De sidste (fag)ord om mink?

På et pressemøde den 4. november meldte statsminister Mette Frederiksen ud at samtlige mink i Danmark skulle aflives pga. mulig effekt af mutationer i coronavirus i mink. Kopenhagen Fur har derfor valgt at afvikle sig selv inden for en årrække – og dermed kan erhvervets terminologi snart være en saga blot. I bedste Sprogmuseum-stil benytter jeg muligheden for at dokumentere ord, begreber og betydninger som ikke er alment kendt, og kombinerer min sproguddannelse med min opvækst på en minkfarm. Tænker du fx at en redekasse er til fugle? Og ved du hvad en tane er?

Plasmacytose er en virus der kan være dødelig for mink, men ikke mennesker. Plasmacytose – nej tak! var en kampagne for at bekæmpe det. Udover billedets post-it med logoet mindes jeg også at der var håndsæbe.

Ordet mink kan både henvise til amerikansk mink (Neovison/Mustela vison) og europæisk mink (Mustela lutreola); det er den amerikanske mink der pelses, mens den europæiske er tæt på at uddø i naturen. Begge dyr tilhører mårfamilien og er beslægtet med ilder og odder. Ordet flodilder har også været brugt om (den europæiske) mink. Selve minkskindet er også blevet kaldt nertz, og på tysk kan dyret også kaldes Nerz. Ligesom hunde kaldes minks unger hvalpe og mink af hunkøn tæver. Jeg er ikke selv bekendt med flertalsformen minker, men nogen bruger den angiveligt.

Bure på rækker.

Ifølge Den Danske Ordbog er ordet mink af relativt uvis oprindelse. Ordbog over det danske Sprog beskriver ordet (som også har haft formen menk) som lånt fra middelnedertysk menk(e). Etymonline nævner at på engelsk er ordet mink fra et skandinavisk sprog, og at menk på svensk kan betyde “et stinkende dyr i Finland”. Men Oxford English Dictionary anser mink i engelsk som værende fra middelnedertysk. Svenska Akademiens Ordbok nævner heller ikke betydningen af at det skulle være stinkende, men svensk skelner angiveligt mink – amerikansk mink – fra mänk (eller menk) – europæisk mink. Om ordet mink på svensk spekulerer Wiktionary derimod at det er lånt fra “finsk eller andet uralsk sprog” ud fra minkens udbredelse, men uden at angive nogen kilde. At det på finsk hedder minkki, tyder mere på at det er lånt fra engelsk eller et skandinavisk sprog end omvendt. Der er altså ikke noget bud på om minkens navn betyder noget. Verbet minke har eksisteret og kan betyde “mindske” og “ydmyge”, men det er ikke tydeligt hvordan det skulle være relateret.

Minken kan selvfølgelig også selv lave lyde, men det er primært forskellige former for skrig, pivelyde og hvæsen.

Den forreste del af buret, hvor man kan se ned i redekassen.

Minkens hjem

Som ethvert andet fag har minkfarmen sin egen terminologi – og firmaer som Minkomatic har også baseret sit navn på ordet mink. Det indeholder både særlige ord, men også eksisterende ord i specialiserede betydninger. Jeg prøver her at gennemgå pelsningsprocessen og fremhæve særlige ord og betydninger.

Stakke af hvalpenet der er ved at blive højtryksrenset.

Mink lever i særlige bure der typisk opstilles i rækker i haller. De er lavet af mange dele (kroge, fjedre m.m.) som under ét kaldes burfittings i modsætning til fittings som ellers bruges om rørdele (rørfittings bruges selvfølgelig også på en minkfarm bl.a. i det system der giver vand til minkene). Foran det aflange bur er der adgang til et mindre bur som kaldes redekasse, men altså ikke er til fjerkræ. Når der skal være unger i et bur, indsættes der en fødeindsats i redekassen for at gøre bundarealet mindre, så moderen bedre kan holde sammen på kuldet. Derudover bliver der indsat et hvalpenet i resten af buret. Det har et tættere gitter, så ungerne ikke kan falde gennem eller sidde fast i hullerne.

Over tid kan der opstå brud i burenes net, og det kan repareres ved at sætte et passende stykke net over bruddet og hægte det fast med ringclips hvilket gøres med en ringclipstang (kan også staves med k).

Pelsningsprocessen

Minktromle.

For at kunne sælge og bruge minkskind, skal minken aflives. Udover at kalde det slå ned eller nedslagning, som altså også gøres med gas, har jeg også hørt nogen bruge udtrykket sætte ud om at aflive og lukke sin besætning, men uden at dyr ender i naturen.

