”Amagerhollandsk” undersøges: et uudforsket mindretalsprog

I 2021 kan Danmark markere 500-året for en gruppe nederlandske bønders ankomst til Amager. De fik dengang særlige rettigheder, så de gennem flere hundrede år levede i deres eget lukkede, hollandske samfund omkring Store Magleby.

Dronning Wilhelmina af Nederlandene besøgte på sit statsbesøg i 1922 Hollændergaarden i Store Magleby

Ét af bøndernes privilegier var retten til at tale deres eget sprog. Det blev ikke bare brugt i det daglige, men også i kirken og skolen. Sproget udviklede sig med tiden til en særlig amagerhollandsk dialekt, der havde både nederlandske og danske gloser, men mest af alt mindede om det plattyske, der blev talt i Nordtyskland.

Dette ”amagerhollandske” sprog bliver nu undersøgt af Joost Robbe fra Aarhus Universitet, der har fået en treårig bevilling fra Danmark Frie Forskningsfond til projektet.

Joost Robbe har gennemgået kilder på Museum Amager og Historisk Arkiv Dragør, for bl.a. at belyse spørgsmålet om, hvor længe man talte amagerhollandsk i Store Magleby. Helt op i 1840’erne var der enkelte i byen, der forstod sproget, men langt de fleste talte på det tidspunkt dansk med hinanden.

Det er f.eks. gennem rejseberetninger, vi får oplysninger om det amagerhollandske sprogs uddøen. En nederlandsk rejsende, Jan Meerman, skriver i sin beretning om sit besøg på Amager kort før 1800, at ”plattysk synges og prædikes i kirken, og også bibelen er på dette sprog”. Blandt beboerne er det schouten (byforstanderen) og et par andre, der taler hollandsk og har hollandsksprogede bibler, mens andre mest taler dansk med hinanden.

Nogle årtier senere er den danske indflydelse blevet tydelig. En hollandsk læge, Michael Dassen, er i 1834 er på besøg i Store Magleby, hvor han møder byens sognefoged Gert Corneliussen Bacher, der beklager sig over at sproget ikke tales mere, som det blev i hans barndomshjem. Nogle år senere er den hollandske agronom Hemmo Dijkema i Store Magleby, men må klare sig med fagter for at kommunikere med de lokale. Ingen mestrer øjensynligt sproget længere, skriver han. I en rejsebeskrivelse fra 1846 fortælles om en familie i Store Magleby, hvor en bonde laver en slags ordbog til sin svigerdatter, så hun kan lære det hollandske sprog.

Forskningsprojektet om det amagerhollandske sprog vil sætte et historisk dansk minoritetssprog på det lingvistiske verdenskort.

 

Henning Sørensen er arkivar i Dragør Lokalarkiv. Tekst efter Henning Sørensen i Dragør Nyt, 11.06.19.

2 kommentarer til “”Amagerhollandsk” undersøges: et uudforsket mindretalsprog”

  1. Amagernederlandsk (sådan vil jeg kalde det) mindede meget om plattysk, skrev altså ifølge dette indlæg den nederlandske rejsende Jan Meerman. Jeg tror dog at Meerman har brugt betegnelsen ‘Nederduits’, altså på dansk nedertysk. Denne betegnelse blev dengang også i selve Nederlandene brugt for hvad i dag hedder Nederlands, altså nederlandsk. Danskerne må senere have troet at Meerman mente ‘platttysk’.
    (I dag hedder plattysk (Plattdeutsch) også nedertysk, en dialektgruppe i den nordlige del af Tyskland. I Nederlandene bruger man for dialekterne i de nordlige og østlige egne i dag termen Nedersaksisch. )
    Gerne hører jeg Henning Sørensens mening om dette.

  2. Kære Wim,
    Først og fremmest mange tak for din kommentar. Det passer, at der hersker stor forvirring med hensyn til terminologien ‘plattysk’, ‘nedertysk’, ‘hollandsk’ og ‘nederlandsk’, ikke mindst i Danmark. I det her tilfælde er der dog to gode grunde til at bruge betegnelsen ‘plattysk’. For det første brugte Meerman selv ordet ‘Platduitsch’ (jf. men zingt en predikt er in ‘t Platduitsch); for det andet passer denne betegnelse fint med den generelle opfattelse i den sproghistoriske forskning, hvor man bruger betegnelsen ‘plattysk’ for det moderne nedertysk, altså det nedertyske efter ca. 1700. Vi bruger betegnelsen ‘Amagerhollandsk’ for de hollandske kolonisters sprog, fordi de stammede fra Waterland i Holland. På den måde betegner ‘hollandsk’ her ‘den nederlandske dialekt der tales/taltes i Holland’, men jeg må indrømme, at de fleste danskere nok ikke vil forstå det på den måde. Altså: betegnelserne er korrekte, men i en videnskabelig sammenhæng kræver de en gennemgående terminologisk forklaring. Tak fordi du gav os lejligheden til at gøre det klart.

Skriv en kommentar