Hvordan har du sovet i nat, Per? Navne i hjemmeplejesamtaler

Navne bruges ofte til at udvælge den næste taler i en samtale. Gennem navnet vælger taleren en specifik person, som skal tage den næste taletur og dermed fortsætte samtalen. Dette giver især mening i samtaler med flere parter, hvor brugen af navn netop udpeger en bestemt person blandt deltagerne. Men hvad er på spil, når der pludselig ses en stor forekomst af brugen af navn i en samtale mellem to deltagere og helt specifikt mellem en social- og sundhedshjælper og en ældre borger?

Dette navnefænomen undersøgte jeg samtaleanalytisk i mit bachelorprojekt, hvilket efterfølgende blev til en artikel i tidsskriftet Journal of Language Works, hvor en mere uddybende analyse kan findes. Analysen af fænomenet tager udgangspunkt videooptagelser af en samtale mellem en social- og sundhedshjælper Mai fra en kommunal hjemmeplejeenhed og en ældre mandlig borger Per i forbindelse med hendes faste morgenbesøg hos ham. 29 minutters video blev indsamlet, hvor borgerens navn, Per, optrådte hele 24 gange.

For at kunne belyse denne brug af navn, kiggede jeg først på strukturen af denne brug i samtalen. Per optrådte 22 gange turfinalt i samtalen, hvormed der altså sås en tendens til, at det placeres til sidst i ytringen. Endvidere kunne navnet optræde i forbindelse med forskellige sociale handlinger såsom: Spørgsmål, svar, undskyldning, bekræftelse og kvittering for veludført arbejde. Herefter gik jeg mere i dybden med et eksempel for at forsøge at opstille nogle hypoteser for brugen af navnet:

(1) ”Hvordan har du sovet i nat”

Dette eksempel gav to mulige hypoteser:

Hypotese 1:

Navn tilføjes turfinalt i ytringer, som indleder en ny sekvens.

Dette kommer til syne i eksemplet ved, at det er det første, Mai siger til Per, da optagelsen er startet. Mai indleder her samtalen med Per, hvor hun først i linje 6 giver et klarsignal til Per om, at hun er klar til at føre en samtale med ham, og en ytring er på vej, og efter en kort pause kommer hun i linje 8 med den egentlige ytring, et spørgsmål, efterfulgt af Per.

Hypotese 2:

Navn tilføjes i ytringer, som har at gøre med noget problematisk.

Det problematiske ved Mais ytring kan ligge i, at hun stiller et spørgsmål til en person, som netop er vågnet. Da Per muligvis er søvndrukken, kan det være problematisk at stille ham et spørgsmål, da det kan medføre konflikter.

Hypoteserne omhandler dermed noget struktur, hypotese 1, og noget indholdsmæssigt, hypotese 2. Disse hypoteser skulle efterfølgende bekræftes eller videreudvikles ved at kigge på flere eksempler:

(2) ”Er du langt nok fremme”

Dette eksempel udvidede hypotese 2 med følgende:

Hypotese 2 UDVIDET:

Navn tilføjes i ytringer, som har at gøre med noget problematisk, især angående noget intimt og             integritetstruende ift. borgeren, hvor der forsøges genoprettelse af indbyrdes relation

Eksemplet viste, at Mai gennem sit spørgsmål i linje 48 beder Per om at rykke sig frem på sengekanten. Hun har allerede set og formodet, at Per ikke sidder tilstrækkeligt nok fremme til at kunne rejse sig op, umiddelbart inden han selv har. Det tydeliggøres altså her, at de ikke er lige i deres relation. Per er afhængig af Mais hjælp, hvilket skaber denne uligevægt. I deres relation kommer de ud for meget intime, nære og endda pinlige situationer, som man ikke normalt oplever med sin samtalepartner på samme måde. Disse grænseoverskridende, ansigtstruende situationer og endvidere denne overskridelse af borgerens integritet, er et stort omdrejningspunkt, da deres interaktion kun er gældende grundet borgerens behov for hjælp og dermed denne uligevægt, og derfor kan der være et fokus på at genoprette deres indbyrdes relation. Dette eksempel kunne altså uddybe noget problematisk fra den originale hypotese 2.

Denne udvidede hypotese skulle ligeledes bekræftes ved at kigge på flere eksempler. Analyse af andre eksempler støttede op herom, hvilket endte ud med en endelig hypotese, som lyder således:

Hypotese ENDELIG:
Navn forekommer især turfinalt i ytringer, som indleder en ny sekvens, og som yderligere omhandler noget problematisk, især angående noget intimt og integritetstruende ift. borgeren, hvor der forsøges genoprettelse af indbyrdes relation

Der findes teori angående navne placeret turfinalt i ytringer. Teorien lægger bl.a. op til, at denne placering af navn har en helt unik funktion, som endvidere kan være relationsgenoprettende i forbindelse med skrøbelige handlinger, hvilket støtter netop resultaterne fra denne undersøgelse. Andet teori omhandler dog, at i og med navnet placeres til sidst i ytringen, har det ikke en central placering, og navnet kan dermed slettes i forbindelse med overlappende tale. Dette sætter umiddelbart spørgsmålstegn ved, hvor vigtigt denne brug af navnet så egentlig er. Dette kunne være oplagt at videreundersøge. Et andet mål for videreundersøgelse kunne være, om dette fænomen er en form for caretaker speech rettet mod ældre i stedet for børn.

Dette er altså ét bud på en mulig forklaring på brugen af navne i hjemmeplejesamtaler set fra en samtaleanalytisk vinkel, men der er fortsat nok at undre sig over og videreundersøge – så det er bare med at komme i gang(, Per).

 

Andrea Bruuns opgave er desuden udgivet som artikel i Journal of Language Works: https://tidsskrift.dk/lwo/article/view/96013.

SaveSave

SaveSave

SaveSaveSaveSave

SaveSave

SaveSave

SaveSave

SaveSave

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.