Tilbage til børnehaven: En lingvists oplevelser med et fremmedsprog

Som lingvister får vi at vide, at vi er eksperter på sprog. Vi kan sige meget om en hel masse ting, der har med sprog at gøre, men når det kommer til insider-viden om specifikke sprog, er vi ikke nødvendigvis de mest kvalificerede. I løbet af min bachelor i lingvistik fik jeg lyst til at se, om det overhovedet er en fordel at vide en masse generelle ting om hvordan sprog organiserer sig, når man står på dybt vand og desperat famler efter et fremmedsprog. Derfor tog jeg tilvalget i arabisk- og islamstudier, både fordi jeg altid har haft lyst til at rejse i og lære mere om Mellemøsten, men også fordi det var en oplagt mulighed for at kaste mig ud i et nyt sprog i trygge universitetsrammer til at starte med.

Arabiskundervisning på universitetet: En blandet pose erfaringer

De første undervisningstimer jeg havde i arabisk på universitetet var en kombination af frustrerende og tilfredsstillende. De var frustrerende, fordi jeg ikke kunne kommunikere noget som helst, og fordi der bogstaveligt talt ikke var nogen genkendelige ord eller fraser, som jeg kunne koble på andre fremmedsprog jeg kendte til. Det tilfredsstillende lå dog i, at jeg med fonetik- og fonologiundervisningen i bagagen bl.a. kunne afkode forskellen på de stemte og ustemte lyde, som underviseren med besvær skulle formidle uden at introducere artikulatorisk fonetik fra scratch. Derudover havde morfologi og syntaksundervisningen rustet mig til at kende forskel på et objekt og en oblik, og til ikke at blive skræmt fra vid og sans ved tanken om ikke-lineær morfologi.

Alexandrias Qaitbay-citadel

Efter 1,5 års tilvalg stod jeg tilbage med en fornemmelse af, at jeg lige præcis havde nået at fange nok arabisk til, at jeg kunne snuse mig frem til enkelte ord blandt fremmedes samtaler i bussen, og til at kunne læse simple tekster. Jeg manglede dog mildest talt et aktivt ordforråd. Selvfølgelig kan man komme langt med dygtige undervisere og flittige hjemmestudier, men når man samtidig også skal følge med i andre fag og have et liv, så er det begrænset hvad man kan nå at internalisere.

Du kan ikke lære arabisk fra din sofa

I virkeligheden ville vi nok alle helst have, at vi bare kunne blive hjemme i stuen og på magisk vis tilegne os et hvilket som helst fremmedsprog ved hjælp af Duolingo, for derefter at kunne brillere i den virkelige verden. Dog må vi nok erkende, at det ikke kan gøre os til dygtige sprogbrugere. I hvert fald ikke den slags, der kan handle på et marked eller bestille kaffe med mælk på en café. Så med en god dosis gå-på-mod og en passende mængde nervøsitet bookede jeg en rejse til Jordan og et ophold på en sprogskole i Alexandria i Egypten sammen med en partner in crime.

Ikke dit spil, ikke dine regler

Mit møde med sprogskolen og med Mellemøsten generelt var enormt positivt. Alle var søde og ville hjælpe, og kvitterede med medfølende blikke, når jeg fik sagt noget vrøvl på gebrokkent arabisk. Det gav mig klart blod på tanden til at blive ved med at prøve. Lærerne på sprogskolen var også fast besluttede på, at det vigtigste var, at vi fik sagt noget (uanset hvor vrøvlet det var), og det var en strategi der virkede enormt godt for mig. Vi havde både undervisning i moderne standardarabisk (en striksere og mere formel arabisk pendant til rigsdansk) og i den egyptiske dialekt. Den egyptiske dialekt kunne jeg meget hurtigt identificere mig med som entusiastisk deskriptivist  – vi blev undervist i lige præcis det folket taler, og der var ikke nogen hentydninger til, at nogle ting var ’bedre’ at sige eller skrive end andre. Det hele gjaldt om at gøre sig forståelig.

Midtbyen i Alexandria

På den anden side blev jeg udfordret på mange måder som lingvist, når det gjaldt undervisning i moderne standardarabisk. Hovedvægten lå på at kunne bøje verber i alle deres (mere eller mindre brugbare) former og på at kunne læse artikler om vigtige litterære figurer i arabisk litteratur – dette inden vi overhovedet lærte at spørge nogen om vej. Den første uge var jeg ret frustreret over det – for hvad skulle jeg bruge alle de former af verberne til når mit ordforråd ikke var større? Og hvorfor kan vi ikke bare læse fjollede børnebøger, som vi har lettere ved at forstå? Det tog mig lidt tid at acceptere, at jeg nok ikke ville få svar på mine spørgsmål – og at det måske heller ikke var på min ret at få det. Jeg indså, at det er en vigtig del af det at studere formel arabisk grammatik at kunne bøje verber i alle deres mange former, som betyder meget for mange mennesker (selvom jeg ikke nødvendigvis selv var enig i nødvendigheden). Jeg indså også, at det at læse svære tekster på arabisk lærte mig andre ting end det rent sproglige – det gav mig en kulturel indsigt, der gjorde det lettere at forstå andre mennesker og måder at opføre sig på i en egyptisk kontekst. Derudover er moderne standardarabisk det, der bruges i nyhedsmedier og mange formelle kontekster. Og hvem ved, måske kommer de mange former af verberne mig til gode, sammen med en række andre ting, som jeg foreløbig har arkiveret i en skuffe hvor der står ’unødvendig præskriptivisme og sprogsnobberi’. Inshallah.

Accepter, at du ikke ved noget

Mit bedste råd til med-lingvister og andre sproginteresserede, der overvejer at lære et helt nyt sprog og måske tage på sprogskole, er følgende: Omfavn den præskriptive grammatik med forsigtige arme, og håb på, at du med nok øvelse og indsigt når til et punkt, hvor du kan give slip på den igen. Accepter, at det ikke er dit sprog og at reglerne og attituderne ikke er noget du kan ændre, når du knap nok har indblik nok i sproget til at kunne købe toiletpapir. Accepter, at der kommer til at gå lang tid før dit niveau når en 4-årigs. Så bliver det hele meget sjovere, og du kan lege med sproget og grine af, hvor fjollet du lyder. Måske kan du endda analysere dig frem til, hvordan det går galt, når du skal producere uvulære plosiver for første gang, og modersmålstalende tror, du bare laver sjov. Men så skal du også skynde dig at glemme pinligheden, og kaste dig ud i at sige noget mere.

Hannah Fedder Williams har en bachelor i lingvistik fra Aarhus Universitet, og lige nu arbejder hun med at formidle spansk grammatik til gymnasieelever. Til efteråret begynder hun på kandidaten i lingvistik, og hun interesserer sig især for retslingvistik og andre grene af sociolingvistikken.

Skriv en kommentar