Et fandens komisk sprog: Seks sætninger på Berbice-nederlandskkreolsk fra 1803 – og en annonce fra Dansk Vestindien

Screenshot 2023 11 01 at 09.46.13

For nylig sendte arkivforskeren Mark Ponte mig et link til et scannet brev fra det nederlandske nationalarkiv. Han gik ud fra, at jeg allerede kendte disse sætninger. Det gjorde jeg dog ikke! Brevet blev skrevet den 7. marts 1803 i Rio Berbice (Guyana) af G.H. van Langen fra Nederland. I brevet står det klart, at han er fra den nederlandske by Dordrecht ligesom hans moster Elisabeth de Loos, som er modtager af brevet. Det består af tre sider, hvor Van Langen skriver om sine op- og nedture i kolonien, sin plan om at sende en abe til sin onkel i Nederland, og hvorvidt mosteren foretrækker at modtage en blå eller en rød papegøje. Min opmærksomhed blev henledt på følgende kommentar

Alice Stevens (1899-1987) og hendes modersmåls (ca. 1700-1987) liv og død

Sabino Stevens

I dag for 36 år siden, i 1987, afgik den sidste taler af De Vestindiske Øers nederlandskkreolske sprog – fru Alice Stevens – ved døden. Og med hende sproget. Dette indlæg handler om Alice Stevens og hendes modersmål, nederlandskkreolsk.

Nederlandskkreolsk blev talt på de tre caribiske Jomfruøer St. Thomas, St. Jan og St. Croix i næsten tre århundreder. Det eksisterede fra omkring år 1700 indtil 1987. Alice Stevens blev født i 1899 på øen St. Jan. Nederlandskkreolsk opstod sandsynligvis på St. Thomas omkring år 1700. Hun blev derfor født, da sproget allerede var næsten 200 år gammelt – virkelig mange år for et menneske, men relativt kort for de fleste sprog. Ikke desto mindre var nederlandskkreolsk et ’ungt’ sprog, og …

Afrikanske sprog i 1700-tallets Dansk Vestindien

voyages slave routes

Størstedelen af kolonitidens dansk-vestindiske befolkning stammede ikke fra Danmark, men havde afrikanske rødder. De afrikanske sprog har kun overlevet i form af spor i øernes kreolsprog, men vi ved, at afrikanske sprog var i (recessiv) brug på Jomfruøerne igennem flere århundreder. Danske slaveskibe sejlede fra 1673 og frem til 1807 omtrent 100.000 afrikanere til Vestindien, og censusdata fra Rigsarkivet viser, at så sent som i 1841 – kun syv år før emancipationen – var tæt på 10% af den ufrie befolkning på St. Croix født i Afrika.

Men hvilke afrikanske sprog blev så talt i det tidligere Dansk Vestindien?

Der findes et sted mellem 1.500 og 2.000 afrikanske sprog, og i det lys kan spørgsmålet synes så godt som umuligt …

Danske låneord i Caribien

apotekari e1549541436832

I 250 år var Danmark kolonimagt i Caribien. 2017 markerede 100-året for salget af St. Thomas, St. Jan og St. Croix til USA, og mange aspekter af fortællingen om Jomfruøerne og Danmarks fælles fortid blev i den forbindelse formidlet vidt og bredt. Her i indlægget skriver jeg om de to kreolsprog, som taltes i det tidligere Dansk Vestindien, og jeg giver nogle eksempler på danske låneord i Caribien med fokus primært på Jomfruøernes engelsk-kreolske dialekt.

Dansk blev aldrig brugt i noget særlig omfang som hverdagssprog i Vestindien, men der findes forskellige dansksproglige spor på øerne, herunder i deres to lokale kreolsprog med leksikalsk base i nederlandsk og engelsk, som vandt frem i kolonitiden. Kreolsprog er nye sprog med ordforråd afledt …

Not So Cat Walk: Ordsprog fra St. Croix

abc 3 3

Caribien er en del af verden, hvor der findes en masse gode ordsprog. Nogle minder om europæiske talemåder, en del har paralleller i Afrika, og mange er lokale kreationer. Den caribiske ø, som taíno-indianerne kaldte Ay-Ay, og som siden har været kendt under navnene Santa Cruz, Saint(e) Croix og Sankt Krøjs (sådan ca.), er ingen undtagelse.

George A. Seaman (1904–1997) var født og opvokset på St. Croix. Han var biolog og havde en livslang interesse for øens kulturarv – herunder den lokale engelsk-kreolske dialekt, som blev etableret på øen i løbet af den dansk-vestindiske kolonitid. I 1920’erne begyndte han at indsamle ordsprog fra øens old-timers. Seamans stedfar arbejdede som bestyrer af øens fattiggård, som i dag er omdannet til …