Oversættelse er andet og mere end sprog

I dag er det International Oversættelsesdag. Anne Schjoldager løfter sløret for faget. 

Ifølge Den Danske Ordbog betyder oversættelse, at man oversætter ”noget fra ét sprog til et andet”. Det er naturligvis rigtigt, at oversættere skal være supergode til sprog, men professionel oversættelse kræver andet og mere end sprog. Hvis det overrasker dig, er du desværre ikke alene.

”Fransk er meget nemt – hest hedder cheval, og sådan er det hele vejen igennem!”

Storm P. var kendt for sine humoristiske avistegninger.

Dette citat stammer vist nok fra en af Storm P.’s humoristiske og småfilosofiske ’fluer’, som han skrev og tegnede til Berlingske Aftenavis indtil sin død i 1949. Ifølge oversætter og forfatter Kirsten Marie Øveraas er citatet sjovt, fordi det er noget værre vrøvl – sprog er ikke nemt! Desværre er det nok bare sådan, at mange mennesker nu om dage slet ikke kan se det sjove i citatet. Citatet gør nemlig grin med noget, som mange rent faktisk (stadig) går og tror om sprog – og om oversættelse. Mange tror nemlig, at ord og udtryk på det ene sprog ’meget nemt’ kan oversættes til noget tilsvarende på et andet sprog, men sådan er det altså ikke ’hele vejen igennem’!

Det burde nu ikke undre, at der sjældent er fuldstændig betydningsoverlap mellem ord og vendinger på flere sprog, for det sker næsten aldrig indenfor samme sprog. Hvis man f.eks. slår ’hest’ op i Den Danske Ordbog, vil man foruden en definition og eksempler på brugen af ordet også se en liste med 24 forskellige synonymer under overskriften ’Ord i nærheden’. Alle har det til fælles, at de overordnet refererer til dyret hest, som er den denotative betydning, men de adskiller sig ved at udtrykke forskellige ’vinkler’ på dyret hest. Nogle af ordene bruges f.eks. spøgende eller poetisk (ganger), andre er barnlige udtryk (pruhest), mens atter andre opfattes som nedesættende (øg) – dvs. forskellen ligger i de konnotative betydninger. Dertil kommer, at ordet ’hest’ også optræder som en del af nogle faste udtryk, som skal opfattes billedligt (metaforer) – som f.eks. at ’spille på flere heste’ eller at ’klappe hesten’. Det sidste udtryk vender vi tilbage til nedenfor.

Indenfor oversættelsesteorien kaldes betydningsmæssigt sammenfald mellem ord og vendinger på flere sprog for ækvivalens. De pågældende ord og vendinger på sprogene kaldes ækvivalenter. Før i tiden antog mange oversættere og oversættelsesteoretikere, at oversættelse først og fremmest drejer sig om at opnå sproglig ækvivalens mellem udgangsteksten og målteksten. I dag ved vi, at sproglig ækvivalens er uhyre sjælden, og selv når det sker (oftest mellem nærtbeslægtede sprog som dansk og engelsk) er det langt fra sikkert, at ækvivalenten på målsproget rent faktisk er den bedste oversættelse i en given situation. Med andre ord: At opnå sproglig ækvivalens er kun ét blandt mange redskaber i oversætterens værktøjskasse. Inden vi går videre, må jeg dog hellere nævne, at sproglig ækvivalens godt kan skabes kunstigt, f.eks. når fagfolk fastlægger og anvender en bestemt terminologi.

Udover sproget skal oversætteren også tage hensyn til andre faktorer i kommunikationen. For at finde ud af hvordan oversættelsens formål bedst opfyldes, skal oversætteren især gøre sig klart, hvorfor udgangsteksten skal oversættes, og hvad kommunikationsparterne har brug for i den givne situation. Til at analysere faktorer, som påvirker en sproglig meddelelse, kan man bruge Roman Jakobsons velkendte model med seks basale kommunikationselementer: (1) afsender, (2) kontekst, (3) meddelelse (talehandling), (4) kontakt (medium), (5) kode (sprog) og (6) modtager. Da oversættelse jo er formidlet kommunikation, skal oversætteren ikke alene tage hensyn til måltekstens kommunikationssituation, men også overveje og analysere udgangstekstens.

Nogle gange er oversættelsens afsender(e) og modtager(e) langt fra hinanden i tid og/eller sted. Så skal oversætteren bruge tid på at analysere udgangstekstens oprindelige betydning, og det vil ofte være svært at finde brugbare sproglige ækvivalenter til målteksten. Et eksempel på en oversættelse, som er ekstremt langt fra sin udgangstekst, kunne måske være Jo Nesbøs norske spændingsroman Macbeth fra 2018, som er en kreativ nyfortolkning af William Shakespeares berømte tragedie Macbeth fra 1623.

Som det fremgår af tabellen nedenfor, er alle kommunikationselementer forskellige i eksemplet med Macbeth (markeret med rødt).

