Sociolingvistik

Har Danmark fået en ny dialekt?

Af
kristelig dagblad

Da et Ritzau-telegram med teksten “Forsker: Danmark har fået ny dialekt” røg ud om morgenen den 4. februar begyndte min telefon at ringe non-stop fra kl 6.20. TV2 News, Go’morgen Danmark, Go’aften Live, Aftenshowet, P1, P3, P4, Radio4, Radio Nova, og i alt 47 andre medier kunne ikke finde på andet, end at dække præcis den samme historie som alle andre medier. Nyheden om den “nye” dialekt nåede endda helt til Island.

ritzau

 

 

 

 

Baggrunden var et kort interview i Kristelig Dagblad, hvor jeg forklarede at danske dialekter bruges mindre og mindre, men at der samtidig opstår nye dialekter. Og at jeg forsker i sådan en, nærmere bestemt en dialekt i Aarhus Vest. Det … ↪

Siger han han dobbelt så tit som hun? Kvinder, mænd og sprog

Af
hvem sagde hvad 435087

”Hvem sagde hvad? Kvinder, mænd og sprog” af Helene Uri udkom i Norge i 2018 og vandt samme år den prestigefulde Bragepris. Nu er den udkommet i dansk oversættelse. Bogen handler om kønsforskelle i sprog og sprogbrug, men den handler i mindst lige så høj grad om den forskelsbehandling og regulære diskrimination af primært kvinder, som visse af de observerede kønsforskelle er udtryk for. Bogen er en pose blandede bolsjer, men alligevel den bedste bog om emnet på dansk.

Helene Uri (f. 1964) er norsk lingvist og forfatter. I romanen De bedste af os fra 2008 hudflettede hun nid og konkurrencementalitet i lingvistmiljøet på Oslo Universitet. Uri har en doktorgrad i lingvistik fra 1996 på en afhandling om afasi. Hun … ↪

F**k den store bandebog!

Af
Unknown 3

Det er ved at være sidste udkald, hvis man stadig mangler at få de sidste julegaver på plads. Men frygt ej – Lingoblog hjælper dig! I dag bringer vi nemlig en (dobbelt) anmeldelse af en julegaveidé til de sproginteresserede. Eller er det en advarsel?

Hvad skal man vide om bogen? Man skal vide, at bogen er let at læse, har flotte billeder, og at bogen er skrevet på sådan en påtaget sjov ”vi-er-ikke-bange-for-at-bruge-bandeord-i-bogen”-agtig måde. Og det er der ikke noget i vejen med. Da jeg læste bogen første gang må jeg tilstå, at jeg ikke var specielt imponeret. Men jeg læste nok også bogen forkert. Derfor kommer der herunder to korte anmeldelser. Jeg vil først anmelde bogens indhold som sprogforsker. … ↪

Tak til alle de der gør en indsats for vores sikkerhed – om talestile og nultolerance

Af
Dronning Margerethe 5 sep 2004

Lus i skindpelsen

Med sin nytårstale d. 31. december 2016 kom dronningen til at sætte gang i en heftig sprogdebat. Hun sagde bl.a.:

”Danmark kan ikke fungere uden alle de, der gør en indsats i produktionen”,

”Her er god grund til at sige tak til alle de, der gør en indsats for vores sikkerhed” og

”Min tak og nytårshilsen går også til alle de, der sørger for, at vi kan leve trygt i hverdagen såvel som på en festaften som denne.”

Anstødsstenen var formen de; det burde have været dem, mente mange bidragsydere til den intense debat. Man kunne bl.a. se indlæg af typen:

”Det er ikke så mærkeligt, at vore børn roder rundt i ligger og lægger… ↪

Denne nationalsang skal være Europas internationalsang

Af
dd 29

Den ældste nationalhymne i Europa: lingvistisk analyse afslører forfatterens identitet 440 år efter dennes død.

I Nederlandene hedder nationalhymnen ”Wilhelmus”. Man siger nogle gange at det er verdens ældste nationalsang, men det viser sig at Japans nationalsang er ældre. Men Wilhelmus er vel den ældste i Europa, og i hvert fald den ældste nationalsang i verden hvor der er både en melodi og en tekst er fra 1500-tallet. Men man har aldrig vidst med sikkerhed hvem har skrevet den. Og nu har computerlingvister fundet et overraskende svar.

Først noget om nationalsange generelt. Jeg hader dem. Teksten og musik er bombastiske, nationalistiske jo næsten fascistiske og forfærdelige. Jeg ejer en CD med verdens nationalsange som jeg har hørt mange gange, … ↪

Frem med tiden!

Af
Back to the Future film series logo e1538931300776

Bevæger tid sig op, ned, frem eller tilbage? Bevæger vi os igennem tiden, eller bevæger tiden sig igennem os? Alle disse oplevelser af tid er uspecificerede i vores møde med verden, men de er specificerede i de sprog, vi taler. I et sociolingvistisk studie af 163 dansktalendes brug af tidsmetaforen ”frem” har jeg undersøgt, hvordan dansktalende opfatter tid.

Først et blik ud i verden

Et abstrakt begreb som tid kan forstås på mange forskellige måder. Ifølge Lakoff og Johnson bruger vi sproglige metaforer til at forstå abstrakte begreber som fx tid. Lige præcis tid sprogliggøres ofte ved hjælp af rumlige metaforer, som kan give os en idé om, hvordan tid opfattes på tværs af sprog og kulturer. På engelsk siger … ↪