Sprogpolitik

Mercados sprogråd rammer ved siden af

Af
Aktiv 1

Denne kronik tager afsæt i de Konservatives forslag til en dansk sproglov, som blev fremsat i Folketinget d. 2. april 2025.

Mai Mercado (MM), Fyns konservative MF’er, stillede mig i P4 Fyn Weekend (29/3) et spørgsmål, jeg aldrig er blevet stillet i min 25-årige karriere som sprogforsker: Hvorfor er jeg så visionsløs på det danske sprogs vegne? Spørgsmålet fulgte en diskussion af MM’s forslag om et sprogråd, der skal foreslå fordanskninger af nye låneord. I P4 havde jeg udtrykt min skepsis over for denne form for statslig adfærdsregulering, hvortil MM bemærkede, at hun troede, at ”sprogforskerne burde være de første til at sige, at det var en god idé at have en mere aktiv ramme omkring det danske sprog,” … ↪

Skotsk – sproget, hvis talere ikke tør sætte røde streger

Af

„US teenager wrote huge slice of Scots Wikipedia“ – sådan lød overskriften i The Guardian i august måned. Overskriften var faktisk tonet ned i forhold til indholdet – det handlede om en amerikansk teenager, som ikke kunne sproget. Hvordan kunne det overhovedet ske? Man kan ikke forestille sig, at en amerikansk teenager efter et par uger på Duolingo ville kunne oversætte engelske Wikipedia-artikler til dansk uden at blive blokeret indenfor kort tid. Selv på et meget lille sprog som fx skotsk-gælisk ville det samme ske.

Men ingen sagde stop på Scots – eller skotsk, som jeg vil kalde det herefter (Scots betyder bare „skotsk“ på skotsk). Den amerikanske teenager – kendt under Wikipedia-brugernavnet AmaryllisGardner – lærte sig en lille smule … ↪

“Bare sig nej!” – Om samtaleanalyse og voldtægtslovgivning

Af
383157935 ce9fbee85b c

For tiden kan man godt en gang imellem tænke tilbage på dengang det danske nyhedsbillede var alsidigt, og politiske beslutninger handlede om andet end forsamlingsforbud og smittespredning. I dette indlæg vender vi tilbage til en af debatterne fra denne svundne tid – nemlig spørgsmålet om samtykkebaseret voldtægtslovgivning – en sag, som blandt andet gav anledning til en demonstration sidste weekend. Jeg vil nu forsøge at komme med nogle sprogvidenskabelige vinkler på sagen.

I indlægget vil jeg gennemgå nogle af pointerne i Kitzinger og Friths artikel Just say no? The use of conversation analysis in developing a feminist perspective on sexual refusal fra 1999. I deres studie tager de udgangspunkt i nogle fokusgruppeinterviews og samtaleanalytisk teori for at kommentere på selvhjælpskurser, … ↪

Sydslesvigdansk: Sprogforvirring eller sprog med system?

Af
Learn Danish in Germany 2012 ubt

I år, året 2020, er det 100 år siden, at den dansk-tyske grænse blev fastlagt og Sønderjylland blev genforenet med Danmark igen, mens Sydslesvig blev en del af Tyskland. Dette 100års-jubilæum er også jubilæet for de nationale mindretal, der opstod på begge sider af grænsen: Det tyske mindretal i Sønderjylland og det danske mindretal i Sydslesvig. De seneste 100 år er ikke kun historisk og politisk set af interesse, men også ud fra et lingvistisk perspektiv, hvor der i Sydslesvig under nye sprogsociale forhold er sket en interessant sprogudvikling med opståen af en hel ny dansk varietet brugt af medlemmerne af det danske mindretal. Således kan man i dag i Sydslesvig f.eks. høre udtrykkene ”bilen fra min mor”, ”Jeg skal … ↪

Truer låneord det russiske sprog?

Af
russisk dansk erhvervsordbog ny 1 scaled

I anledningen af FNs officielle sprogfejringsdag for russisk d. 6. juni bringer Lingoblog i dag et indlæg om låneord i russisk. Truer låneord det russiske sprog, som nogen siger? Hvilke låneord findes i russisk? Og hvad er låneordenes historie?

Den russiske historie er fuld af eksempler på berømtheder, der roser det russiske sprog. ”At det russiske sprog er et af de rigeste sprog i verden, er der ingen tvivl om”, skrev V.G. Belinskij, en berømt litterær kritiker fra 1800-tallet. Den store russiske digter, forfatter og dramatiker A.S. Pusjkin, der betragtes som grundlæggeren af det moderne russiske sprog, og hvis fødselsdag russerne fejrer hver d. 6. juni, fremhævede gentagne gange sit modersmåls ekstraordinære udtryksevne og harmoni. I dag er … ↪