Er Amager noget særligt?

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag anmelder Joost Robbe bogen “Portræt af et lokalsamfund – fra amagerdragt til røvgevir”.

Er Amager noget særligt? Ifølge Søren Mentz, museumsleder på Museum Amager, skal svaret være: (et nuanceret) ja. Søren Mentz ser på det amagerske lokalsamfund i fugleperspektiv og holder, hvad han lover: en skildring af et lokalsamfunds overgang fra traditionsbundet til moderne – en proces, der minder om en ovidisk metamorfose.

Det må dog præciseres, at bogen først og fremmest skal læses som en tematisk bog med Amager som casestudie og ikke så meget som et detaljeret studie af de gamle traditioner på Amager. Det interessante er, at læseren her meget nøje kan følge den ejendommelige transformation fra et særpræget landbrugsfælleskab til et arbejderfælleskab og/eller en forstadskultur og på den måde får en velkvalificeret indsigt i et lokalsamfunds udvikling.

Den grafiske og stilistiske udformning virker forfriskende og livlig. Bogen er skrevet som let tilgængelig journalistisk prosa, selvom den også indeholdeholder en del ”hårde” historiske fakta. Desuden visualiseres det centrale tema med hjælp fra et maleri, der samtidigt er bogens udgangspunkt og slutpunkt: Peter Carlsens (f. 1955) genremaleri ”Amager 2019”. Med dette maleri giver Carlsen sit bud på Amagers lokalidentitet og følger således i den kendte genremaler Julius Exners (1825-1910) fodspor. Maleriet har form af en triptykon med hver sin kvinde på de to sideflader.

Peter Carlsens genremaleri “Amager 2019”.

På højre side står en ung kvinde i den traditionelle kirkedragt. Hun repræsenterer den slægtsbårne lokalidentitet, der stadigvæk lever, men ikke længere er den, som præger øen. Kvinden til venstre repræsenterer det moderne. Det eneste bånd til fortiden er den flygtige lændetatovering som i 1990’erne var meget populær, og som blev kendt som en ”amagernummerplade” eller et ”røvgevir”. Dette forklarer bogens titel. En anden interessant detalje er den store flyvemaskine, der svæver over hovedfeltets skyline som en beskyttende engel. Fordi lufthavnen har lagt en ring rundt om Dragør, har den forhindret, at udbygningen af hovedstaden fortsatte. Det er dog ikke en hemmelighed, at også Dragør inden længe vil blive en (mondæn) forstad til København.

Ligesom Carlsens maleri sætter Mentz i sin bog diverse aspekter af kulturlivet på Amager i forbindelse med det overordnede tema: et lokalsamfunds transformation.

Bogen består af fem kapitler:

  1. Lokalidentitet under forandring
  2. Amager som kunstmotiv – Julius Exners verden
  3. Da hollænderne kom – det traditionelle Amager
  4. Tradition og modernitet
  5. Amager 2019 – et lokalhistorisk genremaleri.
København, øen Amager og øen Saltholm i 1677. Fra: Peder Hansen Resens: Atlas Danicus, Kjøbenhavn 1677

I bogens første kapitel klarlægges det, at dynamikken i transformationen fra traditionsbundet til moderne kan ses på mange niveauer, ikke mindst i Søren Mentz daglige arbejde som museumsdirektør eller i Museum Amagers genese, men også i modsætningen mellem Dragør og Tårnby. I Dragør er lokalidentiteten stærkest, men i Tårnby er moderniteten stærkest. Det ses tydeligt i Tårnby, at moderne fælleskaber ikke nødvendigvis er mere historisk begrundede. I det hele taget defineres lokalkulturen på Amager ud fra modsætningen mellem den rodfæstede slægtsbårne og den moderne individuelle lokalidentitet.

Bogens andet kapitel indeholder en flot oversigt over Amager som kunstmotiv med Julius Exner som central figur – samtidigt med at Mentz også kommer omkring andre malere såsom Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853), Christian Mølsted (1862-1930) og Paul Fisher (1860-1934). Det er betegnende, at bondekulturen allerede dengang var i opløsning, således at Exner efter at have malet sit store gennembrudsmaleri “Besøget hos bedstefar (1853) måtte tage til Fanø for at finde nye motiver til sine malerier. I det hele taget er bogen visuelt præget med billeder, der sætter sig fast: malerier og gamle fotografier af fabrikshaller, tulipanmarker og især bulldozeren, der i 1969 er i gang med at nedrive en bondegård i Maglebylille for at gøre plads til lufthavnen. Billederne taler deres eget sprog.

Mindesten for den sidste præst, der brugte amagersprog i kirken

Selvom bogen ikke primært har en lingvistisk indfaldsvinkel, behandler Mentz i bogens tredje kapitel også den komplicerede sproglige situation, der var fra begyndelsen på Amager – nærmere præcist fra den hollandske kolonisering af øen omkring 1520 og den juridisk sikre etablering af en hollandsk menighed i Store Magleby i 1547 og indtil 1811, hvor plattysk som kirke- og skolesprog i Store Magleby blev erstattet med dansk. Byens ejendommelige dialekt, der i den topografiske samtidslitteratur beskrives som en blanding af hollandsk, plattysk og dansk, forsvandt i øvrigt i midten af det 19. århundrede.

