Peter Bakker

Peter Bakker er sprogforsker ved Aarhus Universitet. Han læste nederlandsk sprog og litteratur, kulturantropologi og almen lingvistik på universitetet i Amsterdam og bretonsk og baskisk ved Leiden Universitet. Han arbejder ved grænsefladen mellem antropologi, historie og lingvistik, især hvordan og hvorfor ​​nye sprog opstår. Hans doktorafhandling handlede om Michif, et canadisk blandet sprog med indianske verber og franske navneord.         Han har publiceret om tvillinger, der skaber deres eget sprog, om strukturer af improviserede handelssprog (såkaldte pidgins) og om kreolske sprog - modersmål, der er opstået fra begrænset input. Han er også interesseret i Romani (Sigøjnersprog), den store sproglige mangfoldighed i Nord- og Sydamerika med næsten 200 sprogfamilier og sprog i Karibien.

Esperanto som et nationalsprog: den italienske hær invaderede en rebelsk fremmed magt

Af
806f80ca64b37cac163dba3cfaeb299b 400x 212x300 1

I dag er det Esperanto dag. I den anledning undersøger vi sandhed og virkelighed ved en af de stater som havde Esperanto som nationalsprog. På nuværende tidspunkt en kæmpe film.

I 1968 var verden i oprør. Demonstrationer af unge mod det politiske establishment i større byer i Europa, Nord- og Sydamerika. Det år er det lykkedes en italiensk ingeniør i 40’erne at bygge en ø, lidt som en boreplatform, uden for Italiens territorialfarvand. Giorgio Rosa var hans navn. Hans mikronation, der dækkede 400 kvadratmeter, havde en bar, et postkontor, en restaurant. Turister ankom med båd, hovedsageligt fra havnen i Rimini i Italien, en 20-minutters sejltur. Bygherrerne af øen erklærede uafhængighed, og Rosa blev valgt, eller selvvalgt, som præsident for denne … ↪

Mikronationer og deres nationalsprog

Af
Ladonia

Hvad er en mikronation? Måske tænker nogle på små lande som San Marino eller Andorra. Nej, de er for store. En mikronation kan være så lille som 186 kvadratmeter, som Baroniet Caux, omgivet af byen Toronto, Canada. Eller endnu mindre. En af dem er endda mobil.

Der findes snesevis af mikronationer. I turistguiden “Micronations. The Lonely Planet Guide to Home-Made Nations” bliver mange af dem behandlet, inklusive lige så mange kortlivede. Coveret indeholder en advarsel: RIGTIGE MENNESKER. RIGTIGE STEDER. 100 % SAND. Eksemplaret i min besiddelse er fra 2006. Det er ikke blevet opdateret eller genoptrykt siden. Nedenfor kan du finde links til opdateret information om de fleste af dem. Bogen indeholder korte beskrivelser af flere sådanne selverklærede stater og … ↪

For et frit ukrainsk! Særlig sproglig operation for Ukraine: Gratis ukrainsk-dansk-ukrainsk ordbog for fordrevne ukrainere og deres hjælpere.

Af
20220602 090036 scaled

 (див. український текст нижче)

Da jeg besøgte en gammel ven, en landmand, på sin gård, fortalte han mig, at han havde givet et tilflugtssted i sit bondehus til et par ukrainere, der var flygtet fra volden i deres hjemland. Damerne og deres familier var meget glade for deres nye sted. I mellemtiden er de dog rykket videre til Horsens og Hammel.

En stor udfordring var, at min ven og ukrainerne ikke kunne kommunikere med hinanden, fordi de ikke havde noget sprog tilfælles. Ukrainerne talte kun ukrainsk. Det er en illusion, at “alle” taler engelsk. Jeg vurderer, at hver 30 af flygtningene taler noget (noget) engelsk.

Så tænkte jeg: der er en opgave for sprogforskere her. Og vi kan bidrage til … ↪

Underlige sproglove i verden

Af
unnamed

Nogle gange er det godt at skulle rydde op. Det gjorde jeg i sidste måned. Så fandt jeg en bog som jeg læste med fordel og fun i sin tid. Der røg to containere med papirer, men bogen om sproglove beholdt jeg. Jeg havde den gang markeret alle love om sprog med et kryds i bogen. Jeg er jo sprognørd.

For mange år siden var jeg i London. Der så jeg en boghandel specialiseret i bøger om jura og lovgivning. Jeg skulle jo undervise i et kursus om sprogpolitik, som var dengang aktuel i Danmark, så jeg tænkte, at de måske havde nyttig litteratur. Jeg gik så ind, og jeg spurgte om de havde bøger om sprog. Nej, det havde … ↪

Har lingvister vundet årets forskningskommunikationspris? Er der HOPE? Håb?

Af
Screenshot 2022 05 02 at 18.36.06

I begyndelsen af april i år fik jeg en mail med overskriften ”Personlig invitation til Forskningskommunikationsprisen 2022”. I mailen kunne jeg læse:

”Du har modtaget en personlig invitation til uddelingen af Forskningskommunikationsprisen 2022 fra uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen.”

Screenshot 2022 05 02 at 18.36.06

Først tænkte jeg, kunne det være at Lingoblog.dk er nomineret, og at jeg derfor blev inviteret? Det lød spændende…

Men så læste jeg også:

” Tusind tak for dit bidrag til årets Forskningens Døgn og Bestil en Forsker.”

Unknown

Aha. Det var vel ikke på grund af Lingoblog at jeg fik en ”personlig invitation” fra ministeren. Vil ministeriet belønne os fra Lingoblog med en pris? Jeg ved egentlig ikke om ministeren kender Lingoblog endnu. Det skulle han.

Brevet nævner også “Bestil en … ↪

Jan Eijkelboom, byens digter i Dordrecht, Nederlandene, blev inspireret af et halvt dusin sprog

Af
prints 3 2 552 328436 740x540 1

Går du ind i en boghandel i Danmark eller Nordamerika, finder du hylderne fyldt med biografier. Jeg har aldrig rigtig forstået, hvorfor så mange mennesker gerne vil læse om andre menneskers liv.

Nu har jeg lige læst en biografi for første gang i mit liv. Nej vent, jeg har også engang læst – og anmeldt – en biografi om den danske sprogforsker Eli Fischer-Jørgensen. Jeg nød faktisk at læse den anden biografi. Det er livshistorien om Jan Eijkelboom, den berømte sent blomstrende digter fra Dordrecht. Det er byen i Nederlandene hvor jeg er vokset op. Jeg kendte ham. Eller kendte? Han var far til min bedste ven fra gymnasiet, hans ældste søn Kors. Jeg har set digteren utallige gange, … ↪

Hvordan får svampe deres navn? En dame i en el-scooter kender svaret

Af
Mushrooms in Elatia forest 1

Vi går tur i skoven. Otto ved meget om naturen. Især om træer. Han bor i Brummen i Gelderland, Nederlandene (landet som danskere fejlagtigt kalder for Holland). Der er smukke floder, åer og skove og enge. Få andre mennesker går i skoven. Nu og da ser vi en svamp. Otto fortæller om Hannie Wijers, en lokal dame, der ved meget om svampe. Hun kører rundt på sin el-scooter gennem skoven. Jeg havde allerede set nogen køre rundt på skovstierne i en el-scooter. Jeg tænkte, hvor dejligt, at hun trods sin el-scooter stadig kører gennem skoven. Otto fortæller, at fru Wijers har fået specialdæk sat på sin el-scooter for at kunne suse gennem skoven på de smalle stier. Og hun har … ↪