Lingvistik

Folkeæstetik set fra et russisk, lingvistisk perspektiv

Af
Zwei russische schoenheiten

Dette er en oversættelse af Anna Gladkovas indlæg, som kan læses på originalsproget her. 

Folkeæstetik er et område, der har tiltrukket sig begrænset akademisk opmærksomhed. Med begrebet folkeæstetik henviser jeg til konceptualiseringen af æstetik som det er indlejret i sproget og deles af dets talere (jf. Apresjan 1992). Æstetik afspejler normer for, hvad der anses som ‘smukt’ og gælder for mange aspekter af livet – hvad folk ser, gør, hvordan de bevæger sig, taler, hvad de spiser. Overordnet handler æstetik om at identificere behagelige aspekter ved livet.

Æstetiske idealer varierer fra kultur til kultur, fra epoke til epoke og fra sprog til sprog. Historisk interesserede personer vil måske vide, at skønhedsidealer har ændret sig over tid og forskelligt fra … ↪

Sæt seks par med deres babyer på en øde ø og lad dem tale, del 3: Et ‘ret vanvittigt’ forskningsprojekt

Af
twins

Dette er tredje ud af fire afsnit i serien. Læs de foregående dele her: del 1     del 2

I 1970’erne var Derek Bickerton i kontakt med lingvisten Tom (tidligere Talmy) Givón. Givón var gået fra biologi til lingvistik og havde bidraget med en række vigtige bøger om funktionel lingvistik og universelle grammatiske træk. Ligesom Bickerton havde han også udgivet nogle romaner tidligt i sin karriere. Givón havde arbejdet med og publiceret om mange forskellige sprog, fx. Bemba i Afrika, det indfødte sprog Ute i  reservater i USA, og han talte flydende hebraisk og engelsk. I sit CV angiver han “language capabilities” eller ‘sproglige færdigheder’ i ikke færre end 25 sprog fra Afrika, Nordamerika, Papua Ny Guinea, Himalaya og Europa, samt … ↪

“Jeres generation, I føler for meget”

Af
Billede1

Sådan lød ordene fra en af mine tidligere retorikundervisere på Aarhus Universitet. Ordene faldt fordi underviseren var af den holdning at mine medstuderende og jeg i for høj grad brugte verbet føle i faglige situationer og holdningsbaserede ytringer hvor andre verber, ifølge underviseren, havde været mere passende, f.eks. vide, mene, synes, tænke m.m.

At bruge føle i faglige og holdningsprægede kontekster er en tendens som seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje også har bidt mærke i, blandt andet inden for sports- og finansverdenen, hvor hun har fundet eksempler som: “Jeg føler, at vi har fire midtstoppere på internationalt niveau” og “Jeg føler, vi skal lave udregningen på en helt anden måde” (Rathje, 2023). Verbet føle bliver også brugt i sammenhæng … ↪

Noam Chomsky holder foredrag til ViGør, Aarhus, den 10. februar

Af
image001

Fredag d. 10. februar vil Noam Chomsky holde et foredrag til ViGør på Aarhus Universitet!

Dette er en vild annoncering, ikke kun fordi manden vil gøre det fra den anden side af Atlanterhavet via Zoom i en alder af 94, men også fordi det betyder, at der er mulighed for at høre verdens nok mest kendte og omdiskuterede lingvist fortælle om sine teorier live i Nobel Auditoriet på Aarhus Universitet.

Selv hvis man bare har dyppet tåen i lingvistikkens verden, er det næsten umuligt ikke at have hørt om Noam Chomsky. Han fik en ph.d. i lingvistik fra Universitetet i Pennsylvania i 1955, og har siden udgivet flere banebrydende teorier. Af disse er hans mest kendte bidrag til faget helt … ↪

SOLIA – en forening med fokus på sprogskabelse. På P1 og AU.

Af
309110115 131881982926912 5893649985046058170 n

Dune, Game of Thrones, Lord of the Rings, Arrival og The Witcher. Hvad har disse film/serier tilfælles? De inkorporerer alle et fiktivt sprog, eller et såkaldt ’conlang’. Conlang står for ’constructed language’, og conlangers beskæftiger sig med det at lave sit eget sprog. Netop dette er også hvad der foregår i foreningen SOLIA (Student Organization of Language Invention Aarhus).

images

Hørte du P1 d. 24/11 2022 kl. 14:40-15:00, så har du nok hørt om foreningen SOLIA på Aarhus Universitet. SOLIA medvirkede nemlig i et indslag om conlanging i forbindelse med programmet ”Kulturen”.

To af bestyrelsesmedlemmerne fra SOLIA, nemlig Albert Roed Dalsgaard og jeg blev d. 23/11 inviteret til at medvirke i et indslag på … ↪

Kan man forbedre sin sociale forståelse ved at læse en god bog?

Af
Skaermbillede 2022 05 17 kl. 13.56.49

Sprog, kognition og skønlitteratur

Der er efterhånden enighed om, at sproget spiller en stor rolle i forhold til menneskets kognitive udvikling, men hvordan hænger udviklingen af for eksempel mentaliseringsevnen sammen med sproget? Mentalisering muliggør, at vi kan navigere vores sociale relationer succesfuldt og at vi kan forstå andre menneskers handlinger ud fra deres tanker og følelser. Forskningen indikerer, at denne evne for det første ikke er medfødt og for det andet ikke udelukkende udvikles via social observation. Den udvikles med større sandsynlighed via interaktion, og derfor er sproget essentielt. Mennesker kan interagere med hinanden på komplekse måder, og sproget kan betragtes som et redskab for kommunikation og samarbejde. Sproget gør det også muligt at facilitere andre kognitive processer. For eksempel … ↪

LingoSlam 2022! Mere spændende end nogensinde!

Af
pokal

Og så skete det igen! Den 22. april 2022 (bemærk også gerne datoen!) dystede 5 geniale lingvistikstuderende med store humoristiske og performative (pun intended) evner mod hinanden for at vinde i de fire kategorier ”poesi”, ”academia”, ”kreativitet” og ”humor”, og ikke mindst LingoSlam-pokalen, der skulle tildeles den samlede vinder. Sidstnævnte førte til en lille overraskelse, men mere om dét senere. Alt blev som sædvanligt båret frem af et veloplagt og heppende publikum!

LingoSlam er en mangeårig tradition, der altid har været vidnesbyrd for de lingvistikstuderendes opfindsomhed, høje faglighed og ikke mindst evne og vilje til at underholde en stor skare ligesindede.

LingoSlam er i sin tid opfundet og i mange år organiseret af Peter Bakker, som regel … ↪