Louis-Narcisse Baudry des Lozières var en fransk kolonial på øen Saint Domingue (nu Haiti). Landet blev bygget med arbejdskraft fra slavegjorte. Slavernes sociale oprør førte til sidst til Haitis uafhængighed i 1804. Mange slaveejere var på dette tidspunkt allerede flygtet fra øen, og Baudry var ankommet til Louisiana i 1793. Han var en alsidig mand: hærofficer, forvaltningsekspert, advokat og forfatter. Desværre måtte han efterlade mange af sine skrifter på øen, da han flygtede.
Efter sin ankomst til Louisiana udgav han rejseskildringer, landbrugsmanualer og en bog med titlen “Fejlene ved nigrofili” (1802). En usædvanlig racistisk bog – selv efter tidens standarder – hvor han blandt andet advarer mod de civiliserede europæeres intime kontakt med afrikanere. Nigro betyder ”sort”, og -fili betyder ”at holde af” (ligesom i “homofili”).
Det følgende år udgav han en bog med nyttige tips til unge europæiske kolonialister, der overvejer at bosætte sig i en af de franske kolonier. I bogen finder man blandt andet botanisk, medicinsk og landbrugsinformation. Den indeholder også tips til handel i Afrika – herunder en diskussion af sprogets mangfoldighed på kontinentet. Der er endda inkluderet et kapitel om congosproget i bogen, og formålet med dette er at hjælpe kolonisterne i deres handelsrelationer, men også at hjælpe dem med at komme i kontakt med deres egne slaver. Forfatteren Baudry havde selv oplevet, at hans slaver arbejdede hårdere for ham, efter han lærte deres sprog, og derfor brugte han det i samtale med sine ufrivillige underordnede. Derfor havde han inkluderet en ordliste med flere hundrede ord og snesevis af nyttige sætninger i sin bog. Det viser sig imidlertid, at Baudry ikke forstod meget af syntaksen for det komplicerede Kikongo-sprog, og sætningerne er fulde af fejl. Baudry bruger faktisk en “gebrokkent” Kikongo.
Derimod er indholdet ekstremt afslørende, da disse sætninger viser, at der var en slavinde, som havde leveret ham meget af sprogmaterialet, og at disse sprogundervisningstimer var ledsaget af uønskede intimiteter.
Baudry er bemærkelsesværdigt positiv over for sproget. Han finder Kikongo-sproget let og blødt og mere melodiøst end italiensk. Ved at lære dette sprog udfører kolonialister et godt stykke arbejde, synes han. “Således vil vi se, at en bosætter ved, hvordan man laver et filantropisk arbejde.”
Der er tre temaer, der dominerer i sætningerne. Der er udtryk, der vedrører arbejdet. Ud over at handle objekter som “blå stof” er der nyttige sætninger som: “Hvis du ikke arbejder, vil jeg slå dig”. Derudover er der medicinske sætninger som: “Vis mig dine tænder”. Til sidst er der en del temmelig usædvanlige og ubrugelige udtryk, som “Hajen spiste mændene.” Disse sætninger, skriver han, er især nyttige for læger og kirurger, så de kan behandle “de nyankomne negere” i kolonierne godt.
Det er ikke ved alle Congo-ord, man finder en fransk oversættelse. Blandt sætningerne finder vi også ord og sætninger om seksuelle aktiviteter: “Har du gonoré?” og “Er du gravid?”. Udtrykket m’bengué bouizi oversættes til “nat”, men i virkeligheden betyder det “Jeg vil ikke (i nat)”. Sådanne seksuelle temaer var ikke usædvanlige i kolonialistisk sprogmateriale. Samtidig offentliggjorde en anden kolonial, L. De Grandpré, nemlig en kort ordliste, som omfatter Kikongo-ækvivalenter af “penis”, “vagina”, “klitoris” og endda “indre skamlæber”.
Manuskriptet til Baudrys sprogmateriale findes på Paris’ Nationalbibliotek. Det viser sig, at en række sætninger fra manuskriptet blev taget ud af forlaget: “Vil du have mig til at have sex med dig?”, “Bevæg min penis”, “Tag dit tøj af” og “Penis i vagina”. For Baudry havde ordet nigrophilia tilsyneladende to meget forskellige betydninger.
Peter Bakker er lingvist ved Aarhus Universitet og interesseret i sprogkontakt. Han arbejder bl.a. på en artikel om Baudrys des Lozières “Congo” sprog sammen med bl.a. Jacky Maniacky.
