ved koncerter). Begrundelsen var, at brugen af ”ucensurerede ord” bryder med sprogets normer. Men hvem definerer egentlig normerne – og er sproget noget, der kan tæmmes?

Ordet mat kommer af det russiske ord for mor, matj, og når det bruges til at beskrive anstødelige ord, er det fordi fornærmelser mod mødre er noget af det værste, man kan forestille sig. Tænk bare på … ↪