Sprogdidaktisk Fokus

background gc2fac2765 640

Inden for rammerne af Center for Grundskoleforskning (SDU) findes noget ret sjældent i det danske sprogforskningslandskab: et mødested for sprogdidaktisk forskning på tværs af sprog og institutioner. Mødestedet hedder Sprogdidaktisk Fokus og er et af aktuelt 11 fokusområder i centret.

I Sprogdidaktisk Fokus er vi en bredt sammensat gruppe af sprogfolk med interesse i udvikling og forskning inden for sprogundervisning med særligt henblik på grundskoleområdet. Gruppen er sammensat af forskere og læreruddannere fra samtlige landets professionshøjskoler samt forskere fra AU og SDU og ledes af to Liner med lingvistbaggrund, Line Krogager Andersen fra SDU og Line Møller Daugaard fra VIA University College. Vi mødes 4-6 gange om året for at udveksle erfaringer og udvikle nye, fælles projekter. Siden vores opstart …

Nyt dansk online navneleksikon med ambitioner

dnl jan2022

Navne er en væsentlig del af det danske ordforråd og den sproglige kulturarv. Man tænker sjældent over hvor mange navne man bruger hver dag: I daglig kommunikation udpeger navnene præcis hvem eller hvad man taler om eller til. I deres funktion som navne har de udelukkende den funktion at henføre til den eller det som omtales; de har således ikke nogen egentlig betydning.

En ualmindelig talrig ordklasse
Derfor findes navne sædvanligvis ikke i almindelige ordbøger, på trods af at ordklassen proprier (egennavne) er den absolut største og ville kunne få mange ordbogsprojekter til at eksplodere hvis de alle skulle med. I Danmark har vi i dag mere end 40.000 godkendte fornavne og mere end 70.000 efternavne. Dertil kommer flere hundrede …

Hvordan får svampe deres navn? En dame i en el-scooter kender svaret

Mushrooms in Elatia forest 1

Vi går tur i skoven. Otto ved meget om naturen. Især om træer. Han bor i Brummen i Gelderland, Nederlandene (landet som danskere fejlagtigt kalder for Holland). Der er smukke floder, åer og skove og enge. Få andre mennesker går i skoven. Nu og da ser vi en svamp. Otto fortæller om Hannie Wijers, en lokal dame, der ved meget om svampe. Hun kører rundt på sin el-scooter gennem skoven. Jeg havde allerede set nogen køre rundt på skovstierne i en el-scooter. Jeg tænkte, hvor dejligt, at hun trods sin el-scooter stadig kører gennem skoven. Otto fortæller, at fru Wijers har fået specialdæk sat på sin el-scooter for at kunne suse gennem skoven på de smalle stier. Og hun har …

Er de nordiske sprog gensidigt forståelige?

Skaermbillede 2022 01 01 kl. 14.15.11

Der er en fælles forståelse uden for de nordiske lande om, at mennesker fra Norden alle kan forstå hinandens sprog, eller i det mindste kan skandinaverne (danskerne, svenskerne og nordmændene). Dette indtryk af sproglig enhed er dog ikke helt korrekt.

Findes der et ‘skandinavisk’ sprog?

Folk uden for Norden kan være fristet til at tro, at kommunikation mellem talere fra de nordiske lange er ubesværet, og at deres sprog er gensidigt forståelige. Rent praktisk blev ’skandinavisk’ – og bliver stadig – brugt, når mange danskere, nordmænd og svenskere kommunikerer med hinanden. De taler primært deres eget sprog, men erstatter måske nogle ord og sætninger eller udtaler tingene lidt anderledes, afhængigt af hvem de taler med. Faktisk diskuterer Maisa Martin i …

“Okay” kan være “okay↗” eller “okay↘” – Variation i udtale og funktion

IMG 20211201 101841509 scaled e1638350477505

Udover både at kunne skrives okay og OK, findes der også flere måder at udtale ordet på. Og det er ikke helt tilfældigt hvordan det gøres. Sammen med Jakob Steensig har jeg undersøgt brugen af okay i samtaler på dansk og udgivet en artikel om det i en bog med undersøgelser af okay på forskellige sprog (vores artikel hedder “Rising OKAY in third position in Danish talk-in-interaction”). Jeg vil gerne fortælle lidt af det vi siger i vores artikel, og lidt om hvad der ellers kan findes i bogen. Meget almindelige svarord som okay kan nemlig tit udfylde flere forskellige funktioner i samtaler – ligesom ja og nej – og det handler min afhandling om.

Okay på dansk

Hvordan definerer du “samfundssind”? – En lille spørgeskemaundersøgelse

Samfundssind1 e1640182617761

Ordet ”samfundssind” blev indført i det danske sprog i 1936 af statsminister Thorvald Stauning for at mane den danske befolkning til solidaritet i den svære tid omkring anden verdenskrig. Siden da er ordet blevet brugt (ordnet.dk anfører fx et citat fra Fyens Stiftstidende fra 2007: ”Af sine lærerforældre er han opdraget til at vise samfundssind og gøre en forskel”), dog uden nogen lagde synderligt mærke til det. Dette ændrede sig drastisk, da statsminister Mette Frederiksen under sin allerførste COVID 19-relaterede pressekonference den 11. marts 2020 genindførte ordet. Hun brugte det, ligesom Stauning, for at mane den danske befolkning til solidaritet, nærmere bestemt til at overholde de nye tiltag, som skulle inddæmme coronasmittens spredning i det danske samfund. Også ordnet.dk

Sprog forandrer sig stadig langsomt – et sprogligt tilbageblik på 2021

6624922737 da84b7bf4e b

En af min families historier handler om hvordan jeg som lille pige kom springende ind til min mor om morgenen på hendes fødselsdag og blev skuffet over at hun slet ikke så anderledes ud! Jeg havde alderen til at forstå at der fandtes noget sådant som fødselsdage. Mine omgivelser havde betydet mig at fødselsdage var vigtige, og derfor gik jeg naturligvis ud fra at så skelsættende begivenheder måtte sætte synlige spor, men ak, det var ikke tilfældet. Min mor lignede fuldstændig sig selv.

I 2021 kunne man spore en tilsvarende skuffelse hos en del journalister der især i årets første måneder gerne ville skrive historien om hvordan sproget havde forandret sig som følge af den store pandemi verden blev ramt …