Lad sproget leve: Kampen mod Gendersternchen

Combotrans.svg

I Bayern, Tyskland, har regeringen under ministerpræsident Markus Söder for nyligt besluttet at forbyde brugen af kønssensitivt sprog i officielle dokumenter samt på skoler og universiteter. Denne nye lov trådte i kraft den 1. april 2024. Ironisk nok blev denne lov lavet af den samme regering, som har klaget over “wokeness, cancel culture og pligten til at bruge kønssensitivt sprog” (Söder 2023). Formentlig som et forebyggende slag mod kønsinkluderende sprogbevægelser, har de besluttet at indføre deres præskriptive lingvistisk ideologi. Selvom delstaternes regeringer kan indføre love om sproget, plejer de af rette sig efter reglerne udarbejdet af Rådet for Tysk Retskrivning, som godt nok ikke anbefaler brugen af specialtegn, men heller ikke har forbudt det. Lad os diskutere konsekvenserne af loven.…

Noam Chomsky holder foredrag til ViGør, Aarhus, den 10. februar

image001

Fredag d. 10. februar vil Noam Chomsky holde et foredrag til ViGør på Aarhus Universitet!

Dette er en vild annoncering, ikke kun fordi manden vil gøre det fra den anden side af Atlanterhavet via Zoom i en alder af 94, men også fordi det betyder, at der er mulighed for at høre verdens nok mest kendte og omdiskuterede lingvist fortælle om sine teorier live i Nobel Auditoriet på Aarhus Universitet.

Selv hvis man bare har dyppet tåen i lingvistikkens verden, er det næsten umuligt ikke at have hørt om Noam Chomsky. Han fik en ph.d. i lingvistik fra Universitetet i Pennsylvania i 1955, og har siden udgivet flere banebrydende teorier. Af disse er hans mest kendte bidrag til faget helt …

Partinavnet ”Moderaterne” – grammatikfejl, frisk sproglig kreativitet – eller blot endnu et upåfaldende partinavn?

larsloekke valgplakat e1670253960962

Den 15. september 2019 afviste Lars Løkke Rasmussen på landsdækkende TV i et interview med Kåre Quist, at han nogensinde ville stifte et nyt parti (https://www.dr.dk/nyheder/politik/loekke-vil-ikke-stifte-nyt-parti-men-jeg-har-faaet-mere-end-800-opfordringer): der var ikke basis for et nyt parti i Danmark. Den 5. juni 2022 stiftede Lars Løkke alligevel et nyt parti. Og da jeg hørte navnet på dette nye parti for første gang, studsede jeg øjeblikkeligt – partiet hed ”Moderaterne”! Det kan de da ikke slippe afsted med – det svarede jo til at kalde ”De Grønne” ”Grønnerne”! ”Moderat” var da – da jeg sidst kiggede – et tillægsord, der kun kan bruges i den ønskede form med foranstillet artikel – ”De Moderate”. Jeg skyndte mig ind i både Den Danske Ordbog

Ja eller nej til ja-nej-runder i 2022?

Yin og yang 1

På folketingsvalgets første dag fandt ja-nej-runde nummer to allerede sted – for interviewet i Mød Statsministeren dagen inden havde allerede udnyttet formatet før det blev fundet igen i den partilederdebat der fandt sted samme dag som valget blev udskrevet.

Ja-nej-runder udnytter det at mange opfatter et ja eller nej som et “klart” svar, og at mange opfatter politikere som nogle der har svært ved at give “klare” svar. De er blevet brugt før og i mange forskellige sammenhænge. Jeg har analyseret eksempler på ja-nej-runder og vil gerne dele observationer om det og om ja-nej-runderne anno 2022. Der er nemlig lidt mere at sige om ja og nej end at det altid skulle være “klare” svar, og den viden kan en …

En beretning om musikalsk aktivisme

Liet International ©Patricio Soto

Mens resten af Europa ventede i spænding på finalen i årets Eurovision, var der lagt op til et helt andet Melodi Grand Prix i det sydlige Danmark. Fredag den 13. maj løb Liet International nemlig af stablen i Schweizerhalle – Tønder Kulturhus. Liet International er en sangkonkurrence for musikere, der synger på regionalsprog og mindretalssprog. Derfor repræsenterer kunstnerne heller ikke et land, som de normalt gør til Melodi Grand Prix, men repræsenterer i stedet et sprog. Fælles for disse sprog er så, at de enten ikke er officielle sprog i de lande hvor de tales, eller at de kun tales af et mindretal i landet. Der var blandt andet repræsenteret samisk, sønderjysk, catalansk, sydtyrolsk, siciliansk, frisisk og mange flere. Du …

Memens metaforik

Hvis du har bevæget dig rundt på sociale medier for nylig, så kender du den: memen. Kombinationen af billede og tekst, der tilsammen skaber en humoristisk og satirisk kommentar – ofte til popkulturelle begivenheder. Meme-kulturen har i løbet af det sidste årti bevæget sig ud af internettets krinkelkroge og frem i lyset, og memes bruges nu til at beskrive alle slags højaktuelle begivenheder – og deles af alle slags internetbrugere. Da højreorienterede demonstranter stormede Capitol Hill den 6. januar, reagerede internettet, som internettet gør det bedst: med en overflod af memes.

Jeg har længe været interesseret i at analysere memes ud fra et sprogvidenskabeligt perspektiv. I mit bachelorprojekt fra 2019 argumenterede jeg for, at memen fungerer ud fra metaforiske …

George Floyds død – Skal vi behandle optagelserne som data?

Skærmbillede 2020 06 13 kl. 21.37.18

Jeg skrev for nyligt et blogindlæg (som kan læses her), som indeholdt nogle af de tanker, jeg til dagligt går og kæmper med. I det her tilfælde er det en række tanker om George Floyds død, den rolle og måske det ansvar, vi som (samtale)forskere har, når skelsættende begivenheder går verden rundt. Mit indlæg handler om, hvordan samtaleforskere bør forholde sig til de her situationer. Skal de holde sig fra dem? Skal de deltage i diskussionen? Skal de vælge side?

For lidt over en uge siden blev nyheden om George Floyds død delt over hele verden. I den forbindelse blev også en række optagelser delt. De her optagelser har forårsaget en kollektiv følelse af vrede og sorg, …