Sproch o æ græns

sprog paa graensen

Det dansk-tyske grænseområde tæller mange forskellige sprog: nationalsprogene dansk og tysk (både nord og syd for grænsen), regional- og minoritetssprogene nedertysk og nordfrisisk og dialekten sønderjysk. Det dansk-tyske grænseområde er et herligt komplekst sprogligt, historisk, kulturelt og politisk landskab, ikke mindst terminologisk. Området fra Kongeåen og ned til grænsen kalder danskerne for Sønderjylland, mens tyskerne kalder det samme område for Nordschleswig. Hertugdømmet Slesvig-Holsten er noget andet (i dag) end delstaten Schleswig-Holstein (den echten Norden). Nedertysk kaldes oftest plattysk, eller blot Platt, og det bruges faktisk i et større område end blot i det dansk-tyske grænseområde.

Og frisisk, ja, det er et sprog, der findes i mange varianter, herunder 9 nordfrisiske, fx silding (frisisk på øen …

En film på et truet verdenssprog, 2. december i Aarhus

Skaermbillede 2020 11 24 kl. 09.19.11

Den 2. december viser biografen Øst for Paradis filmen ”Stille Lys” i rammen af ”mine aftener i Paradis”. Filmen præsenteres den aften af den kendte aarhusianske forfatter Jonas Eika, vinder af bl.a. Nordisk Råds Litteraturpris. I filmen tales der en særlig variant af et mindretalsprog, plattysk. Joost Robbe forklarer for Lingoblogs læsere, hvor sproget kommer fra.

I 2007 blev Stille Lys (originaltitel: Stellet Licht) af den mexicanske filmregissør Carlos Reygadas nomineret til Palme d’Or i Cannes, hvor den sammen med Marjane Satrapis og Vincent Paronnauds animerede film Persepolis blev tildelt Juryens Pris. I oktober 2007 foreslog Mexicos Academy of Cinematographic Arts and Sciences at nominere filmen til en Oscar 2008 i kategorien Bedste fremmedsprogsfilm. Filmen blev optaget i et …

Er Amager noget særligt?

portraet af et lokalsamfund

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag anmelder Joost Robbe bogen “Portræt af et lokalsamfund – fra amagerdragt til røvgevir”.

Er Amager noget særligt? Ifølge Søren Mentz, museumsleder på Museum Amager, skal svaret være: (et nuanceret) ja. Søren Mentz ser på det amagerske lokalsamfund i fugleperspektiv og holder, hvad han lover: en skildring af et lokalsamfunds overgang fra traditionsbundet til moderne – en proces, der minder om en ovidisk metamorfose.

Det må dog præciseres, at bogen først og fremmest skal læses som en tematisk bog med Amager som casestudie og ikke så meget som et detaljeret studie af de gamle traditioner på Amager. Det interessante er, at læseren her meget nøje kan følge den ejendommelige transformation fra et …

Melodi Grand Prix for europæiske mindretalssprog kommer til Danmark

Zaman 1

opdatering/seneste nyt: på grund af Coronavirus er Liet Festival aflyst/udsat. 

I april 2020 lægger Gazzværket i Aabenraa scene til sangkonkurrencen Liet International. Her dyster kunstnere fra forskellige lande i og omkring Europa om, hvem der har årets bedste sang. Formatet er velkendt, men der er et twist: alle sangene synges på mindretals- og regionalsprog.

Deltagerne i årets konkurrence er nu blevet offentliggjort, og i år er i alt tyve sprog repræsenteret ved konkurrencen.

Kunstner Sang Sprog
63-72 Mein kleines Lied Synnejysk/Tysk (Danmark)
Bališ Spal bomo če smo hin Slovensk (Østrig)
Brother Sea Oll ‘Vel Onen Cornisk (UK)
Bumbe Orchestra Cala Sinzias Sardinsk (Italien)
Carolina Rubirosa Sozinha Galicisk (Spanje)
Clash Vooar Lhiggeyder Folley Manx Gaelic (Øen Man)
Die Tüdelband Buten an’t

”Amagerhollandsk” undersøges: et uudforsket mindretalsprog

Exner Besøget hos Bestefader 1853

I 2021 kan Danmark markere 500-året for en gruppe nederlandske bønders ankomst til Amager. De fik dengang særlige rettigheder, så de gennem flere hundrede år levede i deres eget lukkede, hollandske samfund omkring Store Magleby.

Ét af bøndernes privilegier var retten til at tale deres eget sprog. Det blev ikke bare brugt i det daglige, men også i kirken og skolen. Sproget udviklede sig med tiden til en særlig amagerhollandsk dialekt, der havde både nederlandske og danske gloser, men mest af alt mindede om det plattyske, der blev talt i Nordtyskland.

Dette ”amagerhollandske” sprog bliver nu undersøgt af Joost Robbe fra Aarhus Universitet, der har fået en treårig bevilling fra Danmark Frie Forskningsfond til projektet.

Joost Robbe har gennemgået kilder …