Partinavnet ”Moderaterne” – grammatikfejl, frisk sproglig kreativitet – eller blot endnu et upåfaldende partinavn?

larsloekke valgplakat e1670253960962

Den 15. september 2019 afviste Lars Løkke Rasmussen på landsdækkende TV i et interview med Kåre Quist, at han nogensinde ville stifte et nyt parti (https://www.dr.dk/nyheder/politik/loekke-vil-ikke-stifte-nyt-parti-men-jeg-har-faaet-mere-end-800-opfordringer): der var ikke basis for et nyt parti i Danmark. Den 5. juni 2022 stiftede Lars Løkke alligevel et nyt parti. Og da jeg hørte navnet på dette nye parti for første gang, studsede jeg øjeblikkeligt – partiet hed ”Moderaterne”! Det kan de da ikke slippe afsted med – det svarede jo til at kalde ”De Grønne” ”Grønnerne”! ”Moderat” var da – da jeg sidst kiggede – et tillægsord, der kun kan bruges i den ønskede form med foranstillet artikel – ”De Moderate”. Jeg skyndte mig ind i både Den Danske Ordbog

LingoSlam 2022! Mere spændende end nogensinde!

pokal

Og så skete det igen! Den 22. april 2022 (bemærk også gerne datoen!) dystede 5 geniale lingvistikstuderende med store humoristiske og performative (pun intended) evner mod hinanden for at vinde i de fire kategorier ”poesi”, ”academia”, ”kreativitet” og ”humor”, og ikke mindst LingoSlam-pokalen, der skulle tildeles den samlede vinder. Sidstnævnte førte til en lille overraskelse, men mere om dét senere. Alt blev som sædvanligt båret frem af et veloplagt og heppende publikum!

LingoSlam er en mangeårig tradition, der altid har været vidnesbyrd for de lingvistikstuderendes opfindsomhed, høje faglighed og ikke mindst evne og vilje til at underholde en stor skare ligesindede.

LingoSlam er i sin tid opfundet og i mange år organiseret af Peter Bakker, som regel …

Håbefuld datalingvist ved HOPE

image002

I slutningen af ​​februar 2020 sad jeg ved et bord i Interacting Minds Center med en forskelligartet gruppe forskere fra Aarhus Universitet, hvor jeg diskuterede, hvordan man kan forske i de sociale og adfærdsmæssige aspekter af den spirende Covid-19-epidemi. De andre forskeres ekspertise spændte over medie- og informationsstudier, antropologi og etnografi, religionsvidenskab, statskundskab og datalogi. Jeg repræsenterede lingvistik. På det tidspunkt havde Covid-19 (såvidt vi vidste) ikke nået Danmark, og der gik stadig en uge, før WHO officielt ville udpege det til en global pandemi. Vi havde en mistanke om, at denne virus kunne have betydelige konsekvenser for vores liv, men vi kunne aldrig have forestillet os, hvor meget og hvor hurtigt.

Blot få uger senere, den 11. marts 2020 …

Hvordan definerer du “samfundssind”? – En lille spørgeskemaundersøgelse

Samfundssind1 e1640182617761

Ordet ”samfundssind” blev indført i det danske sprog i 1936 af statsminister Thorvald Stauning for at mane den danske befolkning til solidaritet i den svære tid omkring anden verdenskrig. Siden da er ordet blevet brugt (ordnet.dk anfører fx et citat fra Fyens Stiftstidende fra 2007: ”Af sine lærerforældre er han opdraget til at vise samfundssind og gøre en forskel”), dog uden nogen lagde synderligt mærke til det. Dette ændrede sig drastisk, da statsminister Mette Frederiksen under sin allerførste COVID 19-relaterede pressekonference den 11. marts 2020 genindførte ordet. Hun brugte det, ligesom Stauning, for at mane den danske befolkning til solidaritet, nærmere bestemt til at overholde de nye tiltag, som skulle inddæmme coronasmittens spredning i det danske samfund. Også ordnet.dk

Oh, sætningstræ…

Så er det dagen før dagen! Har du styr på det hele til i morgen? Hvis du mangler underholdning (og du godt kan lide lingvist-humor), så kunne du jo printe et par kopier af denne genistreg af en julesang, oprindeligt begået på engelsk af Alexander Kratschmer, Yonathan Goldshtein og Henrik Jørgensen. Vi bringer den her i Henriks danske oversættelse.

Oh sætningstræ, oh sætningstræ,
du har så fine grene. //NP juletra
Af dem, så kan jeg altid se,
hvad er konstituenterné.
Oh sætningstræ, oh sætningstræ,
du har så fine grene.

Oh sætningstræ, oh sætningstræ,
du har så fine grene. //
Af dem jeg jo at vide får
hvor alle sætningsledd’ne står.
Oh sætningstræ, oh sætningstræ,
du har så fine grene.

Oh sætningstræ, …

Sprogdød live – L’Accent du Midi en voie de disparition

1

Ok, indrømmet, overskriften er lidt af en clickbait: emnet for denne blog er ikke et ”sprog” (en sproglig variant, der fra politisk side er blevet blåstemplet som et lands officielle sprog med alle dertilhørende rettigheder, som fx rigsdansk), og ikke engang en ”dialekt” (en søstervariant til et sprog, bare uden officiel status som ”sprog”, som fx vendelbomål), men blot en regional udtalevariant af et officielt sprog (som fx en fynsk udtale af rigsdansk uden stød).

”Live” kan til gengæld retfærdiggøres, idet det henviser til min egen levetid. Men lad os starte ved begyndelsen.

I efterårsferien besøgte jeg for første gang siden 1980’erne det sydfranske område omring Rhône-deltaet, som omfatter bl.a. Camargue med de berømte hvide heste, sorte bøfler og …

Lingoslam 2019: and the winners are….

Lingoslam 2019 er veloverstået. Lingoslam er en international kamp om det bedste/sjoveste/morsomste indlæg om sprog, som finder sted ca. en gang om året på Aarhus Universitet (AU), et af verdens førende centre for sprogforskning. Arrangementet fandt sted den 10. maj i Kommabar og var velbesøgt.

De ti deltagere i 2019 kom fra Danmark, men også fra Storbritannien, Østrig og selv en fra det store Down Under. Der var syv udmærkede indlæg, som blev fremført at deltagere, der ikke kun kom fra Lingvistik på AU – også AIAS og Historie var repræsenteret. (Sprogfagene fra AAU, SDU eller KU tør klart ikke deltage. Næste gang bliver de igen inviteret, dog.)

Hvem deltog så den 10. maj 2019?

Johan Keller & Freja Zierau​