80 år med danske kønsinklusive pronomener

“Vi er nogle der bruger det!” står der skrevet i tusch på et avisudklip fra 1982, som kan findes i Dansk Sprognævns arkiver. Udråbet refererer til pronomenet huan. En sammentrækning af hun og han, som der også står i samme håndskrift ud for avisartiklens titel, “Et nyt ord for han og hun”. Det nye ord skal kunne referere til en person uden at angive dennes køn. Udklippet blev sendt til Dansk Sprognævn som kommentar på nævnets holdning til at indføre et sådan pronomen: At det ikke er sådan ligetil at indføre et nyt ord, og der er ikke én af de foreslåede nydannelser der er åbenlyst bedre end de andre. Konklusionen: “Man må lade sprogudviklingen råde”.

Det kan man påstå, at den har gjort. Her i 2023 er primært tre danske kønsinklusive 3. person entalspronomener i brug: singulært de, hen, og den. Ordene har været omdiskuteret i medierne og for manges vedkommende har de også fået en tilstedeværelse i hverdagen. Som noget nyt er det dog mere nærliggende at snakke om kønsinklusive frem for kønsneutrale pronomener i dag. Ud over at være en måde at skjule en referents køn på, bruges ordene nemlig i særdeleshed også til at omtale nonbinære personer, altså personer der falder uden for kønskategorierne mand eller kvinde. Her neutraliserer pronomenet ikke referentens køn, men angiver det specifikt som nonbinært.

Men hvornår og hvordan er pronomenerne kommet ind i det danske sprog? Og hvad skete der med de ældre udgaver såsom huan og høn? Disse spørgsmål forsøgte jeg at besvare i mit speciale i lingvistik i 2022, og indlægget her giver et kort overblik over resultaterne. Baseret på et dataset bestående af offentlige og private medier samt interviews, kan den historiske udvikling af danske kønsinklusive pronomener beskrives overordnet som to bølger. Illustrationerne i indlægget er en visuel repræsentation af tidslinjen. Specialet i sin helhed kan læses her (på engelsk).

bagside
Oversigt over pronomener fra Ehm Miltersens speciale

Den spæde start

At dette indlægs overskrift lover 80 år med kønsinklusive pronomener, er måske en anelse kækt. Det tidligste nedslag i mit indsamlede data er nemlig ikke et eksempel på et pronomen, men derimod en filosoferen over deres stadigt hypotetiske eksistens. I en kronik i avisen “Nationaltidene” fra 1942 påpeger kronikøren en række punkter, hvorpå det danske sprog i hans øjne er “antifeministisk”. Han afslutter kronikken med at fremsætte, at det ville hjælpe at have et “fælleskønsord” som alternativ til hun og han (ligesom Dansk Sprognævn senere vurderer, ser han ikke “den” som passende). I samme åndedrag konkluderer han dog også, at det ikke er praktisk muligt at indføre sådan et ord.

1
Tidslinje: første del

Først nogle årtier senere ser et nydannet dansk kønsneutralt pronomen dagens lys. Det er i 1964 i romanen “Lystbilleder” af Svend Åge Madsen, der som litterært greb omtaler sin hovedperson som hæn. Det er ikke usandsynligt at andre forfattere har eksperimenteret på lignende vis i denne periode, men Madsens roman er den bedst dokumenterede. Og få år efter går kønsneutrale pronomener fra at være enkeltstående kuriositeter til at være et emne i den offentlige samtale.

Første bølge (1969-1983)

Den første pronomenbølge følger overordnet set feminismens samtidige anden bølge, men udløses også konkret af to lovmæssige udviklinger i Danmark: Kønsneutraliseringen af ægteskabsloven i 1969 og indførelsen af ligebehandlingsloven i 1978. Førstnævnte er kun en sproglig omskrivning og fører ikke som sådan til juridiske omvæltninger. Ligebehandlingsloven sikrer derimod at jobsøgende uanset køn kan søge en given stilling, hvilket betyder at mange jobopslag, der tidligere var kønnet formuleret, nu skal skrives anderledes. Da begge sager i vis grad er sproglige problemstillinger, rådgiver Dansk Sprognævn Justitsministeret m.fl., og nævnets rolle bliver omtalt først i dets årsberretninger og siden i medierne. Nævnet hverken til- eller fraråder at indføre et kønsneutralt alternativ til hun og han – det nævnes slet ikke men idéen opstår hurtigt i den efterfølgende debat.

