Alfabetisk rækkefølge i tegnsprog? Hvordan er det muligt???

thumbnail DSC02736 1

I dag er det International Tegnsprogdag. På trods af vores anstrengelser lykkedes det Lingoblog.dk i år ikke at finde en person med tegnsprog som modersmål, der ville skrive om dansk tegnsprog. Men flere vil gerne til næste år – forhåbentligt også på tegnsprog! I kan glæde jer til det! Derfor er det nu en hørende, der skriver.

 

Tegnsprog på Sprogense Festival

Sidste weekend besøgte jeg, og nogle andre Lingobloggers, Sprogense Festival i Bogense. Der var forskellige aktiviteter i Sproggaden, bod for børn og voksne, i et telt ved Dansk Sprognævn, i Bogense Bibliotek og i en lokal skole. Jeg var personligt mest i teltet, som befandt sig ved Dansk Sprognævn, for at høre foredrag af professionelle sprogfolk der …

Hvad laver Dansk Sprognævn? Interview med Thomas Hestbæk Andersen

Skaermbillede 2021 02 09 kl. 14.13.46

Thomas Hestbæk Andersen er direktør for Dansk Sprognævn. Her står han for den daglige ledelse og varetager kontakten til eksterne partnere, heriblandt Kulturministeriet. Han har en kandidatgrad i nordisk og virksomhedskommunikation samt en ph.d. i dansk og dertil enkeltfag fra masteruddannelse i offentlig ledelse. Lingoblog.dk har sendt mig ud som reporter for at spørge ham hvad det egentlig er Dansk Sprognævn laver, og hvordan de udformer Retskrivningsordbogen.

Dansk Sprognævn beskæftiger sig med det danske sprog og hører under Kulturministeriet. De har tre hovedopgaver, som også kan findes på deres egen hjemmeside dsn.dk.

De skal:

  1. fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven
  2. følge det danske sprogs udvikling, fx ved at registrere nye ord
  3. svare

Tegnsprog: Visuelle, men usynlige sprog

Tolk

I dag, den 23. september, fejrer vi International Tegnsprogsdag på Lingoblog med et indlæg af Zana Jaza om netop tegnsprog.

Vi ser dem ofte, når der er pressemøder i statsministeriet i forbindelse med meldinger om COVID-19. Nogle af os husker dem også fra Det Europæiske Melodi Grand Prix 2014. Vi ser dem også en gang i mellem i bussen eller i det offentlige rum. De bevæger hænderne, armene og overkroppen på en gennemtænkt måde, samtidig med at de bruger mimik og mundbevægelser. Det er tegnsprogsbrugere. Hvordan kan de være så hurtige? Og hvordan forstår de disse håndbevægelser? Man kunne godt tænke, at tegnsprog var en klog opfindelse. Så kan døve også forstå hørende og hinanden i hele verden, ikke? Nej, …

Tegnsprogs- og skrivetolkeuddannelsen i Aarhus nedlægges. Det sker gradvist frem til år 2021.

Unknown 3 3

Forsknings- og uddannelsesministeren har godkendt at lukke Københavns Professionshøjskoles (KP) udbud af tegnsprogs- og skrivetolkeuddannelsen i Aarhus.

Udbuddet lukker først endeligt i 2021, efter at alle nuværende studerende på stedet har gennemført deres uddannelse.

Begrundelsen er, at der ikke længere er behov for at uddanne så mange tegnsprogs– og skrivetolke som hidtil. I foråret gennemførte Epinion en undersøgelse for KP, der konkluderede, at det årlige behov for eksaminerede tolke fra 2018 og frem er under halvdelen af det hidtidige. Resultaterne kan læses i rapporten ”Arbejdsmarked for tegnsprogs- og skrivetolke – kortlægning”.

Alle nuværende studerende får mulighed for at gennemføre deres uddannelse i Aarhus, idet man som studerende har retskrav på at få lov til at gøre den uddannelse færdig, …

Navnetegn i dansk tegnsprog

Danish SL Figure 1 Danish sign^language

Et navnetegn er et personligt tegn, som tildeles døve, hørehæmmede og hørende personer, der færdes i døvesamfundet. Mundbevægelsen, der ledsager tegnet, gengiver hele eller dele af det formelle fornavn, personen har fået ved dåb eller navngivning. Navnetegn kan sidestilles med kælenavne i talte sprog, hvor en person, der f.eks. arbejder som smed, af vennerne kan omtales som ’Smeden’ (’Der kommer Smeden!’) i stedet for at bruge vedkommendes fornavn. Navnetegn findes ikke kun i dansk tegnsprog (DTS), men i mange, hvis ikke alle de tegnsprog, der er forsket i til dato.

Det varierer meget, hvornår – og af hvem – man får sit navnetegn, og det kan afhænge af ens tilhørsforhold til døvesamfundet. Et navnetegn tildeles enten af personens forældre eller …