Udover både at kunne skrives okay og OK, findes der også flere måder at udtale ordet på. Og det er ikke helt tilfældigt hvordan det gøres. Sammen med Jakob Steensig har jeg undersøgt brugen af okay i samtaler på dansk og udgivet en artikel om det i en bog med undersøgelser af okay på forskellige sprog (vores artikel hedder “Rising OKAY in third position in Danish talk-in-interaction”). Jeg vil gerne fortælle lidt af det vi siger i vores artikel, og lidt om hvad der ellers kan findes i bogen. Meget almindelige svarord som okay kan nemlig tit udfylde flere forskellige funktioner i samtaler – ligesom ja og nej – og det handler min afhandling om.
Okay på dansk
Vores undersøgelse er baseret på en indsamling af alle de gange folk siger okay i 20 timers samtaler. Fokus er på de 235 tilfælde af okay der ikke fungerer adjektivisk, adverbialt eller er i et citat, og som forholder sig til forståelse mellem dem samtalen (i modsætning til okay i betydningen “det skal jeg nok”). Undersøgelsen handler om forskelle i intonation og tryk, men der er også stor forskel på hvordan vokalerne udtales. Tryk og intonation hænger sammen så der er et okay↗ med tryk på sidste stavelse og stigende intonation, og et okay↘ med tryk på første stavelse og dermed faldende intonation. Men der er ikke et 1:1-forhold mellem form og funktion, fordi den præcise effekt af okay også bliver afgjort af hvad der er sket i samtalen inden okay.
Svarord bliver meget tit brugt til kvittere for et svar (som kan være mere eller mindre tilfredsstillende) på et spørgsmål eller til at markere at man lytter til en fortælling der så kan fortsætte (altså udover at besvare – som okay primært gør i betydningen “det skal jeg nok”). Sådan en fortsættelsesmarkør kommer altså på et tidspunkt hvor en anden taler er i gang med en historie, dvs. noget der består af flere enheder. Fortsættelsesmarkøren gør det at markere at man stadig er med som lytter, og historiefortælleren kan fortsætte. På den måde udtrykker det også at man kan høre at historien ikke er færdig endnu. Lad os se på okay↗ der bliver brugt som fortsættelsesmarkør – i uddraget her er Mette i gang med en historie om hvordan hendes søn besluttede sig for at stoppe med at ryge:
(1) Samtalebanken – 225_deller – se transskriptionskonventioner på Samtalegrammatik.dk
01 MET: så STARTEDE han jo på amerikansk fodbold
02 ø::h (.) n:ede i >odense nu< her fo::r (0.9)
03 nogen måneder siden↗
04 TOM: oka:y↗
05 (0.9)
06 MET: å så tror jeg han kom hjem fra træning↗
07 (.)
08 MET: å s:: så::=ø:h måtte han sande at hvis han ville det↗
09 (0.6)
10 MET: så måtte han holde op med å ryge↘
I L1-3 er Mette nået til det punkt i historien hvor sønnen er begyndt til sport, men det er endnu ikke gjort klart at det var det der ledte ham til beslutningen, så historien har altså ikke nået den pointe hun tidligere har ledt op til. Og det er det som Tom genkender, når han i L4 siger okay↗. Mette forstår også det her okay↗ som en fortsættelsesmarkør, for hun fortsætter i hvert i L6 og senere, markeret med og så. Den akustiske viser at dette okay er stigende:
Det kan ses ved at den stiplede linje (der reflekterer stemmelæbernes svingninger) er højere på anden stavelse, hvor den også stiger, at den ubrudte linje (intensitet) når højere op, og at waveformen (lydbølgen øverst) er bredere på anden stavelse.
Det står i modsætning til okay↘ som primært bruges som kvittering for et svar på et spørgsmål. I nedenstående eksempler taler kvinder i en mødregruppe om det slik der gives til deres børn til julebegivenheder:
(2) Samtalebanken – moedregruppen1
01 SUS: det var oss fra [candinavia↘
02 DOR: [å:
03 (1.1)
04 DOR: var det det→=
05 SUS: =ja→ det var det det så jeg i avisen↘
06 (0.3)
07 DOR: okay↘
08 SUS: men- candinavia har vel nok andet end
09 kemisk affald de har oss: andre ting
De har tidligere talt om at slik fra “Candinavia” er så godt som kemisk affald. Dorte har netop fortalt om en stor slikpose fra et lokalt event, og Sus får fortalt at den også var fra Candinavia. Dorte stiller så et spørgsmål: var det det? Altså en anmodning om genbekræftelse, som besvares med et ja og en art kildeangivelse. Dorte kvitterer så for at have modtaget svaret med okay↘. Derefter taler Sus lidt videre om Candinavia ift. deres tidligere snak om det, men Dorte siger ikke umiddelbart mere, og Sus’ snak – og at Dorte lader det ske – viser dermed hvordan spørgsmålssekvensen nu er lukket efter svaret er blevet kvitteret for som helt OK. Den akustiske analyse viser her at okay er faldende:
Men sagen er den at det ikke kun er okay↘ som bruges til at kvittere. Det viser sig nemlig at okay↗ også bruges efter et svar på et spørgsmål, men er en anden type kvittering, hvis svaret ikke er helt tilfredsstillende. I næste uddrag har Margrete netop vundet en runde af et spil ved at gætte hvilke kort Svend havde på hånden:
(3) AULing – board-game-coffee1
01 SVE: havde du set dem↘
02 (.)
