For nylig sendte arkivforskeren Mark Ponte mig et link til et scannet brev fra det nederlandske nationalarkiv. Han gik ud fra, at jeg allerede kendte disse sætninger. Det gjorde jeg dog ikke! Brevet blev skrevet den 7. marts 1803 i Rio Berbice (Guyana) af G.H. van Langen fra Nederland. I brevet står det klart, at han er fra den nederlandske by Dordrecht ligesom hans moster Elisabeth de Loos, som er modtager af brevet. Det består af tre sider, hvor Van Langen skriver om sine op- og nedture i kolonien, sin plan om at sende en abe til sin onkel i Nederland, og hvorvidt mosteren foretrækker at modtage en blå eller en rød papegøje. Min opmærksomhed blev henledt på følgende kommentar i brevet:

”het is hier een donderse comike taal. de duivel magt dat volk verstaan. ik zal u van onderen in mijn brief een paar Reegeltjes Criools schrijven, dan zult UEd eens zien hoe een verdomde Taal het is, nog veel slimmer als hebreeuws of joods”

Fri oversættelse:

”Her er et meget komisk sprog. Djævelen forstår måske det folk. Jeg vil skrive nogle linjer på kreolsk i slutningen af dette brev. Så vil du se, hvilket pokkers sprog det er, endnu sværere end hebraisk eller jødisk.”

Jeg kan godt lide disse metakommentarer. Tilsyneladende lyder sproget sjovt for ham, og han synes, at sproget er sværere end hebraisk og jødisk. I citatet ser vi det ældste fund af ordet ‘kreolsk’, når det kommer til Berbice-nederlandskkreolsk. I den ældste kilde til sproget, en ordliste i en rejseberetning fra 1794, taler Peter Constantijn Groen om ”Berbiciaansche woorde” (dvs. ‘berbicianske ord’). Kilden blev udgivet af Ian Robertson i 1994.

Som lovet præsenterer Van Langen seks sætninger i brevets sidste afsnit, samt de nederlandske oversættelser. Ved hjælp af ordlister fra Silvia Kouwenberg og Ian Robertson er jeg i stand til at tyde sætningerne og sammenligne dem med Van Langens egne oversættelser.

Brevet

1. sætning

Van Langen, kreolsk:               Een Pijve Daatje
Van Langen, nederlandsk:      Een hartelijk groete (lit. ‘en hjertelig hilsen’, ‘venlig hilsen’)
Kouwenberg:                             en pi+fu daki
gloser:                                           en give+for day
(Pi daki = lit. ‘giv dag’ ‘god dag’, Kouwenberg 1994:580)

2. sætning

Van Langen, kreolsk:               For ikke en mooien jerma
Van Langen, nederlandsk:      gij zijt een mooijen mijd (lit. ‘du er en smuk pige’)
Kouwenberg:                             fu eke en moi jerma
gloser:                                           for mig en smuk kvinde

3. sætning

Van Langen, kreolsk:                Kom ja ja set a mooij
Van Langen, nederlandsk:     kom Lieffie hoe h*…* gij het
(lit. ‘Kom, skat, hvordan *har** du det’)
Kouwenberg:                             kumu ? sete moi
gloser:                                           kom pige bliv smuk/god

4. sætning

Van Langen, kreolsk:              Ikke zalle joe pioe m*o*sse bottje
Van Langen, nederlandsk:     Ik zal u veel geld geeven (lit. ‘Jeg vil give dig en masse penge’)
Kouwenberg:                            eke sa ju pi+ju musu boki
gloser:                                         Jeg vil give+dig mange penge

5. sætning

Van Langen, kreolsk:              Joe soeke mooijen Couta
Van Langen, nederlandsk:     wil je mooijen C*i…* (lit. ‘Du vil have smuk c*…*’)
Kouwenberg:                            Ju suku moi kuta
gloser:                                         du søger smuk perle/perlehalskæde

