Afrikanske sprog i 1700-tallets Dansk Vestindien

Størstedelen af kolonitidens dansk-vestindiske befolkning stammede ikke fra Danmark, men havde afrikanske rødder. På trods af, at de afrikanske sprog kun har overlevet i form af spor i øernes kreolsprog, ved vi, at afrikanske sprog var i (recessiv) brug på Jomfruøerne igennem flere århundreder. Danske slaveskibe sejlede fra 1673 og frem til 1807 omtrent 100.000 afrikanere til Vestindien, og censusdata fra Rigsarkivet viser, at så sent som i 1841 – kun syv år før emancipationen – var tæt på 10% af den ufrie befolkning på St. Croix født i Afrika.

Men hvilke afrikanske sprog blev så talt i det tidligere Dansk Vestindien?

Der findes et sted mellem 1.500 og 2.000 afrikanske sprog, og i det lys kan spørgsmålet synes så godt som umuligt at besvare. Men det kan faktisk lade sig gøre at skitsere øernes historiske sprogsammensætning ud fra det rige kildemateriale, som er bevaret fra kolonitiden.

Et første praj findes i form af dokumentation af den transatlantiske slavehandel. Eftersom de danske handelsforter lå på Guldkysten (nutidens Ghana), kan det virke oplagt at gå ud fra, at de dansk-vestindiske slaver kom fra denne del af Afrika, hvor især akan- og gbe-sprog – som f.eks. twi, ewe og gã – er (og var) udbredte. Det er dog ikke hele historien. Som plantageejeren J. L. Carstens skrev i 1740 om de slavegjorte på St. Croix, fandtes der ”saa mange Nationer […] iblandt dem, som der ere Landskaber, Stæder og Orter Baade i America og […] i Africa”.

Når Carstens omtaler ”nationer”, er det ikke i ordets moderne betydning. I dag vil man i sprogvidenskabelig sammenhæng tale om etnolingvistiske grupper. Men citatet peger under alle omstændigheder på en blandet befolkning. Data fra www.slavevoyages.org, et omfattende online arkiv over ca. to tredjedele af den samlede dokumenterede transatlantiske slavehandel mellem år 1514 og 1866 (næsten 35.000 slaveskibsrejser), underbygger hans observation: De dansk-vestindiske slaver blev afskibet fra et område som omfatter flere tusinde km af Afrikas kyst.

Der findes af gode grunde ingen båndoptagelser af de slavegjortes sprog, men der findes optegnelser fra 1700-tallet, som mere præcist kan kaste lys på sprogsammensætningen.

Scene fra missionshuset i Friedensthal ved Christiansted i 1768 (kilde: Oldendorp 1777 via www.virgin-islands-history.org)

Vi kan få en idé om slavernes sprog ved at læse beskrivelser skrevet af missionærer. De pietistiske herrnhutere – også kendt som Brødremenigheden eller De Mähriske Brødre – missionerede i Caribien fra 1732 og var særligt aktive og indflydelsesrige på de danskejede øer. De efterlod sig et betydeligt paper trail.

Den tyske missionær C. G. A. Oldendorp visiterede Jomfruøernes herrnhutter-mission i 1767 til 1768, hvilket resulterede i en skildring af øerne og missionens historie – inklusiv slavernes levevis og kulturelle tilhørsforhold. I 1777 udkom Oldendorps beskrivelse i en forkortet(!) udgave på 1.100 sider under titlen Geschichte der Mission der evangelischen Brüder auf den caraibischen Inseln S. Thomas, S. Croix und S. Jan. Et uddrag blev publiceret på dansk i 1784. I 2000–2002 udkom så hele originalmanuskriptet – i fire bind på næsten 3.000 sider.

Oldendor afholdt en række gruppeinterview med dansk-vestindiske slaver og registrerede brudstykker fra ca. 20 forskellige afrikanske sprog, de brugte. Han indsamlede bl.a. ord for tallene ’et’ til ’ti’ på de forskellige sprog. Oldendorps systematiske tilgang gør det muligt at matche talordene ret præcist med moderne sprogdata og dermed sprognavne. Jeg har sammenlignet Oldendorps talord med data fra Max Planck Institut-databasen Numeral Systems of the World’s Languages, som indeholder et katalog over talord gengivet med lydskrift fra ca. 4.000 ud af verdens omtrent 7.000 sprog. Oldendorp indsamlede desuden ord for betydninger som f.eks. ’sol’, ’himmel’, ’mund’, som kan bruges til at styrke sammenligningsgrundlaget yderligere.

Følgende tabel giver to eksempler, hvor talord fra Oldendorps to ”nationer” watje og mokko sammenholdes med moderne data fra sprogene aja (Benin) og efik (Nigeria).

’Watje’ = Aja ’Mokko’ = Efik
1 de eɖé kiä kíét
2 ewee èvè iba íbá
3 etong etɔ̃̂ itta ítá
4 enne enɛ̀ inan ínáŋ
5 attong atɔ̃ üttin ítíón
6 andee adɛ̃ itjüekee ítíókíét
7 anderee adɾɛ ittiaba ítíábá
8 enni eɲĩ itteiata tíáitá
9 enjidee ɲíɖe huschukiet úsúk-kíét
10 owoo ewó büb dúóp

Følgende kort viser den geografiske fordeling af de afrikanske sprog, vi på baggrund af sammenligningen kan påvise har været repræsenteret på De Vestindiske Øer i 1700-tallet. ID-koderne i klammer har jeg indsat med henblik på præcis identifikation af sprogene, som alle kan slås op på f.eks. www.glottolog.org

Sprogene stammer fra en strækning, der går fra nutidens Senegal til Angola – mere end 4.000 km. Der er flest sprog fra kyststrækningen fra Ghana til Benin, men også nigerianske og central-vestafrikanske sprog samt sprog fra den vestlige Guineakyst. Sprogene klassificeres traditionelt som medlemmer af den store niger-congo-familie i følgende undergrupper: nordatlantisk; mande; gur; kru; kwa (potou-tano, gbe, gã-dangme); benue-congo (yoruboid, cross-river, igboid, bantu).

Et kig på sprogtræet på engelsk nedenfor kan være med til at give indblik i den store diversitet, de forskellige undergrupper repræsenterer samlet set.

En intern klassifikation af niger-congo-familien baseret på et skema i kapitlet af Williamson & Blench i bogen African Languages: An Introduction (2000) fra Cambridge University Press.

1700-tallets Dansk Vestindien var altså karakteriseret af mange forskellige afrikanske sprog, hvis identitet nu står lidt klarere. Oldendorps beskrivelse står tilbage som en unik kilde, der selv efter 250 år kan bruges til at kaste nyt lys på Jomfruøernes tidlige sprogsammensætning – og det på baggrund af ord fra mennesker, der ellers aldrig blev hørt.

 

Kristoffer Friis Bøegh arbejder på Aarhus Universitet, hvor han forsker i det engelskbaserede kreolsprog, som tales på Sankt Croix i Caribien.

Coverbillede: Oversigt over den afrikanske slavehandel, 1500-1900. Kilde: http://www.slavevoyages.org

Skriv en kommentar