03 MAR: n=NE↑::J→ jeg havde ↓ej→
04 jeg kigger ikk på andres kort→
05 (selvom) jeg vifter med mine egne→
06 (0.4)
07 SVE: °(*mm*↘)°
08 (0.5)
09 SVE: °o°kay↗
10 (1.0)
11 TOR: [NÅ→ ]
12 MAR: [°eller°]
13 (.)
14 MAR: >kun hvis jeg< skal↘
15 °eller° må*:*→ ↓*eller*°→
Svend stiller her det kritiske spørgsmål om hun uretmæssigt havde set hvilke kort han havde. Margrete svarer ved at afvise højlydt og uddyber at hun ikke gør den slags på trods af at de tidligere har snakket om hvordan hun selv har en tendens til at holde sine kort på en måde der giver andre spillere mulighed for at se dem. Svend siger ikke så meget udover måske et slags tøvende mm, indtil han så siger okay↗. Margrete begynder derefter at tale igen og viser at hun har viden om de regler i spiller der godt kan give mulighed for at se en anden spillers kort. Men I kraft af at det reviderer det hun tidligere talte om (markeret med turinitialt eller), behandler hun det ikke som en lukket sekvens, men som at okay↗ har udtrykt at svaret ikke var helt tilfredsstillende. Konteksten er også at det ville være relevant for dem at begynde næste runde af spillet (og det er nok det som Torbens nå går efter), og det ville være en klar lukning af det de har gang i. Den akustiske analyse viser at okay er stigende, men dens første stavelse er så svag at der ikke er nogen måling af intonation (som dog kan ses stige i løbet af anden stavelse). Der er jo så ikke tryk på første stavelse.
Der er altså to måder at bruge okay↗ på i samtaler: som fortsættelsesmarkør under en fortælling og som kvittering efter et svar på et spørgsmål. Vi siger i artiklen at okay↗ som kvittering markerer “unresolved matters” i samtalen, og foreslår at der kan være en relation mellem de to måder at bruge okay↗ på, fordi de begge har som formål at få en anden samtaledeltager til at tale videre. De er dog ikke helt ens, fordi en fortsættelsesmarkør under en fortælling følger det almindelige, uproblematiske forløb af en fortælling, mens kvitteringen okay↗ markerer at svaret ikke var helt uproblematisk – i modsætning til okay↘ som passer med det uproblematiske forløb af sekvenser der kan kvitteres for. For at forstå hvad svarord gør i samtaler, skal man altså både kigge på intonationen og den sekvens de er en del af.
Okay i resten af bogen
Bogen indeholder i alt 12 artikler. Mange af dem er beskrivelser på forskellige sprog med forskellige fokus: udtalevariation af okay på amerikansk engelsk, okay på finsk som svar på informeringer, fordoblingen okayokay på koreansk og japansk og okay i brasiliansk portugisiske telefonsamtaler til en sundhedshotline. Der er også flere artikler der fokuserer på hvordan folk bruger gestik, kropsbevægelse og blikretning i de sekvenser hvor der siges okay. Det viser sig fx at det engelske okay også har nogen funktioner der svarer til dem vi lige har set på dansk. Og okayokay har nogen træk tilfælles med jaja og nånå og er forskelligt på andre punkter.
Bogen har også en overordnet del, der gennemgår mange tidligere undersøgelser og introducerer bogens overordnede projekt, data og metode, samt laver en beskrivelse af på tværs af de artikler der i bogen. Derfor er de enkelte afsnit ofte meget specifikt orienteret mod ét bestemt sprog. Indledningen laver en historisk gennemgang af hvad man tidligere har troet og påstået om okay, og de forskellige artikler i bogen bliver kontekstualiseret i forhold til tidligere undersøgelser og hinanden og det overordnede billede. Der er også en beskrivelse af komparativ konversationsanalyse. Bogen er udgivet i 2021 på John Benjamins og meget relevant, hvis du skulle støde på nogen form for okay i samtaledata.
Søren Sandager Sørensen er postdoc på projektet Hverdagsgrammatik og har skrevet ph.d.-afhandling om svarords prosodi.
Hverdagsgrammatik – Hvordan folk stiller spørgsmål, forhandler samtaledeltagelse og styrer andres handlinger i dansk hverdagsinteraktion 
Træning i andetsprogslyde – en udforskning af forbindelsen mellem udtale og opfattelse af sproglyde 
”Det handler om at erobre verden” – et nyt prosodisk fænomen 
Sproglidenskab: Slående opdagelser om sprog 
Den vanskeligste danske klusil for arabisktalende er /p/ 
Om at transskribere til en griseordbog