6. sætning

Van Langen, kreolsk:              Pirke m[ij]<+ie> een Glas minjie
Van Langen, nederlandsk:     Geef mij een Glas water z*…*
(lit. ‘Giv mig et glas vand z*…*.’)
Kouwenberg:                            Pi+eke mi en glasi minggi
gloser:                                         giv+I mig et glas vand

De almindelige ord jerma (dvs. ‘kvinde’) og minjie (dvs. ‘vand’) er kendetegn for, at teksten er på Berbice-nederlandskkreolsk. Både disse og nogle af de andre ord er tydeligt afledt af ijo, som er et sprog, der tales i Nigerias Kalabariregion i Nigerflodens delta. Ordene findes ikke på noget andet caribisk sprog. Mange, hvis ikke alle, caribiskkreolske sprog opstod fra kontakt mellem europæiske og afrikanske sprog, men ingen af dem viser så mange ord, som kun stammer fra ét afrikansk sprog.

I sætning 5 er det bemærkelsesværdige ord ‘Couta’, der optræder som kuta (dvs. ‘perle, perlehalskæde’) i Kouwenbergs beskrivelse af sproget. Den er også fra ijoid. Brugen af det mindede mig straks om den ældste tekst i skepi-nederlandskkreolsk, som ligeledes er fra Guyana, og først blev publiceret af Van der Wal:

en sok kum kloeke dagka van noom die sitte bi warme lantta

‘Og når den store dag kommer for onklen, der bor i det varme land’

En als um kom weeran bikkelante

‘og når han kommer igen til den hvide mands land (Nederland; ‘Bikke’ (ijo/igbo ‘hvid person’))’

Hom sel brengk van die 4 blabba moye goeto

‘han vil bringe smukke varer til de fire børn’

Umiddelbart efter denne skepisætning i brevet giver skribenten følgende metasproglige kommentar:

is dit geen moye taal? Dog als UEd’ er niet uyt kan komen d’Heer Schalkwyk die hier in ’t land geweest is, zal zulks wel vertolken.

’Er det ikke et smukt sprog? Men når du ikke kan forstå det, vil hr. Schalkwijk, der har været i landet, oversætte det godt.’

Denne skepisætning er derfor ikke en isoleret ‘joke’, men et fragment af et sprog, der kunne tales af mindst én person i Nederland. Ligesom Berbice-nederlandskkreolsk taltes langs Berbice og Wirunifloderne, var skepi (>Isekepi, Essequibo) kendt i bosættelser langs Essequibofloden. Jeg kan næsten ikke forestille mig, at flere familiemedlemmer af plantageejere ikke har modtaget breve med lignende sprogfragmenter.

Ordet goeto (dvs. ‘god’) optræder i den engelske missionær Youds beskrivelse af det nederlandskreolske skepi i 1837, hvilket blev opdaget af Bart Jacobs og Mikael Parkvall. Men det kan måske også betyde couta, kuta ‘perlerække’? Oprindelsen af ordet blabba (dvs. ‘barn’) er endnu ikke fundet. Ordet kente er dog, ifølge Youd, ordet for ’barn’, og stammer uden tvivl fra det nederlandske kind. Nogle kolleger tænkte på babbelaar ‘sludrechatol’ som oprindelsen, hvilket jeg ser som en god mulighed. I Youds materiale (fundet af Jacobs og Parkvall) fandt jeg cabba (dvs. ‘god ven’) og labba (dvs. ‘agouti’), Sranan ‘kon’koni’ (dvs. ‘en gnaver’), der også omtales som kanin på surinamsknederlandsk. Kunne blabba være et beslægtet kæledyrsnavn?

I de tilgængelige ordlister på Berbice-nederlandskkreolsk fandt jeg ikke oversættelsen af ja ja (sætning 3). Først tænkte jeg, at det kunne betyde ‘her’, ligesom på engelskrelaterede sprog som f.eks. Sranan. Det ord i Kouwenberg (1994), som kommer tættest på ja ja (med betydningen ’sød’), er måske junggu (dvs. ’ung’), eller muligvis jana (dvs. ’intim kontakt’). Bart Jacobs præsenterer mig for en god mulighed: På papiamento betyder yaya ’husholderske’. Jeg tror, at han har ret, og at han også etablerer en forbindelse mellem de kreolske sprog i Guyana og på Leeward Islands (øgruppe i Caribien), ligesom der er en forbindelse mellem Jomfruøernes nederlandskkreolske og papiamento.

