Oversættelse: Identitet og udvikling i Grønland

Billede fra Albatros Travel2

I anledning af International Oversættelsesdag 30. september

En meget vigtig del af grønlandsk identitet og statsdannelse er det grønlandske sprog. Indtil for nylig har det danske sprog været forvaltningens og myndighedernes sprog, mens grønlandsk har været hovedsproget i privatsfæren. I løbet af de seneste årtier er mange i Grønland begyndt at arbejde med at flytte denne balance. Jeg vil her fortælle om de anstrengelser, grønlandske myndigheder har gjort sig for at få grønlandsk tilbage i højsædet og skubbe kolonimagtens sprog af pladsen, samt hvilke udfordringer, der ligger i vejen.

Qeqertarsuaq eller Godhavn?

Større byer i Grønland har både grønlandske og danske navne, hvor de danske navne indtil for relativt nylig (officielt ændret i 1996) har været brugt på kort og …

Nogle indtryk fra sprogfestivalen Sprogense

wordel Sprogense farve

Den 17. og 18. september 2021 løb sprogfestivalen Sprogense af stablen for første gang. Festivalen foregik i Bogense og var arrangeret af Dansk Sprognævn (baseret i Bogense siden 2019) i samarbejde med Nordfyns Erhverv og Turisme.

En hel festival om sprog? Det måtte Lingoblog selvsagt være med til!

Man mærkede som besøgende den store begejstring for sprog, der var det naturlige omdrejningspunkt i programmets mange forskellige aktiviteter, udstillinger, foredrag og underholdningsindslag. Festivalen foregik dels på selve Sprognævnet og i et stort telt, som var opsat lige ved siden af Sprognævnets bygning, dels i Østergade i hjertet af Bogense (til lejligheden omdøbt ”Sproggaden”), på Bogense Bibliotek og flere andre steder rundt omkring i byen. På programmet var der en række faglige …

Lingvistkredsens 90-års jubilæum og Projekt Infrastrukturalisme

Louis Hjelmslev

D. 24. september 1931 (kl. 20 for at være helt præcis) blev Lingvistkredsen stiftet – 90 år siden i dag!

I anledningen af fødselsdagen udtaler en af kredsens forhenværende sekretærer følgende:

“Lingvistkredsen, som i dag fylder 90 år, blev stiftet på initiativ af Louis Hjelmslev og samlede meget hurtigt en række unge og midaldrende forskere i fælles diskussioner om grundlagsproblemer og analyser. Det var et eksplicit mål med kredsen at skabe en fælles baggrund, og der blev derfor læst og anmeldt litteratur fra den samtidige forskningsfrontlinje. Som naturligt var i netop disse mellemkrigsår, tiltrak den nye retning, strukturalismen, sig stor opmærksomhed, og der har måske været en spænding imellem at rumme alle aktive sprogforskere på den ene side og at

Alfabetisk rækkefølge i tegnsprog? Hvordan er det muligt???

thumbnail DSC02736 1

I dag er det International Tegnsprogdag. På trods af vores anstrengelser lykkedes det Lingoblog.dk i år ikke at finde en person med tegnsprog som modersmål, der ville skrive om dansk tegnsprog. Men flere vil gerne til næste år – forhåbentligt også på tegnsprog! I kan glæde jer til det! Derfor er det nu en hørende, der skriver.

 

Tegnsprog på Sprogense Festival

Sidste weekend besøgte jeg, og nogle andre Lingobloggers, Sprogense Festival i Bogense. Der var forskellige aktiviteter i Sproggaden, bod for børn og voksne, i et telt ved Dansk Sprognævn, i Bogense Bibliotek og i en lokal skole. Jeg var personligt mest i teltet, som befandt sig ved Dansk Sprognævn, for at høre foredrag af professionelle sprogfolk der …

Den Europæiske Sprogdag 2021 – 20 års jubilæum

EDL Logo1 1

2021 er et helt særligt år. Det er nemlig præcis 20 år siden den første Europæiske Sprogdag blev afholdt! Det Europæiske Sprogår 2001, der blev organiseret i et samarbejde mellem Europarådet og EU, havde succes med at involvere millioner af mennesker på tværs af de 45 deltagende lande. Sprogårets aktiviteter hyldede den sproglige mangfoldighed i Europa og fremmede sproglæring. Efter succesen med Sprogåret besluttede Europarådet, at Den Europæiske Sprogdag skal fejres hvert år den 26. september.

De generelle målsætninger for Den Europæiske Sprogdag er:

  1. At gøre offentligheden opmærksom på vigtigheden af at lære sprog og mangfoldiggøre udbuddet af sprog, der læres, med det formål at øge flersprogethed og interkulturel forståelse;
  2. At fremme den rige sproglige og kulturelle mangfoldighed i Europa,

Anders Agger modtager Modersmål-Prisen 2021

noerager agger

Man ved, man er i gode hænder, når man hører et indslag med Anders Agger. Hans stemme er på samme tid rolig, jysk, klar og udtryksfuld.

Anders Agger har været journalist ved Danmarks Radio siden 1989 og fik allerede i 2001 DR’s Sprogpris for sit sprog, »som han overlegent og stilsikkert bruger til overrumplende indfald med uventede indgange til en historie«. Nu har han i en menneskealder portrætteret hverdagen og alle livets facetter for mennesker rundt om i Danmark og verden. Han gør det med en særlig ro og indlevelsesevne, der indgyder folk tryghed og får dem til at åbne sig og vise, hvem de er. Hans talent er langtfra en selvfølge, hverken i fremmede kulturer, hvor man ikke kan

Tysk – et europæisk eventyr

image004 3

I går, den 11. september, var det Tag der deutschen Sprache, tysk sprogdag. I denne anledning skriver sprogforsker Steffen Krogh om det tyske sprog nu og før i tiden.

I min studietid i Tyskland hørte jeg flere gange en anekdote om, hvordan tysk engang i USA’s tidlige historie var meget tæt på at blive ophøjet til landets officielle sprog. Grunden til, at det kunne komme så vidt, var, at en stor del af befolkningsgrundlaget i USA på dette tidspunkt stammede fra tysktalende lande og var fortsat med at tale tysk under de amerikanske himmel­strøg. At det trods alt ikke blev sådan, skyldtes angiveligt ganske få stemmers overvægt til fordel for det resultat, vi alle kender, nemlig at engelsk var og …