Efter aflivningen foregår tromlingen. Minkkroppene tromles i en minktromle – som ikke går ud på at mase dem flade (de er inde i cylinderet), men som kaster og ruller minkene rundt som en langsom tørretumbler for at blødgøre kroppene og rense dem. Inde i tromlen er der også træmel, som er en slags savsmuld der er designet til at rengøre minkpelsen.

Sække med træmel.

Derefter bliver pelsen flået af kroppen, og det kan gøres manuelt ved hjælp af forskellige former for flågrej eller på maskiner som flåtårnet. Pelsen skal derefter skrabes på indersiden for at fjerne fedt, eksempelvis med en skrabemaskine eller haleskraber til specifikt halen. Den løse pels tromles igen.

En stak gammeldags taner af træ til venstre, en nyere tane af plastik der har huller til ventilation til højre.

Næste proces er taning, og det og beslægtede former af ordet er nok det jeg synes er mest interessant. En tane (udtales [tæ:nə] og er uden stød i alle former) er et aflangt bræt (se billedet) som skindet skal sættes på for derefter at hænges til tørre i et tørreri. Det bruges også som verbum (mest i passiv): skind tanes eller bliver tanet når de sættes på tanerne.

En tanemaskine.

Ordet har jeg ikke kunne finde med nogen relevant betydning i eksisterende ordbøger – bortset fra Jysk Ordbog hvor det beskrives som “svøb (til spædbarn) og “til tørring af skind” uden yderligere informer (men også registreret som verbum). Man kan måske sige at skindet svøbes på tanen. Jeg overvejede om det historisk kunne komme fra engelsk tanning, som egentlig betyder “garvning” (som ikke almindeligvis sker hos pelserierne, men først senere) fordi det kan være en del af forberedelsen op til garvningen (taner hedder dog pinning boards på engelsk), eller tysk Tanne fordi de typisk blev lavet af træ.

Der er også tanepapir eller taneposer til at sætte på tanen inden skindet, samt potepap og halepap for at få poter og hale med også. Der findes tanemaskiner der gør det maskinelt. De tanede skind sættes derefter til tørring i et tørreri. De tørrede skind kan så opbevares indtil de sendes videre til auktion.

Farver og sortering

Sortering handler om at opdele skind ud fra farve og andre egenskaber (hårenes tæthed, længde) ved skind. Der findes også en del specialiserede farvetermer (som dog også kan have at gøre med mønster og andre træk ved skindet): Palomino, Pearl Cross, Blue Iris, Silverblue, Violet. De er ikke nødvendigvis specifikke til mink, men en mink der er violet, har ikke præcis samme farve som blomster der kaldes violette. Purple bruges også om skind af topkvalitet uden at angive en bestemt farve. Der er dog langtfra tale om basic color terms her, for der er sorteringskurser at tage på til den der vil lære dem.

En fælde. Der er to lag af håndtag i hver side. Ved at løfte i det nederste lag løfter man fældens bund, og så kan man klemme minken og gøre den immobil, og dermed føle på skindet.

Der findes redskaber til at hjælpe med sortering, og det kan være en sorteringsvogn (eller sortervogn), der sådan set bare er en vogn med en lampe der lyser optimalt på skindene. Der findes også sorteringsfælder. Fælderne er ikke så meget til at indfange minkene, men til at holde dem fast eller opbevare dem i forbindelse med transport eller andet. Sorteringsfælderne kan holde en mink fast, så man kan undersøge dens skind (eller andet) nærmere med mindre fare for at minken bider. Dermed kan man sortere levende mink efter farve og kvalitet, og det er relevant hvis man vil avle bestemte typer skind. Det kaldes livdyrsortering.

Tjek på farmen var en anden kampagne med forskelligt merch og kort der kunne sættes på minkbure med mink der eksempelvis var syge.

Hermed har jeg forsøgt at give et indblik i hvordan en bestemt fagterminologi kan være anderledes end hverdagssproget, og dokumentere nogen særlige betydninger og ord i deres sammenhæng. Der findes helt sikkert meget mere der kunne være med, og det her er primært baseret på min egen erfaring med at være på en minkfarm, uden at være udlært. Der var også ord i betydninger, som måske bare har været vores familie – fx kaldte vi minkens lopper dyr og skelnede det ikke fra tordenfluer, og vores larmende skrabemaskine hed Fremtiden. Men hvis nogen i fremtiden skulle støde på noget af det ovenstående (fx i en korpuslingvistisk undersøgelse eller lignende) og være forvirret, så håber jeg at dette kan være hjælpsomt.

Søren Sandager Sørensen forsvarer snart sin ph.d.-afhandling om svarords prosodi i interaktion, men er søn af en tidligere minkfarmer (der slog sine mink ned allerede for to år siden) og har haft tilvalg i Indoeuropæisk sproghistorie.

En kommentar til “De sidste (fag)ord om mink?”

Skriv en kommentar