Sociolingvistik

”Det handler om at erobre verden” – et nyt prosodisk fænomen

Af
risk erobre verden er et braetspil e1519392417209

Fire unge drenge skal til at spille brætspillet Risk i en fritidsklub i Aarhus Vest, og Simon på 15 år skal forklare de andre hvad det går ud på:

øh det et spil det handler om at erobre veːrdenː↗

Pilen og kolonerne i ordet ”verden” viser at ordet udtales med forlængede stavelser og med en markant stigende intonation.

I mit bachelorprojekt har jeg beskrevet en ny type intonation observeret i optagelser af unge som taler såkaldt ’multi-etnolekt’.

Intonationsstigning i slutningen af en sætning er ikke et nyt fænomen i sig selv, men når vi lyttede til optagelserne af Risk-spillet hørte vi intonationsstigningen brugt rigtig mange gange, og på en måde som for os lød meget … ↪

Jeg er i hvert fald ikke tosproget..!

Af

Myter om tosprogede #1

Der findes mange myter om tosprogede og tosprogethed – men hvad betyder de ord overhovedet?

Det vil jeg også gerne vide! Bruges det ikke om indvandrere?

Jo, i hvert fald her i Danmark. Det er en eufemisme – et pænere ord, der skal erstatte gamle ord og ‘camouflere’ deres negative associationer. Se for eksempel den her overskrift:

img 3537

Det lyder ’pænest’ at skrive “tosprogede” – og her kommer det næsten til at lyde, som om børnenes tosprogethed er grunden til, at der er mere vold i deres skoledistrikter!

At kunne flere sprog gør dig jo ikke voldelig! Men jeg hører også politikere bruge ordet… Har de ikke en officiel definition?

§1 i undervisningsministeriets bekendtgørelse om folkeskolens undervisning … ↪

Navnetegn i dansk tegnsprog

Af
Danish SL Figure 1 Danish sign^language

Et navnetegn er et personligt tegn, som tildeles døve, hørehæmmede og hørende personer, der færdes i døvesamfundet. Mundbevægelsen, der ledsager tegnet, gengiver hele eller dele af det formelle fornavn, personen har fået ved dåb eller navngivning. Navnetegn kan sidestilles med kælenavne i talte sprog, hvor en person, der f.eks. arbejder som smed, af vennerne kan omtales som ’Smeden’ (’Der kommer Smeden!’) i stedet for at bruge vedkommendes fornavn. Navnetegn findes ikke kun i dansk tegnsprog (DTS), men i mange, hvis ikke alle de tegnsprog, der er forsket i til dato.

Det varierer meget, hvornår – og af hvem – man får sit navnetegn, og det kan afhænge af ens tilhørsforhold til døvesamfundet. Et navnetegn tildeles enten af personens forældre eller … ↪