Peter Bakker

Peter Bakker er sprogforsker ved Aarhus Universitet. Han læste nederlandsk sprog og litteratur, kulturantropologi og almen lingvistik på universitetet i Amsterdam og bretonsk og baskisk ved Leiden Universitet. Han arbejder ved grænsefladen mellem antropologi, historie og lingvistik, især hvordan og hvorfor ​​nye sprog opstår. Hans doktorafhandling handlede om Michif, et canadisk blandet sprog med indianske verber og franske navneord.         Han har publiceret om tvillinger, der skaber deres eget sprog, om strukturer af improviserede handelssprog (såkaldte pidgins) og om kreolske sprog - modersmål, der er opstået fra begrænset input. Han er også interesseret i Romani (Sigøjnersprog), den store sproglige mangfoldighed i Nord- og Sydamerika med næsten 200 sprogfamilier og sprog i Karibien.

For et frit ukrainsk! Særlig sproglig operation for Ukraine: Gratis ukrainsk-dansk-ukrainsk ordbog for fordrevne ukrainere og deres hjælpere.

Af
20220602 090036 scaled

 (див. український текст нижче)

Da jeg besøgte en gammel ven, en landmand, på sin gård, fortalte han mig, at han havde givet et tilflugtssted i sit bondehus til et par ukrainere, der var flygtet fra volden i deres hjemland. Damerne og deres familier var meget glade for deres nye sted. I mellemtiden er de dog rykket videre til Horsens og Hammel.

En stor udfordring var, at min ven og ukrainerne ikke kunne kommunikere med hinanden, fordi de ikke havde noget sprog tilfælles. Ukrainerne talte kun ukrainsk. Det er en illusion, at “alle” taler engelsk. Jeg vurderer, at hver 30 af flygtningene taler noget (noget) engelsk.

Så tænkte jeg: der er en opgave for sprogforskere her. Og vi kan bidrage til … ↪

Underlige sproglove i verden

Af
unnamed

Nogle gange er det godt at skulle rydde op. Det gjorde jeg i sidste måned. Så fandt jeg en bog som jeg læste med fordel og fun i sin tid. Der røg to containere med papirer, men bogen om sproglove beholdt jeg. Jeg havde den gang markeret alle love om sprog med et kryds i bogen. Jeg er jo sprognørd.

For mange år siden var jeg i London. Der så jeg en boghandel specialiseret i bøger om jura og lovgivning. Jeg skulle jo undervise i et kursus om sprogpolitik, som var dengang aktuel i Danmark, så jeg tænkte, at de måske havde nyttig litteratur. Jeg gik så ind, og jeg spurgte om de havde bøger om sprog. Nej, det havde … ↪

Har lingvister vundet årets forskningskommunikationspris? Er der HOPE? Håb?

Af
Screenshot 2022 05 02 at 18.36.06

I begyndelsen af april i år fik jeg en mail med overskriften ”Personlig invitation til Forskningskommunikationsprisen 2022”. I mailen kunne jeg læse:

”Du har modtaget en personlig invitation til uddelingen af Forskningskommunikationsprisen 2022 fra uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen.”

Screenshot 2022 05 02 at 18.36.06

Først tænkte jeg, kunne det være at Lingoblog.dk er nomineret, og at jeg derfor blev inviteret? Det lød spændende…

Men så læste jeg også:

” Tusind tak for dit bidrag til årets Forskningens Døgn og Bestil en Forsker.”

Unknown

Aha. Det var vel ikke på grund af Lingoblog at jeg fik en ”personlig invitation” fra ministeren. Vil ministeriet belønne os fra Lingoblog med en pris? Jeg ved egentlig ikke om ministeren kender Lingoblog endnu. Det skulle han.

Brevet nævner også “Bestil en … ↪

Jan Eijkelboom, byens digter i Dordrecht, Nederlandene, blev inspireret af et halvt dusin sprog

Af
prints 3 2 552 328436 740x540 1

Går du ind i en boghandel i Danmark eller Nordamerika, finder du hylderne fyldt med biografier. Jeg har aldrig rigtig forstået, hvorfor så mange mennesker gerne vil læse om andre menneskers liv.

Nu har jeg lige læst en biografi for første gang i mit liv. Nej vent, jeg har også engang læst – og anmeldt – en biografi om den danske sprogforsker Eli Fischer-Jørgensen. Jeg nød faktisk at læse den anden biografi. Det er livshistorien om Jan Eijkelboom, den berømte sent blomstrende digter fra Dordrecht. Det er byen i Nederlandene hvor jeg er vokset op. Jeg kendte ham. Eller kendte? Han var far til min bedste ven fra gymnasiet, hans ældste søn Kors. Jeg har set digteren utallige gange, … ↪

Hvordan får svampe deres navn? En dame i en el-scooter kender svaret

Af
Mushrooms in Elatia forest 1

Vi går tur i skoven. Otto ved meget om naturen. Især om træer. Han bor i Brummen i Gelderland, Nederlandene (landet som danskere fejlagtigt kalder for Holland). Der er smukke floder, åer og skove og enge. Få andre mennesker går i skoven. Nu og da ser vi en svamp. Otto fortæller om Hannie Wijers, en lokal dame, der ved meget om svampe. Hun kører rundt på sin el-scooter gennem skoven. Jeg havde allerede set nogen køre rundt på skovstierne i en el-scooter. Jeg tænkte, hvor dejligt, at hun trods sin el-scooter stadig kører gennem skoven. Otto fortæller, at fru Wijers har fået specialdæk sat på sin el-scooter for at kunne suse gennem skoven på de smalle stier. Og hun har … ↪

Lys på sprog: en julegave for sprogfreaks og sprogpedanter

Af
Screenshot 2021 12 08 at 09.20.56

Alle kender vel Bezzerwizzers sprogversion og Sprogspillet – to nyere danske spil som har med sprog at gøre. Begge er blevet anmeldt på Lingoblog. Det var gode julegaver i foregangne år.

Sprogspillet blev udviklet af forfatter og sprognørd Susanne Staun. Nu har hun udviklet noget nyt, som Lingoblog-læsere kan være glade for. Og en god gave til folk, der er vilde med sprog. Hvis ikke der er andre der tænker på det, kan de måske lægge gaven under juletræet til dem selv! Hun har nemlig udviklet ”sproglys”: glas med en duftende stearinlys i, og en passende sprogtekst på ydre siden.

Hun sendte os et anmeldelseseksemplar, og den havde teksten:

Sproglys med tæft og en behageligt behersket duft af luskebusk og

… ↪

Ordbogsspillet: til læring og underholdning

Af
bennet family

Ordbogsspillet er et underholdende selskabsspil, og det koster intet. Det vil sige, hvis du allerede har en ordbog og papirark, der er blanke på mindst den ene side samt et antal kuglepenne/blyanter, så alle har et ark papir og noget at skrive med.

Jeg har spillet det med mellem seks og atten mennesker. Man spiller individuelt, og det kan være mindre om hvem der vinder end om at have det sjovt.

Spillet er enkelt. Du tager en ordbog fra din bogreol på et sprog, som alle kender, eller et sprog, som ingen kender, men så skal det være en tosproget ordbog, helst i begge retninger. Normalt spilles det med en (ikke for elementær) etsproget ordbog. Alle deltagere har en pen … ↪