2
Tidslinje: anden del

De næste 12 år bliver en række nyskabte eller genbrugte kønsneutrale pronomener foreslået i breve til Sprognævnet og opinionsartikler m.m.: hin, hyn, huan (første gang i 1969), høn (uvist præcis hvornår, men senest 1971), hon (1973), hn (1975), hæn (1981), én, nen, per, og den (1982). Ingen af pronomenerne slår bredt igennem, men nogle stykker nyder en vis popularitet. Eksempelvis optræder hyn regelmæssigt i fagbladet “Ingeniøren” fra 1976 frem til 2008, mens høn har en lille renæssance i 2000’erne med mere humoristiske konnotationer.

Anden bølge (2000-i dag)

I 1983 forsvinder den ellers ophedede debat ret pludseligt, og der bliver ikke rigtigt snakket om kønsneutrale pronomener i Danmark de næste par årtier. I slutningen af 2000’erne rører tingene så småt på sig. Queerteori og nye idéer om køn, seksualitet og identitet er nået fra USA til Danmark i løbet af 90’erne, og i sidste halvdel af 2000’erne dukker idéen om “foretrukne/valgte pronomener” op i visse danske queermiljøer. Det er formentlig inspireret af svenske og engelsktalende miljøer, og drejer sig om nogle få steder, fx nogle workshops til festivaler, hvor man i forbindelse med en navnerunde ud over sit navn også angiver hvilke pronomener i 3. person ental, man gerne vil omtales med.

3
Tidslinje: tredje del

De tidligste dokumenterede eksempler på danske personer, der aktivt har bedt deres omgangskreds om at omtale dem med kønsinklusive pronomener er fra omkring 2011. Der er her tale om pronomenerne den og hen. I 2011 bliver kønsneutrale pronomener også atter et medieemne, da der rapporteres om den svenske børnehave Egalia, der med det formål at modvirke kønsstereotyper bruger det svenske pronomen hen fx når der læses højt fra børnebøger. I 2015 bruges hen samt ordet nonbinær for første gang i en dansk avis i reference til en dansk person. Året efter kommer turen til singulært de, der i løbet af disse år overhaler hen som det mere populære kønsinklusive pronomen både i medier og i queermiljøer.

4
Tidslinje: fjerde del

Fremtiden

Som nævnt er både de, hen og i mindre grad den i brug som kønsinklusive pronomener i dag, og fænomenet i den ene eller anden form vil sandsynligvis forblive i sproget. Men om singulært de helt vil udkonkurrere hen, eller om flere forskellige pronomener fortsat vil eksistere side om side, er svært at sige. I 2015 blev hen tilføjet til Svenska Akademiens Ordbok og i 2022 også til de norske retskrivningsordbøger; i skrivende stund er ingen af de danske kønsinklusive pronomener i Den Danske Ordbog. Men måske er det ved at være tid?

5
Tidslinje: femte del

 

Ehm Miltersen er cand.mag. i lingvistik fra Aarhus Universitet. Hen interesserer sig, blandt andre ting, meget for de grammatiske, pragmatiske og sociolingvistiske aspekter af pronomener, særligt kønnede pronomener.

Illustrationerne i indlægget er fra Ehm Miltersens speciale “Vi er nogle der bruger det!” – Danish gender-inclusive pronouns in theory and practice 1942–2021 fra 2022. Specialet kan tilgås via library.au.dk

En kommentar til “80 år med danske kønsinklusive pronomener”

  1. “Hen” står endnu ikke i Svenska Akademiens ordbok (SAOB). Der tænkes nok på Svenska Akademiens ordlista (SAOL), hvor det har stået siden 2015. I 2021 blev pronomenet også tilføjet til Svensk ordbok, den tredje af akademiets ordbogsresurser.

    Svar

Skriv en kommentar