Semantik

Én fortælling om Babette i tre udgaver: Om potentielle faldgruber ved oversættelse fra engelsk til dansk, en forfatters valg at selvoversætte & min lille hypotese

Af
Karen Blixen 1952

Året er 1950, da Karen Blixen under pseudonymet Isak Dinesen udgiver sin engelske novelle ”Babette’s Feast” i det amerikanske blad ”The Ladies’ Home Journal”. To år senere oversætter Jørgen Claudi novellen til dansk under titlen ”Babettes Gæstebud”, men Blixen er simpelthen ikke tilfreds. Blixen er både utilfreds med 1952-oversættelsen og generelt danske oversættelser af sine værker, og derfor selvoversætter og udgiver Blixen sin egen danske udgave af ”Babettes Gæstebud” i novellesamlingen ”Skæbne-Anekdoter” i 1958. Der eksisterer altså tre tidlige udgaver af fortællingen om Babette.

Potentielle faldgruber ved oversættelse fra engelsk til dansk

Når vi oversætter mellem sprog, opstår der sproglige udfordringer. Sprog er ikke ligesom matematik, der kan oversættes direkte én til én. Der er selvfølgelig de grammatiske spørgsmål, men … ↪

Folkeæstetik set fra et russisk, lingvistisk perspektiv

Af
Zwei russische schoenheiten

Dette er en oversættelse af Anna Gladkovas indlæg, som kan læses på originalsproget her. 

Folkeæstetik er et område, der har tiltrukket sig begrænset akademisk opmærksomhed. Med begrebet folkeæstetik henviser jeg til konceptualiseringen af æstetik som det er indlejret i sproget og deles af dets talere (jf. Apresjan 1992). Æstetik afspejler normer for, hvad der anses som ‘smukt’ og gælder for mange aspekter af livet – hvad folk ser, gør, hvordan de bevæger sig, taler, hvad de spiser. Overordnet handler æstetik om at identificere behagelige aspekter ved livet.

Æstetiske idealer varierer fra kultur til kultur, fra epoke til epoke og fra sprog til sprog. Historisk interesserede personer vil måske vide, at skønhedsidealer har ændret sig over tid og forskelligt fra … ↪

Hvordan taler vi om befolkningsgrupper, der er anderledes end flertallet?

Af
COLOURBOX45660443 scaled

Hvordan vi taler om mennesker med anderledes forudsætninger end flertallet, bliver diskuteret flittigt. For eksempel var det på grund af finansminister Nicolai Wammen, at hashtagget #undskyldvierher for nyligt spredte sig på sociale medier. Wammen havde nemlig fået sagt noget om, at udgifter til det “specialiserede socialområde” er medskyldig i, at kommunerne er nødt til at spare – og dermed i manges øjne beskrevet handicappede som gøgeunger, der snylter på samfundet.

Eller, hov, går det overhovedet an at tale om handicappede? Tja, det vender jeg tilbage til. Men først kigger jeg på andre af de ord, vi bruger om personer og grupper, der på forskellige måder er anderledes end de fleste andre. Hvad der i én periode er acceptabelt ordvalg, … ↪

Tysk grammatik på universitetet – en udviklingshistorie

Af
German flag

Da jeg i efteråret 1958 umiddelbart efter studentereksamen begyndte at læse tysk som hovedfag på Institut for Germansk Filologi ved Aarhus Universitet, omfattede undervisningen i tysk sprog udover mundtlig og skriftlig sprogfærdighed udelukkende indføring i de ældre sprogtrin oldhøjtysk og middelhøjtysk samt tidlig nyhøjtysk (Luthers sprog).

I de første fire semestre, der førte frem til Forprøven, fik man en grundig skoling i tysk sproghistorie, ikke mindst hvad angår lydlige forandringer over tid som monoftongering og diftongering, første og anden lydforskydning og mere af den art. Undervisningen blev givet på grundlag af gedigne værker: I oldhøjtysk benyttedes Braune / Mitzka, Althochdeutsche Grammatik samt Braune / Ebbinghaus, Althochdeutsches Lesebuch. I middelhøjtysk benyttedes Paul / Moser / Schröbler, Mittelhochdeutsche Grammatik, og … ↪

Hvad fanden betyder det?

Af
image001

 

Jeg har haft den fornøjelse at ’læse’ mig igennem bogen ”Hvad fanden betyder det?”, der er en samling af 50 forskellige ord som 50 forskellige bladtegnere har fået til opgave at tegne. Det de her ord har til fælles er at mange af dem tilhører diskurser der er ’identitetspolitiskt ladede’. På bogens forside gives f.eks. disse: Ghosting, flyskam, woke, glasloft, bias, #metoo, terf og cancel culture.

Når jeg sådan kigger bogen igennem og sådan forsøger at danne mig et overblik over de generelle tendenser i bogen, så kan man sige at bladtegnerne generelt har brugt fem forskellige strategier når det kommer til at tegne ord: 1) processen, 2) tegneserien, 3) forklaringen, 4) ironiseringen og 5) fortolkningen. Ingen af tegninger … ↪

Hvordan får svampe deres navn? En dame i en el-scooter kender svaret

Af
Mushrooms in Elatia forest 1

Vi går tur i skoven. Otto ved meget om naturen. Især om træer. Han bor i Brummen i Gelderland, Nederlandene (landet som danskere fejlagtigt kalder for Holland). Der er smukke floder, åer og skove og enge. Få andre mennesker går i skoven. Nu og da ser vi en svamp. Otto fortæller om Hannie Wijers, en lokal dame, der ved meget om svampe. Hun kører rundt på sin el-scooter gennem skoven. Jeg havde allerede set nogen køre rundt på skovstierne i en el-scooter. Jeg tænkte, hvor dejligt, at hun trods sin el-scooter stadig kører gennem skoven. Otto fortæller, at fru Wijers har fået specialdæk sat på sin el-scooter for at kunne suse gennem skoven på de smalle stier. Og hun har … ↪

Ordbogsspillet: til læring og underholdning

Af
bennet family

Ordbogsspillet er et underholdende selskabsspil, og det koster intet. Det vil sige, hvis du allerede har en ordbog og papirark, der er blanke på mindst den ene side samt et antal kuglepenne/blyanter, så alle har et ark papir og noget at skrive med.

Jeg har spillet det med mellem seks og atten mennesker. Man spiller individuelt, og det kan være mindre om hvem der vinder end om at have det sjovt.

Spillet er enkelt. Du tager en ordbog fra din bogreol på et sprog, som alle kender, eller et sprog, som ingen kender, men så skal det være en tosproget ordbog, helst i begge retninger. Normalt spilles det med en (ikke for elementær) etsproget ordbog. Alle deltagere har en pen … ↪