Andre nylige fund

Det er en fantastisk tid for nye opdagelser af tekster skrevet på kreolske sprog relateret til nederlandsk. I 2020 udgav Bart Jacobs (Universitetet i Krakow) og Mikael Parkvall (Stockholms Universitet) en opsigtsvækkende liste over ord og sætninger fra skepi-nederlandskkreolsk. Offentliggørelse på Neerlandistiek.nl resulterede endda i omtale i en nederlandsk avis og radio. For et par måneder siden publicerede de en anden artikel med fundet af skepi-nederlandskkreolsk materiale, igen i Journal of Pidgin and Creole Languages (Jacobs & Parkvall 2023).

Kristoffer Friis Boegh, Peter Bakker (begge Aarhus Universitet), Rasmus Christensen (Københavns Universitet) og jeg (Meertens Instituut, Amsterdam) har netop udgivet syv nederlandskkreolske tekster fra Jomfruøerne fra det 18. og det tidlige 19. århundrede. De fleste af dem blev fundet af Rasmus Christensen i aviser fra de tidligere Danske Antiller (Bøegh et al. 2023). En af de udgivne tekster fortjener ekstra opmærksomhed: Efterlysningen af et bortløbet slavegjort barn som Bodo Hansteen skrev i 1817. Det er en opfordring til at bringe barnet tilbage til Hansteen:

Oversættelse: En lille dreng/ung person ved navn Paaty er flygtet fra mig. Han/hun er ni år og ni dage gammel. Enhver, der kan bringe ham ind i fortet [dvs. Fort Christian i Charlotte Amalie, St. Thomas] til undertegnede, vil jeg give tre dollars!! Jeg hører, at han er i de høje græsarealer, hvor de hvide mestizer har ham.

Den slags annoncer er i alle slags caribiske aviser i slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede. Et hurtigt kig i nederlandsksprogede aviser viser lignende annoncer fra Surinam, og Roland de Bonth henviste allerede til det i sin undersøgelse af det nederlandske ord Absenteer (De Bonth 2021). Enrique Corneiro (2018) udgav en enorm mængde af ’annoncer og bortløbne slaver’, som blev bragt i aviserne i Dansk Vestindien (nu De amerikanske Jomfruøer). Nogle af annoncerne angiver, at den flygtede taler ‘nederlandskkreolsk’, men annoncerne er generelt på engelsk. Hansteens annonce på kreolsk optræder ikke i denne bog.

Jeg finder det særligt interessant, at Hansteens annonce er skrevet på nederlandskkreolsk i en engelsksproget avis. Engelsk dukkede op i det nordlige Caribien, især efter USA’s uafhængighed, og det erstattede nederlandsk, dansk og nederlandskkreolsk som de vigtigste talte sprog i De Danske Antiller. F.eks. viser Hansteens tekst, at det stadig er nyttigt at bruge Jomfruøernes nederlandskkreolsk i annoncer – men hvilket publikum havde han i tankerne? Er frie eller slavegjorte mennesker, der kan læse kreolsk, hans målgruppe til at fange de flygtede? Foretrækker han at bruge kreolsk, fordi han ikke selv behersker det engelske sprog?

Vi kan angive oprindelsestidspunktet for kreolske sprog mere eller mindre præcist, og de sprog, der er relateret til nederlandsk i Caribien, kan først være opstået efter sprogkontakt i det 17. århundrede mellem nederlandsktalende plantageejere og slavegjorte personer. Tekster fra denne periode, der er på og om sprogene, giver os ikke kun indsigt i sprogets fremkomstproces, men også i hvordan brugen heraf udviklede sig. Onlinedatabaser, som dem fra det nederlandske nationalarkiv eller det danske rigsarkiv, kan bringe os tæt på de første stadier af kreolske sprog ved at identificere uddragene af kreolsk, som Mark Ponte nu har gjort i tilfældet Berbice-nederlandskkreolsk.

