Et fandens komisk sprog: Seks sætninger på Berbice-nederlandskkreolsk fra 1803 – og en annonce fra Dansk Vestindien

Screenshot 2023 11 01 at 09.46.13

For nylig sendte arkivforskeren Mark Ponte mig et link til et scannet brev fra det nederlandske nationalarkiv. Han gik ud fra, at jeg allerede kendte disse sætninger. Det gjorde jeg dog ikke! Brevet blev skrevet den 7. marts 1803 i Rio Berbice (Guyana) af G.H. van Langen fra Nederland. I brevet står det klart, at han er fra den nederlandske by Dordrecht ligesom hans moster Elisabeth de Loos, som er modtager af brevet. Det består af tre sider, hvor Van Langen skriver om sine op- og nedture i kolonien, sin plan om at sende en abe til sin onkel i Nederland, og hvorvidt mosteren foretrækker at modtage en blå eller en rød papegøje. Min opmærksomhed blev henledt på følgende kommentar

Alice Stevens (1899-1987) og hendes modersmåls (ca. 1700-1987) liv og død

Sabino Stevens

I dag for 36 år siden, i 1987, afgik den sidste taler af De Vestindiske Øers nederlandskkreolske sprog – fru Alice Stevens – ved døden. Og med hende sproget. Dette indlæg handler om Alice Stevens og hendes modersmål, nederlandskkreolsk.

Nederlandskkreolsk blev talt på de tre caribiske Jomfruøer St. Thomas, St. Jan og St. Croix i næsten tre århundreder. Det eksisterede fra omkring år 1700 indtil 1987. Alice Stevens blev født i 1899 på øen St. Jan. Nederlandskkreolsk opstod sandsynligvis på St. Thomas omkring år 1700. Hun blev derfor født, da sproget allerede var næsten 200 år gammelt – virkelig mange år for et menneske, men relativt kort for de fleste sprog. Ikke desto mindre var nederlandskkreolsk et ’ungt’ sprog, og …