Peter Skautrup

Den jyske sommerbrevkasse: ‘Glant’

Af
Den jyske sommerbrevkasse4 e1719994830397

Denne sommer sætter vi fokus på dialekter med en jysk sommerbrevkasse. Spørgsmålene er oprindeligt blevet sendt til og besvaret af Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforsknings medarbejdere. Har du et spørgsmål til de jyske dialekter? Kontakt centrets medarbejdere her, eller tag et kig i Jysk Ordbog.

En sproginteresseret fra Tønder skriver: Hernede siger vi normalt ikke om folk, at de er flinke. Nej, de er glant folk. Men hvor kommer det ord glant fra?

Svar:

Ordet kommer – længst tilbage – fra fransk; glant er nemlig oprindelig det samme ord som galant, bare med en smule lydlig afslibning. På nutidigt rigsdansk bruges galant kun om en person, som optræder påfaldende opmærksomt og høfligt over for andre – … ↪

Den jyske sommerbrevkasse: ‘Sebbedejesten’

Af
Den jyske sommerbrevkasse3NY

Denne sommer sætter vi fokus på dialekter med en jysk sommerbrevkasse. Spørgsmålene er oprindeligt blevet sendt til og besvaret af Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforsknings medarbejdere. Har du et spørgsmål til de jyske dialekter? Kontakt centrets medarbejdere her, eller tag et kig i Jysk Ordbog.

En sproginteresseret har spurgt: Jeg har hørt udtrykket sebbedejesten brugt om et søpindsvin. Hvorfor kalder man et søpindsvin sådan?

Det er rigtigt, at sebbedejesten er en gammel betegnelse for det forstenede søpindsvin (echinitten, og spredt også brugt for vættelys), vel at mærke i halvdelen af Jylland (syd for Limfjorden og nordøst for en linje Løgstør-Vejle). I det egentlige Vest- og Sønderjylland hedder søpindsvinet en tordensten, og nord for Limfjorden bruges … ↪

Den jyske sommerbrevkasse: ‘Mutte’

Af
Den jyske sommerbrevkasse2NY

Denne sommer sætter vi fokus på dialekter med en jysk sommerbrevkasse. Spørgsmålene er oprindeligt blevet sendt til og besvaret af Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforsknings medarbejdere. Har du et spørgsmål til de jyske dialekter? Kontakt centrets medarbejdere her, eller tag et kig i Jysk Ordbog.

En sproginteresseret har spurgt: Hvad betyder det at mutte nogen?

Svar:

Ordet at mutte optræder næsten ikke i ordbøger, men det skal nok komme med i Jysk Ordbog, når vi når til M. Det er nemlig et velkendt udsagnsord i Sønderjylland, hvor det betyder “kysse”; “kysse” har ikke i ældre tid været brugt i dialekten hernede. Ordets bøjning er simpel: nutid mutter, datid mutte(t).

Svarende til dette udsagnsord har … ↪

Den jyske sommerbrevkasse: ‘Simshæl’

Af
Den jyske sommerbrevkasse1NY

Denne sommer sætter vi fokus på dialekter med en jysk sommerbrevkasse. Spørgsmålene er oprindeligt blevet sendt til og besvaret af Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforsknings medarbejdere. Har du et spørgsmål til de jyske dialekter? Kontakt centrets medarbejdere her, eller tag et kig i Jysk Ordbog.

En nysgerrig læser har spurgt: simshæl, hvad er det for en størrelse?

Svar:

Med simshæl har vi med et skældsord at gøre. En stor gruppe af disse har karakter af sammensætninger med 2. led som -hoved, -lår, -hæl osv. (alle disse efterled metaforer – pars pro toto – for hele den pågældende person). 1. leddet er i (næsten) alle den slags sammensætninger et verbum, der fortæller, hvad den pågældende er … ↪

Boganmeldelse: ‘Dansk Sproghistorie’, bind 5: ‘Dansk i samspil’

Af
shopping

I udgivelsen af det monumentale værk ‘Dansk Sproghistorie’ er man nu nået til bind 5, der bærer titlen ‘Dansk i samspil’ og omhandler det danske sprog i interaktion med andre sprog og sprog­samfund før og nu, både uden for og i Danmark. Bogen, der er forfattet af i alt 24 kendte specialister fra hele Skandinavien, er i alt væsentligt sammensat af to dele:

  • ‘Dansk i verden’ bestående af ti kapitler om andre himmelstrøg, hvor der er blevet talt og måske stadig tales dansk (Norge, Færøerne, Island, Grønland, England, Normandiet, de nye hjem (dvs. Nord- og Sydamerika), kolonierne, Skåne og Sydslesvig), samt tre kapitler om udenlandske sammenhænge, hvor dansk også har spillet en rolle (EU, Norden og uden­landske universiteter);
  • ‘Andre sprog
… ↪

En historie om hvordan ‘gol’ og ‘grov’ blev til ‘galede’ og ‘gravede’

Af
Unknown 5

Anmeldelse af ‘Dansk Sproghistorie’ bind 3

Det danske sprogs mangfoldighed i tid og rum

Det er et kendt fænomen at ældre har en tendens til at rette på unges sprogbrug. Når en yngre sprogbruger f.eks. mener at man bør se en ny film “fordi at den har vundet en Oscar”, kan mange ældre sprogbrugere ikke afholde sig fra at udbryde: “Det hedder ikke fordi at, men blot fordi!”. En sådan sproglig uoverensstemmelse kunne lige så godt have fundet sted mellem to personer fra forskellige dele af landet eller med forskellig social baggrund. Det er således både et eksempel på at sprog forandrer sig over tid, og at der findes samtidig variation i sproget af f.eks. geografisk, aldersmæssig og … ↪