LingoSlam 2022! Mere spændende end nogensinde!

Og så skete det igen! Den 22. april 2022 (bemærk også gerne datoen!) dystede 5 geniale lingvistikstuderende med store humoristiske og performative (pun intended) evner mod hinanden for at vinde i de fire kategorier ”poesi”, ”academia”, ”kreativitet” og ”humor”, og ikke mindst LingoSlam-pokalen, der skulle tildeles den samlede vinder. Sidstnævnte førte til en lille overraskelse, men mere om dét senere. Alt blev som sædvanligt båret frem af et veloplagt og heppende publikum!

LingoSlam er en mangeårig tradition, der altid har været vidnesbyrd for de lingvistikstuderendes opfindsomhed, høje faglighed og ikke mindst evne og vilje til at underholde en stor skare ligesindede.

LingoSlam er i sin tid opfundet og i mange år organiseret af Peter Bakker, som regel med en studerende eller eks-studerende som konferencier, og selveste Peter som gavefar for de heldige vindere.

Men i år var det anderledes. Hele eventet blev på det fortræffeligste organiseret af vores studerende Charlotte Sandager Bilde, Cecilie Paaske Palle Kehling og Joachim Hjorth Erlandsen. Sidstnævnte gav den også som begivenhedens sprudlende konferencier. Holdet præsterede alle sammen et fantastisk stykke arbejde. Woohoo! Peter beholdt ”kun” sin rolle som gavefar, og når jeg siger ”kun”, så er det, fordi gaveuddelingen altid er et show for sig selv. Men mere om det længere nede!

joachim
Billede 1: Den friske konferencier Joachim Hjort Erlandsen i fuld gang med at strikke de enkelte bidrag sammen til en rutsjetur i lingvistikkens og humorens verden. Billede: Charlotte Sandager Bilde.

Hvem dystede, og hvad fik vi lov til at overvære?

Gustav Styrbjørn Johannesen lagde ud med en hæsblæsende gennemgang af de kvalifikationer, han havde tilegnet sig som lingvistikstuderende, krydret med ekstra-endelser på adjektiver (productivous, syntacticulous), som burde indføres i Oxford Dictionary alene for deres æstetiske værdi. Gustav viste ligeledes, at han også kunne opremse alle 7000 sprog i verden – i hvert fald de første tredive. Det hele blev fremsunget med Gustavs skønne baritonstemme, med interludier på det elegante instrument kazoo – for at munde ud i den konklusion, at Gustav stadig ikke rigtigt vidste, hvad han kunne bruge sine lingvistiske kundskaber til.

gustav
Billede 2: Gustav Styrbjørn Johannesen i gang med et meget melodiøst interludium på sin kazoo, inden han går i gang med at opremse alle 7000 verdens sprog. Billede: Charlotte Sandager Bilde.

Næste foredragsholder var Geertje Graehn, der med sin tyske baggrund ledte os ind i den vidunderlige verden af tysk grammatisk køn, som er så indviklet, at selv ikke tysktalende har styr på det. Mange ord, bl.a. ”yogurt”, bliver brugt med enten ”der”, ”die” oder ”das”, alt efter hvem man er. Regionale forskelle er kun en del af forklaringen, som Geertjes sprogkort viste os – de var splattermalede i forskellige farver, som ville have gjort Jackson Pollock misundelig. Men Geertjes es i ærmet var vores alle sammens yndlingspålæg (påsmør?) – NUTELLA! Mens kun få mennesker i den vestlige del af Tyskland (en mulig fransk indflydelse) accepterer ”der” (DER Nutella!), så er resten af det tysksprogede område enig i, at ”der” i hvert fald er udelukket. Spørgsmålet, om det er ”die” (muligvis på grund af den hunkønsinsinuerende endelse i ”-ella”) eller ”das” (betegner en substans), bringer de tyske sind i kog – som det også gjorde med vores publikums i den efterfølgende pause!

geertje
Billede 3: Geertje Graehn fremviser det spraglede kort over de tysksprogede lande, der tydeligvis ikke tyr til ”Ordning muss sein”, når det gælder Nutellas grammatiske køn. Billede: Charlotte Sandager Bilde.
lingoslam
Billede 4: Det animerede publikum diskuterer Nutella-sagen videre i pausen med Geertje Graehn. Billede: Charlotte Sandager Bilde.

