Ikke-kategoriseret

Jeg gider ikk deltage i det mer

Af
Op mod muren Marqurards

Den 6. juni deltog Søren Espersen i et interview i programmet Shitstorm på P1. Interviewet fik efterfølgende en del omtale flere forskellige medier (fx her i B.T.), da det endte med at Søren Espersen udvandrede fra studiet. På sin twitter-konto sammenfattede han efterfølgende selv oplevelsen således: “Jeg var blevet inviteret til et surrealistisk program, hvor jeg ikke måtte sige noget.”

Baggrunden for Søren Espersens deltagelse i programmet var, at han havde udtalt, at der ikke findes racisme i Danmark. Interviewet forløb således, at de to værter – Sanne Cigale Benmouyal og Mads Aagaard – først spurgte ind til denne påstand. Derefter refererede de nogle undersøgelser fra bl.a. Københavns Universitet og DR, som de bad Søren Espersen forholde sig til. … ↪

En historie om hvordan ‘gol’ og ‘grov’ blev til ‘galede’ og ‘gravede’

Af
Unknown 5

Anmeldelse af ‘Dansk Sproghistorie’ bind 3

Det danske sprogs mangfoldighed i tid og rum

Det er et kendt fænomen at ældre har en tendens til at rette på unges sprogbrug. Når en yngre sprogbruger f.eks. mener at man bør se en ny film “fordi at den har vundet en Oscar”, kan mange ældre sprogbrugere ikke afholde sig fra at udbryde: “Det hedder ikke fordi at, men blot fordi!”. En sådan sproglig uoverensstemmelse kunne lige så godt have fundet sted mellem to personer fra forskellige dele af landet eller med forskellig social baggrund. Det er således både et eksempel på at sprog forandrer sig over tid, og at der findes samtidig variation i sproget af f.eks. geografisk, aldersmæssig og … ↪

Zoom-fatigue — hvad ved vi fra samtaleanalysen?

Af
Video Conference Using Laptop

I disse coronatider har arbejdspladser ukritisk omlagt alle mødeaktiviteter til platforme som Zoom, Skype og Microsoft Teams, og selv fredagsbarer er blevet lagt i kalenderen som online mødeindkaldelser. Da statsministeren forlængede nedlukningen af Danmark henover påsken, var det blandt andet med anbefalingen om at mødes med familien over facetime i stedet for over påskefrokosten. Men mange har kunnet mærke, at det er mærkeligt, utilfredsstillende og virkelig hårdt arbejde.

Ordet Zoom-fatigue begyndte at dukke op, og dygtige kommunikationskonsulenter og førende forskere trådte til med gode råd om hvordan man kan forbedre mødekvaliteten ved at implementere retningslinjer om muting, navnekald, og brug af platformenes “ræk hånden op”-funktioner. Alligevel sad vi som samtaleforskere tilbage med følelsen af, at det bare ikke er nok. … ↪

George Floyds død – Skal vi behandle optagelserne som data?

Af
Skærmbillede 2020 06 13 kl. 21.37.18

Jeg skrev for nyligt et blogindlæg (som kan læses her), som indeholdt nogle af de tanker, jeg til dagligt går og kæmper med. I det her tilfælde er det en række tanker om George Floyds død, den rolle og måske det ansvar, vi som (samtale)forskere har, når skelsættende begivenheder går verden rundt. Mit indlæg handler om, hvordan samtaleforskere bør forholde sig til de her situationer. Skal de holde sig fra dem? Skal de deltage i diskussionen? Skal de vælge side?

For lidt over en uge siden blev nyheden om George Floyds død delt over hele verden. I den forbindelse blev også en række optagelser delt. De her optagelser har forårsaget en kollektiv følelse af vrede og sorg, … ↪

Sydslesvigdansk: Sprogforvirring eller sprog med system?

Af
Learn Danish in Germany 2012 ubt

I år, året 2020, er det 100 år siden, at den dansk-tyske grænse blev fastlagt og Sønderjylland blev genforenet med Danmark igen, mens Sydslesvig blev en del af Tyskland. Dette 100års-jubilæum er også jubilæet for de nationale mindretal, der opstod på begge sider af grænsen: Det tyske mindretal i Sønderjylland og det danske mindretal i Sydslesvig. De seneste 100 år er ikke kun historisk og politisk set af interesse, men også ud fra et lingvistisk perspektiv, hvor der i Sydslesvig under nye sprogsociale forhold er sket en interessant sprogudvikling med opståen af en hel ny dansk varietet brugt af medlemmerne af det danske mindretal. Således kan man i dag i Sydslesvig f.eks. høre udtrykkene ”bilen fra min mor”, ”Jeg skal … ↪

Truer låneord det russiske sprog?

Af
russisk dansk erhvervsordbog ny 1 scaled

I anledningen af FNs officielle sprogfejringsdag for russisk d. 6. juni bringer Lingoblog i dag et indlæg om låneord i russisk. Truer låneord det russiske sprog, som nogen siger? Hvilke låneord findes i russisk? Og hvad er låneordenes historie?

Den russiske historie er fuld af eksempler på berømtheder, der roser det russiske sprog. ”At det russiske sprog er et af de rigeste sprog i verden, er der ingen tvivl om”, skrev V.G. Belinskij, en berømt litterær kritiker fra 1800-tallet. Den store russiske digter, forfatter og dramatiker A.S. Pusjkin, der betragtes som grundlæggeren af det moderne russiske sprog, og hvis fødselsdag russerne fejrer hver d. 6. juni, fremhævede gentagne gange sit modersmåls ekstraordinære udtryksevne og harmoni. I dag er … ↪

Når sprog bliver til vold

Af
Anmærkning 2020 06 01 163929

Kan sprog skade? Kan en sproghandling være en voldshandling? Det er nogle vigtige spørgsmål – især i tider, hvor argumenter om retten til at ytre sig bliver brugt til at legalisere hadtale. Her tænker jeg særligt på personer som Rasmus Paludan (fremover RP), der med ytringsfriheden i hånden udtaler sig meget negativt om f.eks. muslimer. Det er altid interessant at udvide sin lingvistiske horisont, så i dette indlæg vil jeg forsøge at belyse hadtale og sproglig vold ud fra nogle affektteoretiske og filosofiske perspektiver.

Skadende tale

For at forstå, hvorfor sprog kan være vold, kan vi tage udgangspunkt i retorikprofessor Judith Butlers teori om skadende tale. I Excitable Speech (1997) beskriver hun, hvordan sprog kan handle og påføre skade. Her … ↪