Latin

H.C. Ørsted

Af
1024px C.A. Jensen Portrait of the Physicist Hans Christian Oersted KMS8176 Statens Museum for Kunst

I 2020 fejrede vi 200-året for Hans Christian Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. Han var en fremragende fysiker. Men hvor mange er klar over at han også forandrede det danske sprog gennemgribende? Ørsted mente at store mængder af danske ord var blevet upræcise og forvirrende, og derfor lavede han nye. Mange af Ørsteds nyord bruger vi stadig hver eneste dag.

Sprogfornyeren

Ørsteds tid var opfindelsernes tid. Teknologien blomstrede, og verden fik transportmidler, maskiner, madvarer og luksusartikler man aldrig havde set før. Videnskaberne boomede.

Desværre fulgte det danske sprog ikke rigtig med. De fleste nye ting og begreber fik navne der bare blev overtaget fra tysk, fransk eller – endnu hyppigere – latin. Naturvidenskaberne havde fra gammel tid en forkærlighed for latinsk … ↪

Indoeuropæisk og jysk, svensk og dansk. En ny teori.

Af
9788793928015

Lingoblog har en primeur. Ole Steenstrup forklarer her kort sin innovative teori om hvor Indo-Europæiske sprog stammer fra. Ikke fra Anatolien, eller Sydvest Asien, eller Kurgan, eller de pontiske stepper, men fra Skandinavien. Se også Sørens Sandager Sørensen anmeldelse af Steenstrups bog på Lingoblog.

For at skabe et enkelt billede af den indoeuropæiske geografi, et billede der overhovedet gør det muligt at sammenfatte tanken om og evidensen af denne sprogæts oprindelse i Norden og det indenfor rammerne af en kronik, må vi se Norden inddelt i tre områder eller sprogankre, Jylland, Sjælland og Sverige. De tre ankres dialekter gælder herefter som *jysk: [ø]*dansk: = *dansk og *svensk. 

Men inden da et poetisk kig på … ↪

Nye ord fra et dødt sprog

Af
coronakrone JH

For et par år siden var det de færreste, der havde hørt om coronavirus. Artiklen her skal ikke handle om den pandemi, hele verden kom til at kende, men derimod om ord, der har rod i latin, og det har både corona og virus. Selv om latin er et dødt sprog, er det nemlig stadig produktivt, dvs. det bidrager stadig med nye ord og begreber. Det skyldes dels at det er fagsprog for nogle videnskaber, bl.a. medicin og dels at en stor del af det engelske ordforråd oprindelig kommer fra latin, og nogle af de nye engelske ord er derfor dannet af latinske låneord.

latinBåde corona og virus er klassiske latinske ord med stor udbredelse. Det hedder coronavirus på … ↪

Må man sige “neger”?

Af
black

Gang på gang dukker diskussionen op: Må man sige neger? De højtuddannede ruller det etymologiske argument frem, altså argumentet, der bygger på ordets oprindelse:

Neger stammer oprindeligt fra det latinske adjektiv niger med betydningen ‘sort’. På dansk har vi, ifølge Den Danske Ordbog, lånt ordet (via tysk/fransk) fra det spanske/portugisiske ord negro med betydningen ‘sort’ eller ‘sort person’. Argumentet lyder altså, at neger i virkeligheden bare betyder ‘sort’ og derfor er fuldstændig objektivt, ikke kan fornærme nogen og faktisk er det samme som at sige sort.

Jeg vil dog gerne problematisere præmissen for dette argument. Kan man sige, at et ord betyder det samme, som det gjorde på et andet sprog for nogle tusinde år siden?

Vi kan … ↪

De er Tossede, De Romere

Af
psammeticus taalproef 1

Tænk på et sprog, som man forbinder med kunst, videnskab og den højere kultur. Tænk på et gammelt sprog, som har lagt grundstenene til den vestlige civilisation. Tænk på det sprog, som kan lægge hele den akademiske verden for dine fødder og åbne enhver videnskabelig dør.

Det er nok ikke svært at gætte, hvilket sprog jeg hentyder til. Siden middelalderen, hvor sproget blev brugt til religiøse tekster og forbundet med de gejstlige, har latin været det sprog, som blev brugt af ‘de kloge’.

Sproget er også rod til den romanske sprogstamme, som indeholder mange af de sprog, som man støder på over hele verden i dag: Fransk, spansk, rumænsk, italiensk og mange flere. Også mange ord på dansk og engelsk … ↪