Efter pausen fortsatte det kulinariske tema med Søren Sandager Sørensen som Bager-Søren, som denne gang ikke bagte sandkage, men fyldte løg, der på det fornemste præsenterede lagdelingen af sætninger. Bager-Søren blandede en prædikatcreme bestående af morfologi (Becel), fonologi (kakaopulver), lingvistiske love (sukker), grammatik (mel), grammatikalitet (bagepulver), semiotik (mælk), syntaks (vanilje) og salt (salt). For at gøre det til et sagsforhold tilføjede han reference (chokolade), og for at det derefter gøre det til en proposition kom han tempus og epistemisk modificering (citron) i. Til sidst fuldendte Bager-Søren sætningen med en illokution (ahornsirup) for at opnå en sproghandling. Denne delikate creme blandede han ind mellem lagene af et kunstfærdigt lagdelt helt løg og brugte den maksimale processeringstid (2 minutter for et meget langt løg) i sin medbragte mikrobølgeovnen. Til slut lavede han et tværsnit, som han også forklarede på white board med alle lagene (og ja, han spiste også selv af det og tilbød generøst en smagsprøve til publikum, som altid godt kan lide at blive inddraget og selv at smage på forskning).

soeren
Billede 5: Bager-Søren (Søren Sandager Sørensen) har alle sine ingredienser klar til løjerne (eller var det løg-erne?). Billede: Charlotte Sandager Bilde.

Næste deltager Thea Helene Nørgaard udnyttede rampelyset for at komme ud af skabet. I et institut, der er domineret af katteelskere og -ejere, outede Thea sig for allerførste gang som ene hundeelsker. Og Thea havde en pointe: hun kunne ved en lang række kattefotodokumentation med både undervisere og studerende give belæg for, at disse mennesker var katteelskere og muligvis katteejere. Der, hvor dokumentationen manglede, ekstrapolerede Thea ved hjælp af behændige fotomontager. Men Thea byder på meget mere, end at være forgangs-hundeelsker – hun er også hundekommunikationsforsker. Thea viste godbidder 🦴 fra sin allerede substantielle forskning i hundekonversationsanalyse, frem for alt den såkaldte ”play bow”, hundens invitation til leg, og de steder i hundesamtaler, hvor denne kan forekomme. Theas fascinerende indblik i hundenes komplekse samtaler åbner sikkert instituttets katteelskernes øje for hundens verden, samt giver andre, hidtil skjulte, hundeelskere mod til at stå frem. Dette kaldes lingvistik i samfundets tjeneste!

thea
Billede 6: Thea Helene Nørgaard forklarer play bow’ets funktion som self-repair strategi i hundesamtaler. Billede: Charlotte Sandager Bilde.

Som rosinen i pølseenden optrådte Liv Moeslund Ahlgren med en journalistisk afsløring, der gjorde publikum målløse – og vil sikkert gøre flere mennesker i det danske landskab lige så målløse, når budskabet spredes! Liv havde lagt mærke til et tiltagende antal artikler i mindre aviser, hvor der blevet advaret mod den sproglige genre ”brok”. Ikke kun ødelægger brok, ifølge artiklerne, det gode samarbejdsklima i virksomheder, undergraver arbejdsmoralen og produktiviteten, men – hvor bekymrende – også gør dem, der dyrker denne genre, kognitivt svagere – eller, som det blev direkte udtrykt, ”dummere”! Deres hippocampus-område i hjernen bliver mindre! Sådan en risiko ville Liv ikke tage, så hun ledte efter den originale forskning, der lå til grunde – og fandt ud af, at den ikke eksisterede. Til gengæld falbød de fleste artikelforfattere, der advarede mod brok, en brok-orienterede tjenesteydelse lige efter artikelteksten. Men det var ikke dér, sagen stoppede: gennem endnu dybere journalistisk virke kunne Liv afsløre, at det hele faktisk bundede i en neoliberalistisk sammensværgelse, der går ud på at tysse på folk, der havde gode grunde til at påpege dårlige vilkår! Dermed endnu et bidrag i samfundets tjeneste! Og noget siger mig, at det ikke er det sidste, vi har hørt om den sag!

liv
Billede 7: Liv Moeslund Ahlgren i gang med at afsløre en fæl neoliberalistisk sammensværgelse – det sproglige genre ”brok” bliver fremstillet som farlig og fordummende for at lukke munden på kritiske røster! Billede: Charlotte Sandager Bilde.

