Nydansk er mere klimavenligt

Når vi taler udånder vi konstant CO2 som bidrager til de menneskeskabte klimaforandringer. FNs seneste rapport om klimaets tilstand anbefaler derfor at hver enkelt nation nedsætter ekspertgrupper, som kan effektivisere nationalsprogene, så vi kan sige mere med færre ord.

I Danmark har Dansk Sprognævn udpeget en gruppe dialektforskere til at finde ud af hvilken dialekt af dansk der er mest effektiv og dermed mest klimavenlig. Det foreløbige bud peger på den nyeste af de danske dialekter, den der kendes under navne som nydansk, gadedansk, bydialekt eller pizzadansk.

Nydansk tales i flersproglige miljøer i byområder i større byer, og er ind til videre blevet fundet i København, Aarhus og Odense i Danmark. Internationalt er tilsvarende nye bydialekter fundet i Stockholm, Malmø, Gøteborg, Oslo, Berlin, Hamborg og Amsterdam. De forskellige bydialekter har til fælles at de har opfundet nye sprogformer på alle lingvistiske niveauer, det vil sige både inden for udtale, bøjninger, ordrækkefølge og ordbetydninger. Og netop inden for ordrækkefølge (som i lingvistikken kaldes syntaks) finder vi det fænomen der gør nydansk mere klimavenligt: V3.

Herunder er to eksempler hvor du skal lægge mærke til placering af verbet ‘spiste’. På rigsdansk kan det kun stå på sætningens andenplads (V2, verbum på andenplads), mens det på nydansk kan stå enten på andenpladsen eller på trejdepladsen (V3).

engang spiste jeg sådan en chiliret — V2, muligt både på rigsdansk og på nydansk

engang jeg spiste sådan en chiliret — V3, muligt kun på nydansk

Den ekstra syntaktiske mulighed gør nydansk mere effektivt end rigsdansk fordi man kan sige noget lidt anderledes blot ved at ændre rækkefølgen på sine ord og uden at tilføje nye ord. Grammatiske analyser har vist at V3 for eksempel kan bruges når man vil fremhæve hvornår bestemte begivenheder er sket. Her er et eksempel hvor Amir forklarer fortæller om en dårlig oplevelse han har haft med at drikke te:

Amir:
engang jeg spiste sådan en chiliret
og så jeg drak te lige efter
så blev jeg helt brændt i munden

Amir bruger V3 i de to første linjer på to sætninger der fortæller om hvornår en begivenhed er sket. Historiens pointe er at tidspunkterne for chili og te betyder noget for hvor stærkt det bliver i munden. Hvis man drak te inden sin chiliret ville det formentlig ikke brænde lige så meget. Hvis man på rigsdansk skulle fremhæve pointen om tidspunkter, skulle man bruge flere ord. Herunder er et tænkt eksempel:

Bent:
engang hvor jeg lige havde spist sådan en chiliret
og hvor jeg så drak te lige bagefter
så fordi jeg havde spist den chiliret før jeg drak teen
så blev jeg helt brændt i munden

Det Amir kan sige på 20 ord skal Bent bruge 35 ord til. Bent må altså bruge 75% flere ord for at fremhæve samme pointe som Amir, og udleder således 75% mere CO2 end Amir. Bent kunne blive mindre klimaskadelig hvis han lærte sig nydansk V3.

Formlen  for de effektive V3-sætninger er [tidspunkt] + [subjekt] + [verbum] og derefter resten af sætningen som er uændret i forhold til rigsdansk. Herunder kan du se flere eksempler og øve dig på selv at bruge den effektive form. Du kan ligeså godt komme i gang for det bliver formentlig lovpligtigt fra 2024 af hensyn til klimaet.

Alle sætningerne er fra optagelser af naturligt forekommende samtaler i Aarhus Vest og Syd. Alle talerne er født og opvokset i Aarhus og har dansk som modersmål. Nogle af talerne har yderligere modersmål, som fx kurdisk, polsk eller arabisk, men de bruger alle sammen primært dansk i deres hverdag og har gjort det hele deres liv. Optagelserne er samlet i et datasæt som er tilgængeligt for studerende og forskere, kontakt Ditte Zachariassen.

Ditte Zachariassen er ph.d. i Lingvistik fra Aarhus Universitet.

Coverbillede fra Wikimedia Commons.

Har Danmark fået en ny dialekt? Begejstrende bog om de danske dialekter – og skånsk Ny bog: Fra gammeldansk til nydansk Verden er af lava! Sprogets forandring. En rapport fra Dokk1 Anmeldelse af ‘Dialektknæk’ At lære dansk i et land som ikke eksisterer mere