“Bare sig nej!” – Om samtaleanalyse og voldtægtslovgivning

383157935 ce9fbee85b c

For tiden kan man godt en gang imellem tænke tilbage på dengang det danske nyhedsbillede var alsidigt, og politiske beslutninger handlede om andet end forsamlingsforbud og smittespredning. I dette indlæg vender vi tilbage til en af debatterne fra denne svundne tid – nemlig spørgsmålet om samtykkebaseret voldtægslovgivning – en sag, som blandt andet gav anledning til en demonstration sidste weekend. Jeg vil nu forsøge at komme med nogle sprogvidenskabelige vinkler på sagen.

I indlægget vil jeg gennemgå nogle af pointerne i Kitzinger og Friths artikel Just say no? The use of conversation analysis in developing a feminist perspective on sexual refusal fra 1999. I deres studie tager de udgangspunkt i nogle fokusgruppeinterviews og samtaleanalytisk teori for at kommentere på selvhjælpskurser, …

Når sprog bliver til vold

Anmærkning 2020 06 01 163929

Kan sprog skade? Kan en sproghandling være en voldshandling? Det er nogle vigtige spørgsmål – især i tider, hvor argumenter om retten til at ytre sig bliver brugt til at legalisere hadtale. Her tænker jeg særligt på personer som Rasmus Paludan (fremover RP), der med ytringsfriheden i hånden udtaler sig meget negativt om f.eks. muslimer. Det er altid interessant at udvide sin lingvistiske horisont, så i dette indlæg vil jeg forsøge at belyse hadtale og sproglig vold ud fra nogle affektteoretiske og filosofiske perspektiver.

Skadende tale

For at forstå, hvorfor sprog kan være vold, kan vi tage udgangspunkt i retorikprofessor Judith Butlers teori om skadende tale. I Excitable Speech (1997) beskriver hun, hvordan sprog kan handle og påføre skade. Her …

Om lingvistikkens kolonialistiske magtudøvelse

En central disciplin indenfor lingvistikken er sprogbeskrivelser, som i mange tilfælde udarbejdes af en hvid, vestlig forsker, der har lavet feltarbejde på et sprog, der ikke tales i Vesten. Det er ingen hemmelighed, at denne tradition har sit udspring dels i europæisk kolonisering og dels i kristent missionærarbejde. Mange sprogbeskrivelser er således udarbejdet gennem ønsket om at beskrive og kortlægge de kulturer og landområder, europæerne koloniserede; og sprogbeskrivelser har desuden fungeret som grundlag for bibeloversættelser i forbindelse med kristent missionærarbejde. Meget moderne lingvistik bygger på arbejdet fra denne tradition, men til trods for dette har lingvistikken som videnskabelig disciplin ikke konfronteret sin koloniale fortid eller sin rolle i produktionen af racisme, som antropologien f.eks. har gjort. Denne manglende stillingtagen kan …

“V”, Poesi på kun 65 ord (3/3)

Norge 74

Lingoblog bringer her det sidste ud af tre digte forfattet på Naturligt Semantisk Metasprog (NSM) af Liv Moeslund Ahlgren. NSM-digtene blev præsenteret til formidlingskonkurrencen Lingoslam 2017 på Aarhus Universitet, hvor Liv vandt i kategorien poesi.

Der er nogle store ting et sted langt væk
Disse ting er meget meget store
Disse ting bevæger sig ikke lang tid
Disse ting er et sted meget lang tid.

Jeg kan føle noget
Kroppen er meget meget lille
Kroppen kan dø
Kroppen kan dø.

De store ting er et sted langt væk
De store ting kan være på samme måde som inde i kroppen.

De store ting siger:

”Gode ting kan ske for dig nu
Jeg er her
Jeg er tæt på dig
Du …

“II”, Poesi på kun 65 ord (2/3)

lingo II

Lingoblog bringer her nummer to ud af tre digte forfattet på Naturligt Semantisk Metasprog (NSM) af Liv Moeslund Ahlgren. NSM-digtene blev præsenteret til formidlingskonkurrencen Lingoslam 2017 på Aarhus Universitet, hvor Liv vandt i kategorien poesi.

Der er mange personer
Jeg tænker på to af disse personer
Jeg er en af disse personer
Jeg kan sige det samme om disse personer:

Du er en del af en god ting.

En af disse personer kan tænke noget på denne måde:

Der er ikke nogen anden her
Du er her tæt på mig
Når du er her er det meget godt
Når du er her tænker jeg ikke
Når du er her siger jeg ikke noget et stykke tid.

Hvis disse personer ikke …

“I”, Poesi på kun 65 ord (1/3)

Lingo I

Lingoblog bringer her det første ud af tre digte forfattet på Naturligt Semantisk Metasprog (NSM) af Liv Moeslund Ahlgren.

NSM er en videnskabelig tilgang til sprog og kultur, hvor man prøver at beskrive alt i verden med ikke flere end 65 ord, som findes i alle sprog, også i dansk. Der er et fast sæt måder ordene kan sættes sammen på, og alle betydninger af alle ord kan beskrives i eksplikationer med kun disse 65 såkaldte “semantiske kerneord”. Men man kan også bruge disse 65 danske kerne-ord til at skrive digte. Og det er hvad Liv Moeslund Ahlgren gør. 

NSM-digtene blev præsenteret til formidlingskonkurrencen Lingoslam 2017 på Aarhus Universitet, hvor Liv vandt i kategorien “poesi”. 

Det kan være på denne