Politik

Dansk demokrati på engelsk

Af
vote counts 2

You can read an English translation of this article here.

I løbet af den nyligt overståede valgkamp i forbindelse med valget til kommuner og regioner er vi stødt på et nyt sprogligt fænomen: selvom valgkampen langt overvejende føres på dansk, har det engelske sprog – og andre sprog – også spillet en betydelig rolle, i hvert fald nogle steder. Det har fået os til at overveje: Hvilken rolle spiller engelsk egentlig i det danske demokrati?

I modsætning til folketingsvalg har udenlandske statsborgere bosat i Danmark stemmeret til lokalvalg, hvis de er EU-borgere, eller hvis de har boet i Danmark i mindst fire år. Kommunernes Landsforening anslår, at omkring 10 procent af vælgerne ved lokalvalget i 2025 var udenlandske statsborgere. … ↪

At værne om ordene er at værne om fællesskabet

Af
PXL 20251030 100359918 scaled e1761819243182

I november måned sætter Lingoblog fokus på ordbøger, foranlediget af at Den Danske Ordbog er lukningstruet. Novembertemaet fortsættes med et politisk perspektiv fra Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti.

Et sprog er mere end kommunikation. Det er forudsætningen for et folk. Kun derigennem kan vi dele vores fortællinger og erfaringer – og gemme vores fælles arv til næste generation. Derfor er det bekymrende, når Den Danske Ordbog er lukningstruet. Ordbøger som Den Danske Ordbog er ikke blot praktiske opslagsværker; de er en del af vores nationale hukommelse. De holder styr på, hvordan vi har talt og tænkt – og dermed hvem vi er. Ordbogen er det sted, hvor sprogets form og mening bevares. Uden et sådan anker driver vi … ↪

Lad sproget leve: Kampen mod Gendersternchen

Af
Combotrans.svg

I Bayern, Tyskland, har regeringen under ministerpræsident Markus Söder for nyligt besluttet at forbyde brugen af kønssensitivt sprog i officielle dokumenter samt på skoler og universiteter. Denne nye lov trådte i kraft den 1. april 2024. Ironisk nok blev denne lov lavet af den samme regering, som har klaget over “wokeness, cancel culture og pligten til at bruge kønssensitivt sprog” (Söder 2023). Formentlig som et forebyggende slag mod kønsinkluderende sprogbevægelser, har de besluttet at indføre deres præskriptive lingvistisk ideologi. Selvom delstaternes regeringer kan indføre love om sproget, plejer de af rette sig efter reglerne udarbejdet af Rådet for Tysk Retskrivning, som godt nok ikke anbefaler brugen af specialtegn, men heller ikke har forbudt det. Lad os diskutere konsekvenserne af loven.… ↪

Noam Chomsky holder foredrag til ViGør, Aarhus, den 10. februar

Af
image001

Fredag d. 10. februar vil Noam Chomsky holde et foredrag til ViGør på Aarhus Universitet!

Dette er en vild annoncering, ikke kun fordi manden vil gøre det fra den anden side af Atlanterhavet via Zoom i en alder af 94, men også fordi det betyder, at der er mulighed for at høre verdens nok mest kendte og omdiskuterede lingvist fortælle om sine teorier live i Nobel Auditoriet på Aarhus Universitet.

Selv hvis man bare har dyppet tåen i lingvistikkens verden, er det næsten umuligt ikke at have hørt om Noam Chomsky. Han fik en ph.d. i lingvistik fra Universitetet i Pennsylvania i 1955, og har siden udgivet flere banebrydende teorier. Af disse er hans mest kendte bidrag til faget helt … ↪

Partinavnet ”Moderaterne” – grammatikfejl, frisk sproglig kreativitet – eller blot endnu et upåfaldende partinavn?

Af
larsloekke valgplakat e1670253960962

Den 15. september 2019 afviste Lars Løkke Rasmussen på landsdækkende TV i et interview med Kåre Quist, at han nogensinde ville stifte et nyt parti (https://www.dr.dk/nyheder/politik/loekke-vil-ikke-stifte-nyt-parti-men-jeg-har-faaet-mere-end-800-opfordringer): der var ikke basis for et nyt parti i Danmark. Den 5. juni 2022 stiftede Lars Løkke alligevel et nyt parti. Og da jeg hørte navnet på dette nye parti for første gang, studsede jeg øjeblikkeligt – partiet hed ”Moderaterne”! Det kan de da ikke slippe afsted med – det svarede jo til at kalde ”De Grønne” ”Grønnerne”! ”Moderat” var da – da jeg sidst kiggede – et tillægsord, der kun kan bruges i den ønskede form med foranstillet artikel – ”De Moderate”. Jeg skyndte mig ind i både Den Danske Ordbog… ↪

Ja eller nej til ja-nej-runder i 2022?

Af
Yin og yang 1

På folketingsvalgets første dag fandt ja-nej-runde nummer to allerede sted – for interviewet i Mød Statsministeren dagen inden havde allerede udnyttet formatet før det blev fundet igen i den partilederdebat der fandt sted samme dag som valget blev udskrevet.

Ja-nej-runder udnytter det at mange opfatter et ja eller nej som et “klart” svar, og at mange opfatter politikere som nogle der har svært ved at give “klare” svar. De er blevet brugt før og i mange forskellige sammenhænge. Jeg har analyseret eksempler på ja-nej-runder og vil gerne dele observationer om det og om ja-nej-runderne anno 2022. Der er nemlig lidt mere at sige om ja og nej end at det altid skulle være “klare” svar, og den viden kan en … ↪

En beretning om musikalsk aktivisme

Af
Liet International ©Patricio Soto

Mens resten af Europa ventede i spænding på finalen i årets Eurovision, var der lagt op til et helt andet Melodi Grand Prix i det sydlige Danmark. Fredag den 13. maj løb Liet International nemlig af stablen i Schweizerhalle – Tønder Kulturhus. Liet International er en sangkonkurrence for musikere, der synger på regionalsprog og mindretalssprog. Derfor repræsenterer kunstnerne heller ikke et land, som de normalt gør til Melodi Grand Prix, men repræsenterer i stedet et sprog. Fælles for disse sprog er så, at de enten ikke er officielle sprog i de lande hvor de tales, eller at de kun tales af et mindretal i landet. Der var blandt andet repræsenteret samisk, sønderjysk, catalansk, sydtyrolsk, siciliansk, frisisk og mange flere. Du … ↪