Peter Bakker

Peter Bakker er sprogforsker ved Aarhus Universitet. Han læste nederlandsk sprog og litteratur, kulturantropologi og almen lingvistik på universitetet i Amsterdam og bretonsk og baskisk ved Leiden Universitet. Han arbejder ved grænsefladen mellem antropologi, historie og lingvistik, især hvordan og hvorfor ​​nye sprog opstår. Hans doktorafhandling handlede om Michif, et canadisk blandet sprog med indianske verber og franske navneord.         Han har publiceret om tvillinger, der skaber deres eget sprog, om strukturer af improviserede handelssprog (såkaldte pidgins) og om kreolske sprog - modersmål, der er opstået fra begrænset input. Han er også interesseret i Romani (Sigøjnersprog), den store sproglige mangfoldighed i Nord- og Sydamerika med næsten 200 sprogfamilier og sprog i Karibien.

Månen i min kuffert – ufrivillig migration og sprog

Af
Svart Vit Enkel Citat Instagram Inlagg

Danskeren Roxana Kia har et specielt liv med rødder i Iran, Sverige og Argentina og derfor også et liv med mange sprog. Jeg mødte hende i Italien i foråret 2025, hvor hun fortalte, at hun var i gang med at skrive en roman om sit liv. Denne anmeldelse kan derfor ikke være helt objektiv. Der holdt hun også et foredrag om sine rødder, hvor hendes iranske farfar var nævnt som en af den daværende Shahs loyale (?) medarbejdere. Han var en kendt figur i landet. I 1979 blev det vestligt-orienterede regime væltet, Shahen blev afsat og regeringen erstattet af præstestyret med en religiøs person som den vigtigste beslutningstager, en Ayatollah som øverste leder. Det er Ayatollahen som stadig styrer … ↪

Shaetlan: et ungt sprog med gamle rødder – et nordisk sprog, der nu officielt er anerkendt

Af
Skaermbillede 2025 10 29 112859 1

En anmeldelse af bogen på engelsk kan læses her.

Shetland er en øgruppe, der administrativt hører under Skotland. Skotland hører administrativt under Storbritannien. Storbritannien er udtrådt af Den Europæiske Union, men var tidligere en del af EU. Briterne føler sig ikke som europæere, i hvert fald ikke et lille flertal, så de forlod EU. Skotterne føler sig ikke engelske, men de har ikke lov til at stemme om uafhængighed. Shetlænderne føler sig ikke skotske, og der er en del, der gerne vil have selvstyre, lidt ligesom Færøerne har inden for det danske kongerige. Der bor omkring 23.000 mennesker på Shetland (ja, i Shetland, ikke på Shetland). De har deres eget sprog.

Engang talte man norn på disse øer, efter

… ↪

Er baskisk beslægtet med det afrikanske sprog dogon?

Af
Screenshot 2025 10 27 at 15.21.30 1

I dag er det baskisk sprogdag, som vi fejrer på Lingoblog med en artikel af Peter Bakker.

Én person i Spanien har hævdet, at baskisk er beslægtet med dogon-sproget, der tales i Mali i Afrika. Giver denne påstand mening? Det lyder usandsynligt, men det er vigtigt ikke at afvise idéen uden at undersøge beviserne.

Baggrundsinformation:
Sprog klassificeres i sprogfamilier. Det er bevist, at sprogene i en familie er beslægtede, dvs. forskere er sikre på, at disse sprog stammer fra det samme sprog, som måske blev talt for mange årtusinder siden. Nogle sprog familier er så små, at de kun består af ét sprog, for eksempel baskisk. Et sprog som baskisk er derfor strengt taget ikke en familie, men kaldes et … ↪

Hugo Brandt Corstius – skør, skræmmende og sjov: En genial forfatter og ikke-så-produktiv lingvists liv og værk

Af
afbeelding 2

Hvorfor læser folk egentlig biografier? Jeg har altid undret mig. Hele hylder i boghandlere er fulde af dem. Nu har jeg endelig selv læst en biografi, og jeg fandt den fascinerende.

Hvor mange boglange biografier er der egentlig blevet udgivet af lingvister? Fra toppen af ​​mit hoved: Kirsten Rask skrev en biografi om Rasmus Rask. Otto Jespersens En sprogmands Levned er en selvbiografi. Bogen om amerikaneren Harrington, Encounter with an Angry God, Recollections of my Life with John Peabody Harrington, blev skrevet af hans kone. Bob Dixons selvbiografi hedder I am a linguist/Jeg er en lingvist (ups, den har jeg også læst og anmeldt). Lingvist Robert A. Hall skrev en biografi om lingvisten Leonard Bloomfield. Der er biografier om … ↪

Teanga Chomharthaíochta na hÉireann: Oprindelsen af ​​et kønsopdelt irsk tegnsprog

Af
Sign Languiage Day logo 1

I dag er det den 23. september, og det betyder, at det er den internationale dag for tegnsprog, udråbt som sådan af FN. I år ledte Lingoblog forgæves efter en ekspert i internationalt tegnsprog til at fejre dette med os. Peter Bakker bidrager med et indlæg om et særligt tegnsprog: irsk tegnsprog, det eneste tegnsprog for døve, der har en såkaldt genderlect.

Irsk tegnsprog udviklede sig på skoler for døve piger og drenge i 1800-tallet. Det er dokumenteret, at der også fandtes tegnsprog i Irland før den tid, men de var sandsynligvis ret forskellige på tværs af landet. Da irske døve ikke længere blev holdt hjemme, men blev samlet i skoler for døve, blev drengenes og pigernes tegnsprog homogeniseret. Faktisk … ↪

Sæt seks par med deres babyer på en øde ø og lad dem tale, del 4: Enden på projektet

Af
islands

Dette er fjerde og sidste indlæg i serien. Læs de tre foregående dele her: del 1    del 2     del 3

Projektet blev rost af verdensberømte lingvister som William Labov og David DeCamp og lingvistikmedarbejderen ved National Science Foundation, Paul Chapin. Men ikke alle i lingvistikkens verden var begejstrede. John Lynch, en australskfødt lingvist, specialist i sprogene i Vanuatu-øgruppen i Stillehavet, havde udført omfattende sprogligt feltarbejde på Stillehavsøer, og han skrev:

Projektet er uetisk, racistisk og udnyttende, især i betragtning af at forsøgspersonerne [nogle forskere kalder projektdeltagere eller person-‘forsøgspersoner’] skal komme fra områder med ringe eller ingen kontakt med den vestlige verden. Det ser ud til, at der ikke er nogen måde, hvorpå projektets konsekvenser kan gøres bekendt med dem. Ingen

… ↪

Sæt seks par med deres babyer på en øde ø og lad dem tale, del 3: Et ‘ret vanvittigt’ forskningsprojekt

Af
twins

Dette er tredje ud af fire afsnit i serien. Læs de foregående dele her: del 1     del 2

I 1970’erne var Derek Bickerton i kontakt med lingvisten Tom (tidligere Talmy) Givón. Givón var gået fra biologi til lingvistik og havde bidraget med en række vigtige bøger om funktionel lingvistik og universelle grammatiske træk. Ligesom Bickerton havde han også udgivet nogle romaner tidligt i sin karriere. Givón havde arbejdet med og publiceret om mange forskellige sprog, fx. Bemba i Afrika, det indfødte sprog Ute i  reservater i USA, og han talte flydende hebraisk og engelsk. I sit CV angiver han “language capabilities” eller ‘sproglige færdigheder’ i ikke færre end 25 sprog fra Afrika, Nordamerika, Papua Ny Guinea, Himalaya og Europa, samt … ↪