Kilder

• Langen, D.H. van. 1803, 7 maart. Letter to Elisabeth de Loos. Rio Berbice. 3 p. https://t.co/5RbKL19Xmg
• Boegh, Kristoffer Friis, Peter Bakker, Cefas van Rossem & Rasmus Christensen. 2023. “Seven newly discovered 18th and 19th century Virgin Islands Dutch Creole Texts”, in: Faraclas, N., R. Severing, E. Echteld, S. Delgado & W. Rutgers (eds) Caribbean Convivialities and Caribbean Sciences: Inclusive Approaches tot he Study of the Languages, Literatures and Cultures of the Dutch Caribbean and Beyond. Willemstad: University of Curaçao. 93-116.
• Bonth, Roland de. 2021, 8 september. ‘absenteren, niet alle tot slaaf gemaakten legden zich neer bij hun miserabele situatie. Sommigen kozen ervoor te absenteren. In: (absenteren – Instituut voor de Nederlandse Taal (ivdnt.org)).
• Corneiro, Enrique. 2018. Runaway Virgins, Danish West Indian slave ads, 1770-1848. Richmond: Triple E Enterprise. 112 p.
• Jacobs, Bart, & Mikael Parkvall. 2020. ‘Skepi Dutch Creole, The Youd Papers’. In: Journal for Pidgin and Creole Languages, 35, 1, 360-380.
• Bart & Mikael Parkvall. 2023. ‘Skepi Creole Dutch, The Rodschied Papers’. In: Journal for Pidgin and Creole Languages. Published online, 13 Juli 2023.
• Kouwenberg, Silvia. 1994. A Grammar of Berbice Dutch Creole. Berlin, New York: Mouton de Gruyter.
• Robertson, Ian E. 1989. 1989. ‘A comparative wordlist of Berbice Dutch, Skepi Dutch and Negerhollands’. In: Tijdschrift voor Neder­landse Taal- en Letter­kunde p. 3-21
• Robertson, Ian E. 1994. ‘Berbiciaanse woorde’. In: T. Veenstra (ed), Amsterdam Creole StudiesXI, 67-74.
• Smith, Norval S.H., Ian E. Robertson & Kay Williamson. 1987. ‘The Ijo element in Berbice Dutch’. In: Language in Society 16, 49-90.
• Wal, Marijke van der. 2013, 17 december. ‘Brief van de maand december 2013’. In: https://www.universiteitleiden.nl/binaries/content/assets/geesteswetenschappen/onderzoeksprojecten/brieven-als-buit/brief-van-de-maand-december-2013.pdf

Artiklen er oversat af Peter Bakker. En nederlandsk version af artiklen kan læses her:

https://neerlandistiek.nl/2023/10/een-donders-comike-taal-zes-zinnetjes-berbice-dutch-creole-uit-1803/)

An English version can be read here: https://diecreoltaal.com)

Cefas van Rossem er gymnasielærer i Nederland og er tilknyttet Meertens Instituut som forsker. Han er specialist i kreolsprog med nederlandsk ordforråd. Han har skrevet en afhandling om dokumenter på nederlandskkreolsk fra Dansk Vestindien.

Alice Stevens (1899-1987) og hendes modersmåls (ca. 1700-1987) liv og død Boganmeldelse: Et uddødt kreolsprog fra Dansk Vestindien Afrikanske sprog i 1700-tallets Dansk Vestindien Not So Cat Walk: Ordsprog fra St. Croix Uddøde sprogs rolle i Venezuela-Guyana-konflikten Kan vi lingvister forhindre en krig? Hvordan kan sproglig forskning fastslå, om Venezuela kunne have en form for ret til at gøre krav på dele af Guyana?