ECML og Den Europæiske Sprogdag d. 26. september 2019

b4

Vi lever i en tid, som er præget af globaliseringen. Kendskabet til fremmedsprog er ikke blot blevet en nødvendig betingelse i et beskæftigelsesmæssigt henseende, men mere generelt udgør den en vigtig forudsætning for at kunne begå sig på kompetent vis i det moderne samfund. Det Europæiske Center for Moderne Sprog under Europarådet (ECML) har indlæring og undervisning af fremmedsprog som omdrejningspunkt for dets aktiviteter, og helt konkret er det centrets vision at bidrage til:

”Et Europa der forpligter sig til den sproglige og kulturelle mangfoldighed, som anerkender og støtter den nøglerolle som kvalitet i sproguddannelsen spiller for at favorisere den interkulturelle dialog, det demokratiske statsborgerskab og det sociale sammenhold” (Oversat fra citatet på www.ecml.at)

Det Europæiske Center

Tak til alle de der gør en indsats for vores sikkerhed – om talestile og nultolerance

Dronning Margerethe 5 sep 2004

Lus i skindpelsen

Med sin nytårstale d. 31. december 2016 kom dronningen til at sætte gang i en heftig sprogdebat. Hun sagde bl.a.:

”Danmark kan ikke fungere uden alle de, der gør en indsats i produktionen”,

”Her er god grund til at sige tak til alle de, der gør en indsats for vores sikkerhed” og

”Min tak og nytårshilsen går også til alle de, der sørger for, at vi kan leve trygt i hverdagen såvel som på en festaften som denne.”

Anstødsstenen var formen de; det burde have været dem, mente mange bidragsydere til den intense debat. Man kunne bl.a. se indlæg af typen:

”Det er ikke så mærkeligt, at vore børn roder rundt i ligger og lægger

Denne nationalsang skal være Europas internationalsang

dd 29

Den ældste nationalhymne i Europa: lingvistisk analyse afslører forfatterens identitet 440 år efter dennes død.

I Nederlandene hedder nationalhymnen ”Wilhelmus”. Man siger nogle gange at det er verdens ældste nationalsang, men det viser sig at Japans nationalsang er ældre. Men Wilhelmus er vel den ældste i Europa, og i hvert fald den ældste nationalsang i verden hvor der er både en melodi og en tekst er fra 1500-tallet. Men man har aldrig vidst med sikkerhed hvem har skrevet den. Og nu har computerlingvister fundet et overraskende svar.

Først noget om nationalsange generelt. Jeg hader dem. Teksten og musik er bombastiske, nationalistiske jo næsten fascistiske og forfærdelige. Jeg ejer en CD med verdens nationalsange som jeg har hørt mange gange, …

Frederik Dreiers sprogkritik

Frederik Dreier

Frederik Dreier (1827–1853) er kendt som danmarkshistoriens første rigtigt radikale samfunds­kritiker.

Dreier fødtes og levede sit korte liv i København under Guldalderen, den tid da kongerigets første jernbane til Roskilde blev anlagt, men inden voldene blev sløjfet. Han var medicinsk student og deltog som underlæge i den første slesvigske krig i 1848–1850.

Dreier anså krigen som det glade vanvid, men den var en uundgåelig følge af indførelsen af en dansk grundlov, og Dreier var demokrat. Han ønskede dog et langt mere vidtgående folkestyre end andre i sin samtid, og i 1848 offentliggjorde han to brochurer om sine synspunkter: “Folkenes Fremtid, af en Fritænker” og “Fremtidens Folkeopdragelse, foreløbige Antydninger af en Socialist” (det var der ingen dansker der havde kaldt …

DR’s nye stilguide

For nogle måneder siden udkom indlægget “Danmarks radios gamle nye sprogpolitik” skrevet af Hartmut Haberland. Nu er der kommet et modsvar til dette indlæg:

I maj publicerede DR en ny stilguide på dr.dk/sprog. Under overskriften ’Det enkelt sagte er lettest at forstå’ samler den en række sprogråd til brug i det daglige journalistiske arbejde. Rådene tager bl.a. udgangspunkt i erfaringerne fra DR’s interne sprogindsats i form af efterkritik og undervisning. Beslægtede udgivelser kendes fra udenlandske medier som BBC, Die Zeit og Washinton Post. Med stilguiden fulgte også en ny mediesprogsklumme og en såkaldt tendensordsliste bestående af ord, hvis reference der ikke er fuldstændig enighed om, eller som åbent eller skjult udtrykker synspunkter og holdninger, som ikke deles …

Nordiske nabosprog

mmlogo

“Ord og naboer i Norden – Nordisk nabosprogsforståelse” er Modersmål-Selskabets årbog 2018, og er udkommet.

Skal du til at lære og måske tale et nabosprog? Vil du gerne have en indføring i nabosprogsforskning? Interesserer nabosprogene i Norden dig især, hvis det formidles fra personlige vinkler? Nordisk Råds indsats har været og er meget vigtig, men kender du den? Hvordan underviser man, så det fremmer nabosprogsforståelse?

aarbog 2018 forside detaljeret1

Hvorfor er nordisk nabosprogsforståelse vigtig? Jo, Norden har fantastisk meget at byde på: Natur i næsten alle variationer, kultur i form af litteratur, film, teater, radio og tv. I Norden bor der 27 millioner indbyggere. Med en beskeden indsats er det muligt at lære at forstå hinanden uden at skulle lære at tale et helt …