Mentz giver en objektiv, faktuelt sikker og overbevisende beskrivelse af hollændernes ankomst til øen i begyndelsen af 1500-tallet. Det hele starter med Christian 2.’s headhunting af bønder i Nordholland, der var specialiserede i at dyrke friske grøntsager og fremstille animalske produkter til byerne. Sådan en markedsorienteret produktion fandtes ikke i 1500-tallets Danmark, og den skulle helst skabe synergi mellem landbruget og handelssektoren (og økonomisk vækst udenom adelen). Derfor var hollænderne ikke bare bønder, de var ”kongens amagere”.

Nederlandsk mindesmærke på Amager

Det er også bemærkelsesværdigt, at hollænderne brugte deres sprog som et led i en magtstrategi overfor indbyggerne i Dragør og på resten af øen. Det var vanskeligt for dragørborgerne at synge med på de plattyske salmer i kirken. De forstod simpelthen ikke sproget, og for at undgå ydmygelsen valgte flere at gå hele vejen til Tårnby kirke. Da den plattyske gudstjeneste blev suppleret med en dansk version i 1735, mødte hollænderbønderne op på danske søndage og sang demonstrativt på plattysk og lod deres børn smide danske salmebøger ned fra pulpituret i protest over sprogdirektivet. Den sproglige ydmygelse var ikke den eneste. Dragørborgerne måtte tage til takke med de bagerste pladser i kirken eller stå, og de kunne mod betaling kun leje en kirkebænk, men de kunne ikke købe den til ejendom. Da Christian 7. i 1772 inviterede amagerbønderne på slottet til tøndeslagning, susede rytterne fra Store Magleby forbi de andre og sørgede for, at de var de første på slottet. Da de andre ankom, var det for sent. Også ved det hollandske kongelige besøg i 1922 red kun ryttere fra Store Magleby. Det lokale samfundshierarki var så indgroet, at rytterne fra resten af Amager accepterede det, omend modvilligt. Hollænderne talte i øvrigt udmærket dansk og kunne uden problemer begå sig på markedspladsen i København, men de holdt fast i sproget på grund af deres fælleskab og deres særlige magtpolitik på øen.

Imidlertid ved vi lidt mere om hollændernes oprindelse. De stammer nemlig fra omegnen af byen Hoorn i Nordholland. Det passer i øvrigt også fint med den kendsgerning, at deres kirkebygning er magen til den daværende kirke i landsbyen Oosterleek mellem Alkmaar og Hoorn i Nordholland, og det bekræftes af en lingvistisk undersøgelse af navnene på de første hollandske bønder på Amager. Dette faktum formindsker dog ikke værdien af alle de øvrige interessante oplysninger i Mentz’ bog.

Bogens fjerde kapitel omhandler forandringerne, der opstår ved modernitetens indtræden, mens det femte og sidste kapitel omtaler Carlsens lokalhistoriske genremaleri ”Amager 2019”. I 1950’erne begynder en skelsættende udvikling på Amager. I den periode erstatter villakvarterer og boliger nemlig marker og gartnerier, og dette indleder, hvad Metz kalder for ”den største forandring af Amager siden 1521” (s. 132). Men Mentz ser også kontinuitet der, hvor vi ikke forventer den: f.eks. i Glasværkerne i Kastrup i det 19. og 20. århundrede (indtil produktionen ophørte i 1979), der dannede et nyt ”samfund i samfundet”, med mange udenlandske tilflyttere, dog uden retslige privilegier. Moderniteten har mange ansigter, og i 1950’erne etablerede mange bilforhandlere deres salgskontorer på Amager, således at Amager blev til “Biløen Amager”. Og så forsøgte gartnerne sig med tulipaner, men ironisk nok var det hollænderne, der udkonkurrerede dem med billig produktion, da Danmark blev medlem af EF i 1973. Den største økonomiske faktor på Amager i nyere historie er lufthavnen, der tillige er Danmarks største arbejdsplads. Amager er ikke længere ”Københavns spisekammer”, men Københavns Lufthavn og dermed ”gateway” til verden.

I det hele taget beskrives meget godt enden på en livsstil, et socialt idiom. Samtidigt vises der, hvordan den moderne kapitalisering af Amagerland er ved at transformere landet og dets gamle dyder, og hvilken indflydelse moderniteten i det hele taget indtil videre har haft på øen. Jeg kan derfor anbefale Mentz’ bog til alle, der interesserer sig for Amagers historie og dens rolle i den moderne samfundsmetamorfose.

 

Om bogen

Forfatter: Søren Mentz
Bogtitel: Portræt af et lokalsamfund – fra amagerdragt til røvgevir.
190 sider rigt ill.
Paperback
Udgivet 28. maj 2020, Aarhus Universitetsforlag.
ISBN 978 87 7184 452 8

 

Joost Robbe er postdoc på Lingvistik, Aarhus Universitet. Han har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at udforske hollændernes sprog på Amager (”Amager Dutch: Reinstating a Unique Minority Language in Danish History”).

Skriv en kommentar