Peter Bakker

Peter Bakker er sprogforsker ved Aarhus Universitet. Han læste nederlandsk sprog og litteratur, kulturantropologi og almen lingvistik på universitetet i Amsterdam og bretonsk og baskisk ved Leiden Universitet. Han arbejder ved grænsefladen mellem antropologi, historie og lingvistik, især hvordan og hvorfor nye sprog opstår. Hans doktorafhandling handlede om Michif, et canadisk blandet sprog med indianske verber og franske navneord. Han har publiceret om tvillinger, der skaber deres eget sprog, om strukturer af improviserede handelssprog (såkaldte pidgins) og om kreolske sprog - modersmål, der er opstået fra begrænset input. Han er også interesseret i Romani (Sigøjnersprog), den store sproglige mangfoldighed i Nord- og Sydamerika med næsten 200 sprogfamilier og sprog i Karibien.

Intergalaktisk sprogvidenskab: Det udenjordiske sprog fra Angine de Poitrine er blevet dechifreret

16/06/2026 Af Peter Bakker

Af Retep Rakbek, Berte Pakker, Pratek Beek og Peter Bakker

Folk/rock/metal/elektronik-bandet Angine de Poitrine er ved at erobre verden. To-mandsbandet er kendt for musik, der ikke stammer fra Jorden, og som ifølge musikologer tilsyneladende er mikrotonal. Den første landing fandt sted i den lille by Saguenay, Québec, en by med omkring 150.000 indbyggere. Deres koncerter bliver som regel hurtigt udsolgt. Deres eksoplanetariske sprog er endnu ikke blevet undersøgt af lingvister. Dette er den første analyse.

Sprogdata

Musikerne har, trods deres 333 års tilstedeværelse på vores planet, endnu ikke lært at tale jordisk, men de forstår nok fransk og engelsk til lejlighedsvis at give et interview, hvor spørgsmålene stilles på menneskesprogene, men de svarer på deres eget sprog. Og det … ↪

At gøre grin med det engelske sprog

09/06/2026 Af Peter Bakker

Piger og drenge i lufthavne, de keder sig måske. Det kunne være dig. Hvad gør du? Du finder en boghandel. Der opdager du en bog der ser interessant ud, og du køber den, og du begynder at læse den – hvis du kan finde et sted at sidde. Bogen er faglitteratur, og selvfølgelig handler den om sprog.

Dette skete for en, jeg kender (jeg tager derimod toget, når jeg kan), og hun købte bogen til mig, ikke til sig selv, da hun arbejder inden for de hårde naturvidenskaber, og jeg fandt den under juletræet. Tak.

The Language-Lover’s Lexipedia er en bog, og den har undertitlen an A-Z of linguistic curiosities. Bogen er på engelsk. Forfatteren hedder Joshua Blackburn, og … ↪

Månen i min kuffert – ufrivillig migration og sprog

27/01/2026 Af Peter Bakker

Danskeren Roxana Kia har et specielt liv med rødder i Iran, Sverige og Argentina og derfor også et liv med mange sprog. Jeg mødte hende i Italien i foråret 2025, hvor hun fortalte, at hun var i gang med at skrive en roman om sit liv. Denne anmeldelse kan derfor ikke være helt objektiv. Der holdt hun også et foredrag om sine rødder, hvor hendes iranske farfar var nævnt som en af den daværende Shahs loyale (?) medarbejdere. Han var en kendt figur i landet. I 1979 blev det vestligt-orienterede regime væltet, Shahen blev afsat og regeringen erstattet af præstestyret med en religiøs person som den vigtigste beslutningstager, en Ayatollah som øverste leder. Det er Ayatollahen som stadig styrer … ↪

Shaetlan: et ungt sprog med gamle rødder – et nordisk sprog, der nu officielt er anerkendt

30/12/2025 Af Peter Bakker

En anmeldelse af bogen på engelsk kan læses her.

Shetland er en øgruppe, der administrativt hører under Skotland. Skotland hører administrativt under Storbritannien. Storbritannien er udtrådt af Den Europæiske Union, men var tidligere en del af EU. Briterne føler sig ikke som europæere, i hvert fald ikke et lille flertal, så de forlod EU. Skotterne føler sig ikke engelske, men de har ikke lov til at stemme om uafhængighed. Shetlænderne føler sig ikke skotske, og der er en del, der gerne vil have selvstyre, lidt ligesom Færøerne har inden for det danske kongerige. Der bor omkring 23.000 mennesker på Shetland (ja, i Shetland, ikke på Shetland). De har deres eget sprog.

Engang talte man norn på disse øer, efter

… ↪

Er baskisk beslægtet med det afrikanske sprog dogon?

03/12/2025 Af Peter Bakker

I dag er det baskisk sprogdag, som vi fejrer på Lingoblog med en artikel af Peter Bakker.

Én person i Spanien har hævdet, at baskisk er beslægtet med dogon-sproget, der tales i Mali i Afrika. Giver denne påstand mening? Det lyder usandsynligt, men det er vigtigt ikke at afvise idéen uden at undersøge beviserne.

Baggrundsinformation:
Sprog klassificeres i sprogfamilier. Det er bevist, at sprogene i en familie er beslægtede, dvs. forskere er sikre på, at disse sprog stammer fra det samme sprog, som måske blev talt for mange årtusinder siden. Nogle sprog familier er så små, at de kun består af ét sprog, for eksempel baskisk. Et sprog som baskisk er derfor strengt taget ikke en familie, men kaldes et … ↪

Hugo Brandt Corstius – skør, skræmmende og sjov: En genial forfatter og ikke-så-produktiv lingvists liv og værk

14/10/202514/10/2025 Af Peter Bakker

Hvorfor læser folk egentlig biografier? Jeg har altid undret mig. Hele hylder i boghandlere er fulde af dem. Nu har jeg endelig selv læst en biografi, og jeg fandt den fascinerende.

Hvor mange boglange biografier er der egentlig blevet udgivet af lingvister? Fra toppen af mit hoved: Kirsten Rask skrev en biografi om Rasmus Rask. Otto Jespersens En sprogmands Levned er en selvbiografi. Bogen om amerikaneren Harrington, Encounter with an Angry God, Recollections of my Life with John Peabody Harrington, blev skrevet af hans kone. Bob Dixons selvbiografi hedder I am a linguist/Jeg er en lingvist (ups, den har jeg også læst og anmeldt). Lingvist Robert A. Hall skrev en biografi om lingvisten Leonard Bloomfield. Der er biografier om … ↪

Teanga Chomharthaíochta na hÉireann: Oprindelsen af et kønsopdelt irsk tegnsprog

23/09/2025 Af Peter Bakker

I dag er det den 23. september, og det betyder, at det er den internationale dag for tegnsprog, udråbt som sådan af FN. I år ledte Lingoblog forgæves efter en ekspert i internationalt tegnsprog til at fejre dette med os. Peter Bakker bidrager med et indlæg om et særligt tegnsprog: irsk tegnsprog, det eneste tegnsprog for døve, der har en såkaldt genderlect.

Irsk tegnsprog udviklede sig på skoler for døve piger og drenge i 1800-tallet. Det er dokumenteret, at der også fandtes tegnsprog i Irland før den tid, men de var sandsynligvis ret forskellige på tværs af landet. Da irske døve ikke længere blev holdt hjemme, men blev samlet i skoler for døve, blev drengenes og pigernes tegnsprog homogeniseret. Faktisk … ↪