Dommerpanel. Efter hver præsentation skulle et dommerpanel, bestående af Jakob Steensig, Christopher Martin Mikkelsen Cox samt undertegnede AK, kommentere indslaget med et par bemærkninger på stående fod – og så kom vi alligevel på arbejde denne eftermiddag! Den største præstation kom dog fra Jakob, der smagte Bager-Sørens sætningsløg med kakaocreme.

dommere
Billede 8: Bager-Søren (Søren Sandager Sørensen) giver en ordentlig smagsprøve på sit lagdelte kakao-sætningsløg til dommer Jakob Steensig. Ved siden af Jakob de to andre dommere, Christopher Martin Mikkelsen Cox og undertegnede. I baggrunden til højre ses den muntre konferencier Joachim Hjorth Erlandsen, der med rette er meget tilfreds med, hvordan begivenheden forløber. Billede: Charlotte Sandager Bilde.

Resultatet. Først skulle der ses på, hvilke kandidater der havde vundet særpriserne. Det blev til:

  • Gustav for ”poesi”
  • Geertje for ”academia”
  • Søren for ”kreativitet”
  • Thea for ”humor”

Og så var det på tide at afsløre vinderen over dem alle!

… drum roll ….

Og vinderen blev: Gustav OG Thea! Med et utroligt, uforudsigeligt, helt tilfældigt lige antal stemmer! Hvilket selvfølgeligt straks førte til stor hovedpine vedrørende, hvad der nu skulle ske med den ene vandrepokal! (jeg tror, de har fundet en løsning i mellemtiden!)

vindere
Billede 9: Thea Helene Nørgaard og Gustav Styrbjørn Johannesen deler vinderpokalen, en Clutch Cognition brain drink og gyldne vinderkonfetti. Billede: Charlotte Sandager Bilde.

Men ingen LingoSlam uden gaveregn! Og så kom gavefar Peter igen på spil. Og som altid vankede der en solid blanding af ”Peter-gaver” og værdifulde gaver. Denne gang alle sammen præsenteret før uddelingen, altid med henvisningen, at der kunne forekomme forskel i farve og størrelse.

Peter-gaverne var i år: en rejse til Barbados (doku på dvd), en ægte helikopter (legetøj – i originalforpakning; batterier manglede dog) og som sædvanligt millioner af penge (i eksotiske og måske udgåede valuta eller spillepenge). Vinderne erklærede sig selv som ubeskedne og tog imod pengene, men også helikopteren og rejsen til Barbados fandt nye ejere.

Til gengæld kunne årets to vindere glæde sig over en billet hver til årets Liet-festival i Tønder, en årlig festival med sange på minoritetssprog. En anden, ægte, dyr gave (vi aner aldrig, hvor Peter har dem fra!) var et par hørebøffer i originalforpakning, som ingen af vinderen turde tage imod, hvorefter Peter til sidst pressede publikum så længe, indtil han fandt én, der gav efter og tog imod! En CIA-linguist lanchart gik til en af vinderne, mens 28 danske bogstaver på stof(fer) blev reserveret til en af Peters bekendt, som tidligere havde udtrykt interesse for det.

gaver
Billede 10: Gaveregn fra gavefar Peter Bakker: størrelser og farver kunne afvige, men alt var der! Billede: collage på basis af Peter Bakkers gavepræsentation.

Til sidst kom Peter med endnu et regnskyl: stort, gylden konfettiregn på årets vindere!!

Tillykke til Thea og Gustav og tillykke til organisationskomiteen, og tusinde tak til det allerbedste publikum verden!

 

Postludium. Lingoslam kom i år med grøn omstilling. Dette skete inden for kategorierne ”genbrug” og ”ressourcebesparelse”.

a. Genbrug: genbrug af LingoSlam-konfetti ved undertegnedes gæstebud dagen efter (billede: undertegnede):

konfetti

b. Ressourcebesparelse: årets Lingoslam-vinder fik kun en halv pokal.

Post-postludium. Udover Gustav og Thea lykkedes det faktisk også Søren og Liv til at komme afsted til ”Liet”-festivalen i Tønder. Læs om deres oplevelser her (dansk),  her (dansk) og her (engelsk).

 

Med tak til: Charlotte Sandager Bilde og Peter Bakker for billedmateriale; Charlotte Sandager Bilde, Gustav Styrbjørn Johannesen, Liv Moeslund Ahlgren og Søren Sandager Sørensen for at hjælpe min korte langtidshukommelse på vej; de lingvistiskstuderendes eventforening Vigør for yderligere hjælp med organiseringen.

 

Alexandra R. Kratschmer er lektor på Lingvistik ved Aarhus Universitet og er blevet set i pyjamas i anledning af et tidligere LingoSlam.

Skriv en kommentar