Dansk tegnsprog

Et indblik i Afdeling for Dansk Tegnsprog

Af
Janne og Elizabeth

I dag fejrer vi dansk tegnsprogs dag for 10. gang. Det er i dag også præcis 10 år siden at folketinget vedtog en ændring i bekendtgørelse af lov om Dansk Sprognævn, som blandt andet resulterede i oprettelsen af Afdeling for Dansk Tegnsprog ved Dansk Sprognævn i 2015. Den nye bekendtgørelse beskrev for første gang Dansk Tegnsprogsråd, som fik til opgave at udarbejde principper og retningslinjer for arbejdet med at følge og dokumentere det danske tegnsprog og at give råd og oplysninger om dansk tegnsprog. Rådets sekretariat skulle placeres hos Dansk Sprognævn og fik siden betegnelsen Afdeling for Dansk Tegnsprog. I afdelingen er vi i dag ansat to deltidsmedarbejdere, der tilsammen arbejder hvad der svarer til 1,2 årsværk.

Udover at sekretariatsbetjene … ↪

Et dialogmøde om revitalisering af dansk tegnsprog

Af
images

Dansk Sprognævn beskæftiger sig med det danske sprog, og de har også en Afdeling for Dansk Tegnsprog. Her arbejder tre lingvister, og to af dem har dansk tegnsprog som modersmål, den tredje som andetsprog. Hvert eller hvert andet år inviterer Afdeling for Dansk Tegnsprog til dialogmøde med mennesker fra forskellige dele af samfundet for at udveksle idéer, få input og holde fingeren på pulsen. Repræsenteret var bl.a. tegnsprogstolke, døvekirken, døveundervisning, plejehjem for døve, Center for Døve, Danmarks Døves Landsforbund, Center for Høretab, Dansk Tegnsprogsråd, Dansk Sprognævn, og akademia.

I år var temaet ”revitalisering”. Som flere bemærkede, har ordet to betydninger: at genoplive nogen eller noget som er bortgået, og, når man taler om sprog, kan det også betyde at … ↪

[bam], [bo] og andre lydbeskrivende mundbevægelser i dansk tegnsprog

Af
pexels photo tegnsprog

I dag er det FN’s internationale dag for tegnsprog. Tinne Lund oplyser os om dansk tegnsprog. 

Dansk tegnsprog tales primært af døve. Derfor kan det måske virke helt ulogisk at sproget indeholder noget der ligner onomatopoietika. Men det gør det! De findes som lydløse artikulationer af lyde, det vil sige at mundens bevægelse indikerer en lyd – men der findes også mundbevægelser, der beskriver lugte, vibrationer og andre sansemæssige indtryk. Der er bestemt ikke enighed i tegnsprogslitteraturen om hvordan disse mundbevægelser skal kategoriseres. Men de er med til at gøre en fortælling på tegnsprog meget levende – og sjov! I denne artikel vil jeg på baggrund af mit speciale om mundbevægelser i dansk tegnsprog berette om disse sjove onomatopoietika-lignende størrelser … ↪

Dansk tegnsprog – en ultrakort oversigt over dets historie

Af
images 1

Forventningen til en sproghistorisk artikel er at den handler om sprogets udvikling, men vi ved desværre meget lidt om dansk tegnsprogs udvikling. Vi kan spore omtaler og beskrivelser af dansk tegnsprog – eller tegnsprog, som det kort blev kaldt – tilbage til starten af 1800-tallet. Men det der er overleveret, er ikke tekster på sproget, men netop omtaler og så korte beskrivelser af dets opbygning (se litteraturoversigten til sidst) at det er vanskeligt at se nogen forandring over tid. Der findes fx en ordliste med 118 tegn fra 1871. Ifølge Thomas Troelsgaard (2006) er ca. 80 af de 118 tegn i brug i dag. Men dels er det ret tilfældigt hvad man kan udlede af at sammenligne 80 ord … ↪

Alfabetisk rækkefølge i tegnsprog? Hvordan er det muligt???

Af
thumbnail DSC02736 1

I dag er det International Tegnsprogdag. På trods af vores anstrengelser lykkedes det Lingoblog.dk i år ikke at finde en person med tegnsprog som modersmål, der ville skrive om dansk tegnsprog. Men flere vil gerne til næste år – forhåbentligt også på tegnsprog! I kan glæde jer til det! Derfor er det nu en hørende, der skriver.

 

Tegnsprog på Sprogense Festival

Sidste weekend besøgte jeg, og nogle andre Lingobloggers, Sprogense Festival i Bogense. Der var forskellige aktiviteter i Sproggaden, bod for børn og voksne, i et telt ved Dansk Sprognævn, i Bogense Bibliotek og i en lokal skole. Jeg var personligt mest i teltet, som befandt sig ved Dansk Sprognævn, for at høre foredrag af professionelle sprogfolk der … ↪

Hvad laver Dansk Sprognævn? Interview med Thomas Hestbæk Andersen

Af
Skaermbillede 2021 02 09 kl. 14.13.46

Thomas Hestbæk Andersen er direktør for Dansk Sprognævn. Her står han for den daglige ledelse og varetager kontakten til eksterne partnere, heriblandt Kulturministeriet. Han har en kandidatgrad i nordisk og virksomhedskommunikation samt en ph.d. i dansk og dertil enkeltfag fra masteruddannelse i offentlig ledelse. Lingoblog.dk har sendt mig ud som reporter for at spørge ham hvad det egentlig er Dansk Sprognævn laver, og hvordan de udformer Retskrivningsordbogen.

Dansk Sprognævn beskæftiger sig med det danske sprog og hører under Kulturministeriet. De har tre hovedopgaver, som også kan findes på deres egen hjemmeside dsn.dk.

De skal:

  1. fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven
  2. følge det danske sprogs udvikling, fx ved at registrere nye ord
  3. svare
… ↪

Tegnsprog: Visuelle, men usynlige sprog

Af
Tolk

I dag, den 23. september, fejrer vi International Tegnsprogsdag på Lingoblog med et indlæg af Zana Jaza om netop tegnsprog.

Vi ser dem ofte, når der er pressemøder i statsministeriet i forbindelse med meldinger om COVID-19. Nogle af os husker dem også fra Det Europæiske Melodi Grand Prix 2014. Vi ser dem også en gang i mellem i bussen eller i det offentlige rum. De bevæger hænderne, armene og overkroppen på en gennemtænkt måde, samtidig med at de bruger mimik og mundbevægelser. Det er tegnsprogsbrugere. Hvordan kan de være så hurtige? Og hvordan forstår de disse håndbevægelser? Man kunne godt tænke, at tegnsprog var en klog opfindelse. Så kan døve også forstå hørende og hinanden i hele verden, ikke? Nej, … ↪