Andre gange er udgangstekstens afsender(e) og måltekstens modtager(e) til stede samtidig. Prøv f.eks. at overveje denne situation:

En dansk stutteriejer og ejer af en berømt væddeløbshest skal interviewes til et internationalt tidsskrift af en britisk journalist. Stutteriejeren føler sig ikke tryg ved at skulle interviewes på engelsk, og du er derfor som engelskkyndig blevet bedt om at være tilstede og oversætte for stutteriejeren og journalisten. Interviewet starter med, at den danske ejer stolt fremviser sit stutteri og den berømte væddeløbshest. På et tidspunkt går journalisten hen til hesten og rækker hånden frem. Hesten virrer nervøst med hovedet, og ejeren siger venligt, men bestemt: Du skal ikke klappe hesten. Hvordan vil du oversætte?

Som det fremgår af tabellen nedenfor, er alle kommunikationselementer undtagen sproget (nummer 5) de samme for både udgangstekst og måltekst i dette eksempel.

Lad os se på nogle mulige måltekster (oversættelser) .

(1) You must not stroke the horse. Til denne og den efterfølgende oversættelse har jeg anvendt Gyldendals Store Røde Ordbog Dansk-Engelsk, som er en god kilde til (påståede) sproglige ækvivalenter mellem dansk og engelsk. I ordbogsartiklen om ’hest’ anføres der ud over ’horse’ som første ækvivalent også andre ækvivalenter, men de har andre konnotationer (pony, nag) eller bruges i specifikke situationer (f.eks. ’mount’, som betyder ridehest). Da ’horse’ synes at have samme denotative betydning som ’hest’, må vi antage, at de to ord er ækvivalenter. Noget lignende gør sig gældende for de andre fire ord i oversættelsen. Denne oversættelse er meget direkte, men kunne vel godt bruges i en snæver vending.

(2) You must not hold your horses. I ordbogsartiklen om ’hest’ kan man også se en liste over nogle faste udtryk som f.eks. ’at klappe hesten’, som betyder noget i retningen af ’at tage det roligt’. Udtrykket ’hold your horses’ opgives som ækvivalent for det dansk udtryk i eksemplet. Konteksten taget i betragtning virker ’hold your horses’ dog forkert.

(3) You should not pet the horse. En anden måde at finde sproglige ækvivalenter på er at anvende Google Oversæt, som leverer oversættelser på et splitsekund og ganske gratis. Denne form for oversættelse (maskinoversættelse) er dog problematisk, da brugerne ikke aner, hvor ækvivalenterne kommer fra, og hvordan de er opstået. Google Oversæt benytter sig efter sigende af komplekse statistiske algoritmer til at finde sproglige ækvivalenter i kæmpemæssige, flersprogede tekstsamlinger og oversættelser på nettet. Denne tyvagtige brug af andres tekster og oversættelser overtræder formentlig de pågældendes copyright, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på her. For nogen tid siden gav Google Oversæt mig oversættelse (3), som måske godt kunne bruges i en snæver vending – rent bortset fra, at verbet ’pet’ nok ikke er helt korrekt, da det snarere bruges i betydningen at ’kæle for’ (f.eks. en kat eller en hund).

(4) Could I ask you not to go near that horse, please? Selv om stutteriejeren ikke udtrykker sig særlig høfligt, vil du sikkert bemærke, at hun ønsker at være venlig. Det er en kendt sag, at vi på dansk bruger meget få høflighedsmarkører, og at danskere har tendens til at sige tingene ret direkte, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi ønsker at fornærme nogen. I den givne situation vil det nok være en god idé at eksplicitere afsenderens venlige hensigt, når du oversætter meddelelsen til engelsk. Derved tager du hensyn til, at man på engelsk generelt lægger mere vægt på høflighed. Hvis du vælger en oversættelse som (4), trækker du ikke alene på din viden om sprog, men bruger også din viden om de andre elementer i kommunikationssituationen, som man skal, når man oversætter professionelt.

Med dette indlæg håber jeg at have vist, at selvom viden om sprog naturligvis er forudsætningen for at kunne oversætte, er oversættelse andet og mere end sprog. De andre elementer i kommunikationssituationen er mindst lige så vigtige som sproget for de valg, som oversætteren skal træffe. Det gælder uanset, hvem der oversætter, hvad der oversættes, hvor og hvornår der oversættes, og uanset hvilke hjælpemidler der anvendes til oversættelsen.

Glædelig International Oversættelsesdag!

Anne Schjoldager er lektor ved Afdeling for Engelsk, AU. Hun interesserer sig for oversættelsesteori, oversættelsesstrategier, teknologi-baseret oversættelse, tekstanalyse og tekstproduktion. Anne er medstifter af HAL (Humans, Applications and Languages).

En kommentar til “Oversættelse er andet og mere end sprog”

  1. Pointen med den svære oversættelse og at netop meget få faktisk anerkender dén præmis, er meget tydelig i softwarebranchen [min], hvor internationalisering og lokalisering igennem de sidste 30 år er blevet gjort stadig enklere. I hvert fald teknisk betragtet. Det betyder at ufatteligt mange, selv professionelle programmer, rangerer fra lettere komiske til næsten ubrugelige i deres danske oversættelser. Fælles for dem er, at de, helt åbenlyst, sjældent er oversat af nogen som kender originalsproget til bunds, dels at de ikke har investeret den nødvendige tid til at sætte sig ind i konteksten for de enkelte sætninger. Hvor ville jeg ønske denne artikel kom på forsiden af DRs hjemmeside – eller i TV Avisen – på lige fod med ikke at bade lige efter man har spist.

    Svar

Skriv en kommentar